"Du vinder en bamse i skydeteltet" meddelte politimanden Jan Bratschko efter en samtale med sine kolleger i sikkerhedspolitiet.
   "Af en eller anden grund har alle de udenlandske energiproducenter trukket sig tilbage fra at investere et par milliarder i udvinding af gas i et område med en dagsordenen der står på skydevåben og brændende huse og biler. Det gav de firmaer, der skal stå for at udvinde Yusivska feltet det problem, de måtte skaffe nye investorer. En del af deres aktier ligger i et skuffeselskab på Cypern, der hedder Plast Trading. De er nu til salg til dem der har lyst til at financiere dem. Har i lyst til at gætte på, hvem der har tilbudt at købe de aktier?"
   Det var der ingen bud på så Jan fortsatte roligt.
   "Det har såmænd et andet skuffeselskab på Cypern. Tilfældigvis har det selskab oven i købet et mindre kontor i Ukraine til at holde øje med udviklingen. Kan i gætte hvor det kontor ligger og hvem der arbejder der."
   "Det er bare et vildt skud" kom det fra Karsten. "Det skulle vel ikke ligge i Kharkiv og have en medarbejder, vi kender under tre forskellige navne."
   "Tilfældigvis jo" bekræftede Jan Bratschko og lovede bamsen væk "Det firma er ret populært fordi de også sælger gas og olie og og betaler returkommission, til dem der køber. Det har åbenbart været x-faktorens opgave at fremskaffe kontanter, der ikke kunne spores, til returkommissionerne og til at købe så mange uroligheder de andre udenlandske firmaer blev trætte af det."
   Jan så op fra sine notater.
   "Når han er oppe i Kharkiv hedder den ukendte i hvertfald Denys Semanov, når han ikke skaffer våben og sorte penge under andre navne, i Andorra eller Slovenien." læste Jan videre "Han har en lejlighed under det navn i Kharkiv. Den er vi ved at skaffe os adgang til og undersøge."
   ."Ved de, hvor han befinder sig i øjeblikket?" spurgte Oelexander nysgerrigt.
   "Det har de ingen anelse om. Med den omgangskreds han holder sig er de også helst fri for at vide det, mener mine kolleger," sagde Jan.
   "Ham kan vi ikke leve med ret meget længere" mente Oelexander. "En anden ting er at vi bliver overvåget fra den anden side af gaden. Det sker en gang i mellem men forskellen er at denne overvågning mest omfatter jer og jeres pensionat." sagde han og så på Christian og Karsten.
   "Vi ved jo i allerede var overvåget de første dage i var her" han viftede med billedet fra Donetsk.
   "Jeg har fået den ide, at i på en eller anden måde allerede blev bemærket da i ankom til Kiev."
   "Hvem skulle have bemærket os?" spurgte Christian. "Der var jo ingen der vidste vi kom eller hvad vi skulle lave. Det vidste vi for resten heller ikke helt selv."
   "Teoretisk set kan Semanov have set os, da jeg hentede jer i lufthavnen." sagde Jan og kontrollerede det han vidste om Semanovs rejser. "Han ankom nemlig fra Barcelona samtidig med jer. Så han nogen af jer i Slovenien?"
   "Helt sikkert, desværre." bekræftede Christian. "Vi spiste i samme restaurant et par gange og jeg stod desværre uden for en elevator han og Lazaref kom ud af, efter vi havde gennemsøgt deres værelser.".
   Jan og Oelexander så på hinanden og nikkede.
   "Mon ikke de penge i fandt hos våbenhandleren i Slovenien også stammede fra ham. Der fik de sat så meget i gang han blev nødt til at hente flere, for at komme videre. Diplomatpas er jo praktiske til mange ting" foreslog Jan.
   "Lad os prøve at finde ud af, hvem det er, der mener i skal overvåges?" spurgte Oelexander. "Uanset om det er Drachs eller Lazarefs mænd der overvåger jer har de jo et formål med at gøre det."
   "Kan du finde ud af det?" spurgte Jan.
   "Vi er skam allerede i gang. De skygger, der sidder der ovre med kikkerter" Oelexander pegede på et forladt hus på den anden side af gaden " skifter en gang i mellem. Deres biler er parkeret bag huset . Vi prøver at finde ud af hvor de tager hen. Jeg har to biler og en motorcykel i beredskab. Vi holder øje med dem fra bagsiden, mens de holder øje med os."
   "Hvordan fandt du ud af de var der?" ville Hardesty gerne vide.
   "Vi gav jer rygsikring da i tog tilbage til jeres pensionat i går. Forholdene på gaderne her kan godt være lidt livlige engang imellem. Rygsikringen opdagede i blev skygget." fortalte Oelexander. "Jeg skulle lige have tid til at finde et par ekstra folk til at skygge dem, der skygger jer. De er på plads nu. Så kan vi måske også rydde den x-faktor af vejen, uden de opdager, de er afsløret."

