6Morgenkåbe Madsen
Morgenkåbe Madsen, som altid er grå · Går altid rundt med morgenkåb... [...]
Rim og vers
10 år siden
10Sørens sodavand
Søren elsker sodavand · Han drikker lige så mange han kan · Og når de... [...]
Rim og vers
10 år siden
5Den sidste styrke
Nattens mørke fyldte rummet omkring hende. Kun en lille stribe må... [...]
Kortprosa
10 år siden
7En fri mand
Han stoppede den blåternede skjorte ned i cowboybukserne og nikke... [...]
Kortprosa
11 år siden
4Trolden
Jeg har engang mødt en trold. Ikke bare sådan en legetrold. Nej, ... [...]
Noveller for børn/unge
11 år siden
6Sidste fase inden Intet
Fru. Jensen rejser sig fra graven hver nat, når klokken er 12. I ... [...]
Noveller
11 år siden
5Fanget i mørket
"Lad det ikke komme herind, lad det ikke komme herind, lad det ik... [...]
Kortprosa
11 år siden
12Tanker på min fødselsdag
Tredive år er ingen alder · Rynkerne er ganske få · Først når bryster... [...]
Digte
11 år siden
0Indhentet
Hun småløber langs den mørke gade. Det er efter hende. Kulden sæt... [...]
Noveller
19 år siden
1Da livet forlod mig
Husker du, min kære, når vi elskede i skæret fra tusinde stjerner... [...]
Noveller
19 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Sanne Schlægelberger Hansen (f. 1982)
Han stoppede den blåternede skjorte ned i cowboybukserne og nikkede opmuntrende til sig selv i spejlet. Han var sgu stadig en flot fyr. Ingen skulle fortælle ham andet. Håret var ikke gråt endnu, men stadig mørkebrunt og tykt. Måske et par sølvfarvede hist og her, men det skulle være sexet, havde han hørt. Krøllerne i skjorten var næsten strøget ud, men de sidste var der sgu ingen der bemærkede alligevel. Og de forskellige strømper på fødderne, blev alligevel stoppet ned i et par sko. Jo han var klar til at indtage verden, lækker som han var.
   Han havde nu rundet de fyrre, men det gængse ordsprog var der sgu ingen der skulle klistre på ham. Han var hverken fed eller færdig. Maven hang kun ti centimeter ud over buksekanten. Bæltespændet kunne ses endnu. Ergo, intet at bekymre sig om.
   Forårssolen skinnede ham i ryggen da han låste fordøren. Det skulle blive godt med en travetur. Ud at lufte korpusset. Vise det frem. Ja, han skulle sgu nok vise dem, at han ikke var færdig endnu!
   Naboens kone var ude efter avisen. Han nikkede venligt til hende, men fortrød i samme øjeblik. Det var hvor er det synd for dig - blikket. Hun kunne fandeme bare gå ind til sin sure mand og drikke sin morgen kaffe, den kælling. Det gjorde ham sgu pisse gal at alle havde så travlt med at ynke ham. Men han havde regnet dem ud. De var bare skide misundelige, var de. Alle de midaldrende mænd, med deres midaldrende småfede koner. Gratis rengøring. Det var det eneste de duede til. Nårh ja, og så et knald i ny og næ, men der var sgu alligevel lukket for det meste.

Det hjalp på humøret at komme ud på den mere trafikerede gade. Bingo, hviskede han smilende for sig selv, da han så gadens udstillingsmodeller. Han vidste det ville blive en god formiddag. En af de lørdage, hvor alle kvinder sprang i det lette forårstøj og spankulerede rundt mellem butikker og cafeer. Det var sgu lige før det var for godt til at være sandt. Han kunne bare sætte sig i solen, bestille en fadøl - en af de store der holder længe og hæver humøret - og så lade forestillingen begynde.
   En af de højere modeller kom gående imod ham. Han bemærkede ikke hendes ansigt, der var andre bedre sager at bide mærke i ved hende. Halvanden vip per skridt, lo han for sig selv og mærkede blodet samles et helt andet sted end i hjertet.
   Hun sendte han et vredt blik idet hun passerede.
   Ups, opdaget, tænkte han pisse ligeglad og tog en ordentlig mundfuld af øllen.
   Det var en af de gode dage. Helt som han havde forudset. Det vrimlede med tøsebørn på gaden og de havde alle alt for lidt tøj på. Så er de sgu også selv ude om det, tænkte han, mens han gloede på et par d-skåls bryster, der kom hoppende forbi.
   Karen havde altid haft for små patter, og efter et par fødsler var de også blevet temmelig flade og slappe. Det var sgu lige før han kunne høre suset fra dem når hun vendte sig i sengen. Nu var det ham den andens tur til at få patter klasket i ansigtet midt om natten. Den stakkel. Han anede nok ikke, hvad han var gået ind til.
   Han tømte glasset og tørrede sig veltilfreds om munden. Jo, han var sgu den heldige.
   Han kastede et sidste blik på en spændstig røv, rejste sig og gik hjemad. Frokosten kaldte. Han ville spise ude på terrassen i dag og nyde det gode vejr. Måske få lidt sol.

I entreen sendte han et lille blink til sit spejlbillede. Han var stadig en god fangst. Nu måtte han også snart tage sig sammen. Det var bare så pokkers svært at vælge.
   Frokosten blev stillet på en storblomstret bakke og sat ud i solen med en kold øl på sidelinjen.
   Han lænede sig tilbage i havestolen og lukkede øjnene. Rundt om i kvarteret kunne han høre mænd og koner tale sammen. De troede de hyggede sig, men de skulle bare vide. Den sande frihed havde de for længst opgivet. Han kunne sidde og æde og bøvse lige så tosset han ville uden at få reprimander. Det var sgu livet.
   Han mærkede en sviden i øjenkrogene, rettede sig hurtigt op og vrængede med næsen.
   Karen for helvede, din kælling.
Forfatterbemærkninger
et forsøg på at være en mand.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/04-2013 20:48 af Sanne Schlægelberger Hansen (Sanne82) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 730 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.