Det er fedt at være mig, tænkte Lykke, mens hun lagde læbestift på de botox-forstørrede læber. Rrrrrrouw, cougar, sagde hun, og lavede forførende trutmund til sit eget spejlbillede. Bare fordi man er departementchef, behøver man vel ikke ligne en Lidegaard. Hun fniste højt ved tanken. "Hvaaa?" råbte Helle, lidt rødvinstungt inde fra stuen. "Rrrrrien!" svarede Lykke, igen med masser af rul i r'erne. Fedt at have den fasteste krop i justitsministeriet, fedt at holde sig fresh med motion, kemi og ungt kød. Why? - Because I'm worth it!

Det første hun tænkte, da hun så ham var: wow - han ser ung ud. Han stod lidt væk fra en flok knægte, alle i starten af 20'erne. De gestikulerede, smågrinede og tjekkede piger ud; indlysende liderlige. Men ikke ham. Smilet var behersket og bevægelserne afmålte. I kontrol, tænkte hun. Velopdragen. Men ikke, hvis jeg får fat i ham. Pæn hud. Et blik mere på ham fik hende til at tvivle - var han høj nok? Pæn på en lidt for Morten Messerschmidt-agtig måde? Hun bestilte en daiquiri mere. Vuggede selvsikkert til loungemusikken, mens den lune forårsaften sendte saftige dufte ind af de store, åbne vinduer.

Martin Mørk så godt, at den velholdte kvinde, med senet krop og små, perfekt rundede bryster, tjekkede ham ud. Altid spændende at møde nye mennesker, tænkte han og smilede let i hendes retning. I samme nu stak Torsten ham en stor, skvulpende fadøl og han hævede glasset og nikkede mod kvinden.

Lykke mærkede et lille stød i hjertekulen. Hun løftede sin cocktail til svar og tænkte ved sig selv, at det var godt, at restylane-fyldningerne kun var en uge gamle. Og hvor gammel var ham fyren mon; 21-22? Me cougar - you prey, tænkte hun og gik selvsikkert hen mod ham. Flokken omkring ham, gav hende et kollektivt elevatorblik. Trods den høje musik, mente hun, at høre en dæmpet piften.
   "Hej," sagde Lykke. "Hvad hedder du?"
   "Martin."
   "Og hvad laver du så, Martin?" Hun trak ham blidt væk fra de andre drenge. Han lod sig føre med.
   "Arbejder i Mærsk," svarede han.
   Lykke smilede. "Er du sådan en, hvad hedder det ...MISE-elev?"
   "Dem har vi afskaffet for mange år siden," sagde Martin. Han smilede.
   "Vil du gerne vide, hvor gammel jeg er?" fortsatte han.
   "Ja," sagde hun, med et skuldertræk.
   "Jeg er 24." Han bøjede hovedet let, idet han sagde tallet. Mødte hendes blik nedefra.
   "Det er ...godt nok," sagde hun med et lille, forførende smil og hvilede igen selvsikkert i sin cougarrolle.
   "Hvad laver du?"
   Lykke var glad for spørgsmålet. "Jeg er departementschef. I ju-stits-mi-ni-ste-ri-et." Hun udtalte alle stavelserne tydeligt. Det føltes så fedt at sige det. Hver gang. "Lykke," fortsatte hun og strakte hånden frem mod ham.
   "Godt at møde dig, Lykke." Martin tog hendes hånd og gav hende et fast klem. "Hvor mange penge tjener en departementschef?"
   "Det finder du ud af, hvis jeg inviterer dig på ferie en dag," koketterede hun. De drak af hver deres glas. Martin så på hende.
   "Du har smukke øjne," konstaterede han.
   Hun gav ham et lynende blik og et skævt smil. "Hvad synes du så om min mund?"
   "Den passer til dit ansigt."
   Havde det ikke været for rødvinsopvarmningen med Helle og de to mojitoer, havde hun aldrig betroet sig til ham. "Jeg bruger fillers," afslørede hun.
   "Sådan nogle læber ...tror jeg ikke, jeg har kysset før", sagde Martin. Han talte meget langsomt og fugtede bagefter læberne med tungen.
   "Vil du gerne prøve?"
   "Mmmm."