En af de få damer i koordinationscenteret kom ind og gav Oelexander en besked, som han læste med hævede øjenbryn.
   "Ser man det! Det var vel egentlig ikke nogen overraskelse."
   Han gav lappen videre til Jan, der også nikkede.
   "Må vi også få at vide hvem vi er oppe imod?" spurgte Hardesty.
   "Selvfølgelig" sagde Oelexander. "Vi har selvfølgelig også en del uregerlige knuder, der tager det med frihed lidt for bogstaveligt. Dem der overvågede jer fulgte vi efter til et hus, hvor der bor flere grupper, der mener, de er nationalister. Deres form for nationalisme og opposition fås i tre udgaver med hver sin fraktion. Drach sidder temmeligt højt oppe på totempælen i en radikal fraktion, der kalder sig Hvide Hammer. Lazaref sidder i Akims stab. Han er en veltalende ballademager i en kritisk fraktion af frihedspartiet. Gu' ved om han er orienteret om at de selvforsvarsgrupper han støtter hernede snart får raketstyr, som han har betalt."
   "Ud over de løse støtter har Hvide Hammer også en række væbnede undergrupper der påstår de er også er militser. De bor forskellige steder og tager det med privatlivets fred lidt for højtideligt. Politifolk, der vover sig ind til dem for at spørge om noget må engang imellem have akut psykologhjælp bagefter. Det siger sig selv at de alle har våben der rækker fra hattenåle og jernkæder og snar til raketstyr. De har ikke har det fjerneste imod at bruge dem. Det de ikke kan skaffe på lovlig vis hugger de som regel. Under de nuværende forhold mener der, der er fri jagt på separatisternes områder."

"Bor en af de undergrupper tilfældigvis i nærheden af Torez?" spurgte Thomas Harper.
   "Lad os se efter om vi har oplysninger om det" tilbød Oelexander og førte dem ind i det rum han delte med fem andre. Væggene var oversået med forskellige kort med påhæftede papirlapper.
   "Her er det, vi ved, om modpartens grupper af ballademagere og de selvforsvarsgrupper vi prøver at koordinere." forklarede Oelexander. "Når vi opfanger tegn på at nogen fra den anden side af konfliktlinjen er lidt for aktive i et område suser vores udrykningsgrupper ud som forstærkning og fortæller ballademagerne, det ikke er lige der, de skal rykke ind og lave mere ballade. Hvis de gør det alligevel vækker vi kommandanten for Dnejpro bataljonen og beder ham sende mere alvorlige argumenter. De kommer som regel frem når vi har klaret det selv."
   "Torez og nationalistiske militser" mindede Lladlo ham om.
   En af damerne distraherede et øjeblik ved at sætte to fingre på kortet. Damen var mere interessant end nogen af kortene mente Christian og nød synet. Hun var middelhøj med fyldig barm, og slank om livet, med en fræk opstoppernæse, lyserøde smilehuller mellem en sky af langt gyldent hår. Christian rev, med nogen overvindelse blikket væk, og bemærkede at Hardesty eller Karsten heller ikke var ret opmærksomme på kortets indhold af sedler med notater.
   Oelexander, Harper og Lladlo nærstuderede derimod forholdende og de oplysninger de havde om dem.
   "Selvfølgelig" sukkede Lladlo. "Det angreb i stod i vejen for den anden dag ramte forkert igen. Har Q4's sporinger givet noget af interesse?"
   Christian løsrev blikket fra opstoppernæsen og svarede.
   "Tavshed indtil videre" forsikrede han. "Men vi har fået åbnet et vindue på klem i den Firewall i Kiev deres kommunikation foregår bag. Den protokol der filtrerer henvendelserne er ikke oplagt til spøg. Når der er kommunikation på de mailadresser vi kender kan vi opfange og læse det, uanset om forsvarsprotokollen bryder sig om det eller ej. Håber vi" tilføjede han. Lladlo skulle stadig helst ikke opdage det også gjaldt hans mailadresser.
   "Vi er heller oplagt til spøg" sagde Lladlo tørt og så på Oelexander. "Vil du tage et par mand med ud og undersøge dem, der bor det sted."
   "Jeg ser hvad vi ved om dem der bor der, og hvor mange mand det vil kræve" lovede Oelexander og gik over til en anden tavle hvor han vendte sig om mod Christian og Karsten.
   "Tager i med igen, så vi ikke slæber af med nogle forkerte? Det er stadig et par år siden jeg så Lazaref på afstand. I har set dem begge tæt på, for et par uger siden?"