Hans værelse


13 år siden 5 kommentarer Noveller

1Hver dag hverdag
Lyden af det tikkende køkkenur larmer gennem hele huset. Opvasken... [...]
Noveller
13 år siden
2Irene
Og så var den stakkels dreng, som var forelsket i den kønne Irene... [...]
Noveller
13 år siden
3Naboerne
For helvede da også. Nu kunne hun høre dem igen. Det åndssvage le... [...]
Noveller
13 år siden
1Hindbærpigen
Smilet sidder stadig limet til mine læber, som det gjorde, da jeg... [...]
Noveller
13 år siden
0Gospel
Så var de i kirken igen, endnu en søndag. Denne gang var det barn... [...]
Noveller
13 år siden
5Hans værelse
Fuck. · Fuck... Det her er ikke mit værelse; her er en anden lugt, ... [...]
Noveller
13 år siden
0Æblekompot
Din stemme skærer igennem husets etager som en kniv gennem smør o... [...]
Noveller
13 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Pernille Andersen (f. 1991)
Fuck.
   Fuck... Det her er ikke mit værelse; her er en anden lugt, lyset er anderledes, sengen, lagenet, dynen, hovedpuden - eller manglen på samme.
   Jeg løfter mit ømme hoved forsigtigt og kigger rundt. Det er kun en sølle sofapude, jeg har sovet med, og de store pynteknapper derpå har nok ikke ligefrem gjort min dundrende hovedpine meget bedre.
   Idet jeg bevæger mig diskret over det slidte lagen for at kigge rundt, går det op for mig, at jeg er nøgen. Og da jeg ser guitarerne på væggen, går det for alvor op for mig, hvor jeg er.
   Jeg er hos ham.
   Ham, som jeg har afvist i over et halvt år, ligger lige ved siden af mig med ryggen til og siger ingenting. Lyden af hans vejrtrækning fylder hele rummet. Bordene ved sengen er fyldt med ølflasker. Der ligger kapsler, papir og glasskår på trægulvet. I enden af rummet kan man skimte en bar, som er dækket af et dunkelt skær fra mørket derinde. Kontrast til de spinkle stråler fra morgensolen omkring os - de kæmper sig igennem et lille vindue ved loftet, hvilket fortæller mig, at vi må befinde os i kælderen.
   På gulvet ligger min kjole. Min bh slanger sig over gulvet ved siden af kjolen. Jeg kan skimte mine strømpebukser, der ligger kastet over en stolekant.
   Jeg mærker et hår i munden, og da jeg tager to fingre ind for at tage det ud, ser jeg til min skræk, at det er et kønshår fra ham. En bølge af væmmelse og kvalme skyller over mig, og hvis jeg ikke bekæmpede det stædigt, ville jeg have kastet op.
   Han vender lidt på sig, mens han mumler nogle lyde, og jeg griber mig selv i at håbe, han ikke vågner op. I det mindste ikke endnu...
   Imens jeg nervøst lytter til hans vejrtrækning og kigger rundt i rummet, genkalder jeg glimt fra aftenen før, og så husker jeg hende - hvor var hun smuk. Jeg er stadig sikker på, at hun er en af de smukkeste personer, jeg har lagt mine øjne på, på trods af jeg allerede troede, jeg havde set det smukkeste.
   Jeg kan huske, jeg sad i den bløde lædersofa ved køkkenet og ventede på, at resten af gæsterne skulle ankomme. Jeg havde hverken set eller mødt hende før. De andre snakkede kort og overfladisk om hende. Hvordan hun altid havde noget at sige, når andre var stille, og hvordan hun drak rød sodavand i hvidvin.
   Og så var hun ankommet til festen; jeg kunne høre døren gå op ude i entréen. Der lød stemmer derudefra.
   Hun var den første af de nyankomne til at komme ind til os andre. Iført en afslappet hvid tanktop, 60'er-inspireret skørt og koralfarvet tørklæde tilfældigt om halsen. Helt mørkt brunt hår, som hang i bløde krøller ned til skuldrene.
   Jeg kiggede op mod hende, mens hun gav et kram til en af de andre gæster. Jeg husker, hvordan hun vendte sig om mod mig og så på mig med et smil, hvorefter hun rakte sin hånd ud til mig. Hurtigt flyttede jeg mit vinglas over i venstre hånd og hilste på hende. Vi præsenterede os flygtigt. Og hun var gået videre rundt.
   Han vender sig igen. Endnu engang håber jeg på, han ikke vil vågne endnu. Jeg vender ryggen til og lukker øjnene. Mit hoved føles så tungt, at jeg knapt kan holde ud at forblive vågne. Husker tilbage - vi spiste sushi. Hun sad ved den anden ende af bordet, men alligevel var der kun en person imellem os. Hun havde sådan et sødt smil og hendes dybe brune øjne funklede om kap med glitteret fra hendes gyldne øjenskygge, der passede så godt til hendes let solbrændte forårshud. Hvor var hun fantastisk smuk...
   Spørgsmålet, hvorfor jeg ligger i denne her seng med ham, roterer rundt i hovedet på mig, og selvom jeg er træt, kan jeg ikke finde ro til at sove. Hver gang jeg lukker øjnene, kan jeg se hende. Hendes dybbrune øjne, der kiggede ind i mine.
   Jeg dansede med hende, kan jeg huske, til en eller anden åndssvag sang, der spillede fra computeren. Jeg kan stadig mærke følelsen af hendes hånd, da hun tog min og snurrede rundt. Håret, der svævede efter hende. Skørtet, der bredte sig for derefter at falde ind til hendes lår igen. Smilet, der bredte sig over hendes skinnende læber. Og den bløde følelse af hendes talje, da jeg tog om hende.