De tog hjem til hende.
   Lykke boede i villalejlighed i Charlottenlund. I entreen stod en stor flødefarvet kommode, med klædeligt slid og irrede messinghængsler. "Fake eller ægte vintage?" spurgte Martin. Lykke rystede på hovedet af ham og førte ham ind i stuen. "Vi er helt alene. Mine tøser er hos min eks". Hun smed sandalerne og satte sig i sofaen, med benene op under sig, som en adræt, ung pige. "Skal vi drikke et eller andet? Kan du lide Riesling?" Martin satte sig ved siden af hende. Han sad yderligt på sofaen og med rank ryg. Vendte sig lidt stift og tog hendes ansigt mellem hænderne. Hendes læber var rynkefri og en anelse hævede, Han kyssede hende. Første meget blidt, uden tunge. Hun lukkede øjnene og tog passivt imod. Martins hænder fandt de små, pumpede bryster og trykkede på brystvorterne. Uden på kjolestoffet, næsten som om han indstillede en maskine. Lykke begyndte at udstøde små lyde. Hun gengældte kysset med mere lidenskab.
   "Du er så smuk," hviskede hun, slap hans læber og slikkede forsigtigt hans øreflip. "Jeg vil drikke din ungdom!" Hun væltede ham om på sofaen, knappede bukserne op og begyndte at slikke ham. Hun lavede rovdyrlyde, smaskede og sendte ham lyn med øjnene, når hendes teknik tillod det. Martin gad overhovedet ikke koncentrere sig om at holde igen, men tømte sig i munden på hende. Det tog allerhøjest et minut.
   Bagefter smilede hun med sammenknebne læber og løb ud på badeværelset.
   Et-nul, tænkte han og foregav at snorke, da hun kom ind igen. Hun stod lidt og så på ham. Selv snorkelyde er søde, når bare man er ung, tænkte hun.
   "Jeg er ikke færdig med dig endnu!" Der var stadig masser af smil i hendes stemme.

Han havde nægtet at slikke hende. "Jeg kan mærke, at der er et forkølelsessår på vej," forklarede han. "Til gengæld er jeg Lyngbys bedste kilder," lovede han efterfølgende. Han var lige ved at fnise over ordspillet. Kilder, killer.
   "Oh, yes," svarede hun. Han gav sig til at kilde hende under tæerne. Længe. Stoppede og så sig omkring efter hjælpemidler. Pillede en fjer ud af sofapuden og fortsatte.
   "Har du ikke lyst til at kilde mig højere oppe?"
   Han satte sig op på knæ i sofaen, lagde fjeren på sin håndryg og pustede til den. Lykke smilede lidt usikkert op til ham. Så gik han igang med at massere hendes skød. Uengageret. Hun udstedte opmærksomme lyde, men begyndte snart efter at give mere præcise ordrer og anvisninger. Han ignorerede dem. Forestillede sig, hvordan det var at bolle hende, mens hun langsomt forblødte.
   Ved det obligatoriske samleje i missionærstilling - hun blev ved med at bede om doggy-style, mellem de nu knapt så henførte støn - gjorde han sig igen færdig, hurtigt. Bagefter lagde han ned, med ryggen til hende. "Du er næsten lige så smuk som min mor." Hans stemme dirrede let.
   "Jeg tror du skal gå nu," sagde hun.
   Han trak skyndsomt i tøjet, men undlod ikke et coup-de-grace.
   "Du," sagde han, på vej ud af døren; "jeg skriver på facebook, at jeg har ordnet den mest fantastiske, modne dame i nat." Han sendte hende et strålende smil. Indeni boblede han af overmod. Og en sær lettelse over, at hun stadig var i live. Lykke så træt på ham. Pludselig følte hun sig ældgammel. Hun prøvede at smile, men endte med et: "Vi ses," som hun ikke mente.