   Lugten af øl fylder pludselig mine tanker og afbryder. Øl, tømmermænd og lummerhed. Jeg begynder så småt at overveje, hvad klokken er. Den kan alligevel ikke være ret mange at dømme på lyset...
   Jeg må have været faldet i søvn igen, for pludselig vågner jeg ved lyden af min telefon - og det samme gør han også. Han mumler noget, mens han vender sig om på den anden side, og jeg rejser mig modvilligt op for at lede efter den ringende mobil, som pludselig er forsvundet midt i alle kapslerne og tomme ølflasker. Jeg begynder at føle mig godt dum, imens jeg render rundt og leder.
   Der blev lagt på.
   Det var åbenbart min mor, der havde haft ringet.
   Forsigtigt lister jeg ud af døren og ud i gangen, hvor jeg ser, der hænger vasketøj. Jeg har egentlig aldrig været i denne del af huset før, går det op for mig, på trods af, at jeg egentlig har været hjemme hos ham forholdsvis mange gange. ... jeg har egentlig aldrig fået en rundvisning i huset. Har altid bare skullet komme, selv gå ind, hænge mit tøj, gå op af trappen og op på hans værelse (da han havde værelse ovenpå) og finde ham der i sin seng med tv'et tændt. Og så var det det.
   Jeg lægger på efter at have snakket kort med min mor og forsikret hende om, at jeg har det fint. Og selvfølgelig undskylde for, at jeg glemte at skrive, at jeg var kommet hjem.
   Han ligger stadig i sengen og sover med tung vejrtrækning. Så forsigtigt som muligt lægger jeg mig under dynen til ham igen - kun fordi mit hoved gør for ondt til at jeg kan stå op.
   Fuck. Hvorfor var jeg taget hjem til ham, når jeg kunnet have blevet sammen med hende inde i byen? Så vidt jeg husker, dansede vi på diverse diskoteker. Hende, en anden pige og mig.
   Hun var virkelig bare så sød. Hun havde det sødeste smil. Jeg kan huske, hvordan jeg virkelig havde lagt mærke til det, da hun havde en samtale med en anden, og hun pludselig fandt den omdiskuterede flaske med rød sodavand frem, som hun hældte i sit glas med hvidvin.
   "Sodavand i hvidvin?" havde jeg grint hen til hende, og hun havde vendt sit hoved mod mig, smilet stort og grint uskyldigt.
   "Du skulle prøve. Det smager rigtig godt! Jeg kan ikke drikke det ellers."
   Hun havde nogle af de flotteste læber, hendes ene hjørnetand var en lille smule skæv på en kær måde.
   Senere havde vi danset. Jeg havde siddet ved computeren for at finde frem til en gammel sang, jeg ikke brød mig om og havde lyst til at grine af, da hun var kommet hen til mig for at sige til mig, at det nok var en umulig opgave, hvorefter hun havde sat en anden sang på. Da vi var på vej hen på vores pladser igen, havde hun taget min hånd og snurret rundt og smilt stort. Hvor så hun sød ud...
   Han har næsten taget hele dynen nu. Det er overraskende køligt udenfor den varme dyne. Jeg havde ikke lagt mærke til det, da jeg stod op for lidt siden.
   Åh. Han er slet ikke hende. Han ligger bare og er tilfreds over, at han endelig havde fået mig overtalt til at have sex med ham. Efter denne gang tror jeg ikke, han hverken skriver eller ringer til mig igen. Nu er jeg nedlagt. Nu er der ikke rigtigt nogen jagt mere. Det bliver ikke lige så spændende. Byttet blev fanget, ædt og nu er der kun de sørgelige rester...
   Igen må jeg have været faldet i søvn, for da jeg vågner igen, er det af lyden af en lighter, der tænder en af hans hjemmerullede cigaretter. Han sidder op i sengen og ryger. Lige ved siden af mig. Han er vågen nu. Jeg har ingen idé, om jeg skal lade, som om jeg stadig sover - eller vende mig om og være vågen.
   Han tænder fjernsynet.
   Jeg vender mig om og siger godmorgen for at sørge for, at det ikke bliver alt for akavet. Han mumler godmorgen til mig, mens han zapper på fjernbetjeningen og inhalerer.
   Da jeg en time senere går hjemad iført de højhælede sko fra i går, der pludselig gør ondt at have på, og har fået indsamlet mit tøj fra forskellige steder på hans værelse og taget det på, tænker jeg ved mig selv, at jeg skulle have blevet hos hende i byen. Også selvom der ikke var kommet noget ud af det.
   Jeg havde sagt farvel til hende ude foran en bar. Hun havde stået foran mig, og jeg havde min mobil i hånden, for han havde lige skrevet til mig. Hun havde spurgt, om jeg virkelig allerede tog hjem, og jeg havde svaret, at jeg havde lovet en ven at komme hen til ham.
   Jeg kan ikke huske, hvordan hun havde reageret på det. Men hun var stadig lige så køn. Slørede øjne af fuldskab og forsigtigt løftede øjenbryn. Hun havde smilt, da jeg krammede hende farvel. Jeg kan stadig mærke fornemmelsen af hendes krop mod mine hænder. Hun var så varm, hvor alt andet omkring var så koldt.
   Jeg skulle ikke have været vågnet på hans værelse.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/11-2010 09:57 af Pernille Andersen og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1620 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.