Som deres forgængere anså den nye overklasse en Datja i subtropisk klima som en simpel nødvendighed. Der kunne de slappe af med venner og elskerinder mens ungerne blærede sig med deres penge i London, Paris eller New York.
   En morgen forsøgte en af dem at komme til hægterne igen efter en aften med lidt for meget sprut. Ved middagstid trængte han rent ud sagt til en morfar, som hans unger overbærende kaldte det, når de ind i mellem ulejligede sig hjem. Hvis en af dem ville sørge for han faktisk kunne udfylde betegnelsen, havde det måske været til at holde ud at være i stue med dem, tænkte Jefrem. Foreløbigt havde de for travlt med at more sig, for hans penge.
   Så tænkte han videre på om tiden var, inde til at finde en afløser for sin nuværende elskerinde. Den måde hun stillede forslag og fik dem gennemført på, begyndte at minde betænkeligt om hans kones. Standardløsningen var at overlade både Alma og hendes unoder til en, der manglede en repræsentativ ledsager alligevel, som så interesseret ud når Alma kom i nærheden.
   Det fungerede som regel udmærket med en passende afskedsgave og en antydet lønforhøjelse, der sikrede damen mulighed for fortsat luksus, hvis hun altså gjorde som ønsket og i øvrigt opførte sig ordentligt. Jefrem havde allerede fundet passende kandidater til begge rokader. Fyren kom med i hans feriestab, mest for at holde Almas uundværlige tennis, som Jefrem ikke gad, ved lige.
   Det havde fungeret udmærket et par gange så Jefrem smed det problem til side og tog den lille lur. Da han vågnede og var mere frisk tændte han for nyhederne og bladrede i en avis, mest for at få bekræftet, der eksisterede værre problemer end hans.
   Han tænkte dybt over et par nyheder med rynkede bryn. Der manglede et par oplysninger, som Denis hurtigt kunne skaffe og greb en telefon.
   "Har du tid til at kikke over med vores regnskaber."
   Med Denis' stilling i koncernen var det ikke et spørgsmål om han havde tid til noget som helst, men det skadede ikke, det lød en smule venligt.
   "Selvfølgelig chef" svarede Denis omgående ovre fra gæstehuset. "Jeg kontrollerer lige oplysningerne er opdaterede. Det tager kun et par minutter."
   Jefrem gryntede utålmodigt. Han afbrød, som sædvanligt, forbindelsen uden et ord.
   Denis kikkede spekulativt på telefonen og ned på Alma. Ingen af dem var blinde for Jefrems signaler, og havde med største fornøjelse øvet sig i at komme godt ud af det med hinanden i nogen tid, i stedet for at spille tennis.
   De gjorde sig i ro og mag færdige med det de var i gang med hvorefter Denis, styrtede ud af døren, efter et hurtigt brusebad, med sin uundværlige taske. Den indeholdt allerede de oplysninger Jefrem ønskede.
   Alma gad ikke vente på han kom tilbage og listede ud af bagdøren. Det passede lige med at bus tooghalvtreds til Sevastopol kom til syne. Der kunne hun bruge nogle af Jefrems penge.
   Forbruget gled som regel lettere igennem når hun også købte et eller andet til ham. Det blev det til en ny skjorte med slips og tilhørende slipsenål i guld og tre gange så meget til hende selv. Med et drillede smil fandt hun også en skjorte og slipsenål til Denis, som hun faktisk anså for meget sød. Havde hun haft nogen anelse om den brutale hensynsløshed, der gemte sig under hans gemytlige overflade, havde hun nok købt håndjern i stedet.

***
   "Hvad tjente vil på den olie og gas, vi solgte deroppe, sidste år" spurgte Jefrem uden indledning, og gjorde et kast med hovedet, da Denis nåede frem.
   Denis kendte sin chefs utålmodighed og repeterede, uden at tøve de tal han kunne udenad.
   "Omkring firs millioner dollars brutto, chef." svare han og åbnede computeren for at finde svarene på det, der uden tvivl kom.
   "Hvad kan de spare på import, hvis det der lort bliver til noget?" spurgte Jefrem bistert. "Hvad vil det reducere vores fortjeneste med?"
   Denis læste artiklen med store øjne. Han behøvede slet ikke at røre tasterne for at svare.
   Lige nu brugte Ukraine halvtres milliarder kubikmeter gas om året. De producerede de tyve selv og købte både gas og olie, fra blandt andet Jefrems selskab. Målet var at forøge gasproduktionen dramatisk, og selvfølgelig reducere deres import tilsvarende. Desværre havde de særdeles gode muligheder for begge dele.
   "Det er faneme ikke nogen særligt rar ide når ti procent af deres import kommer fra os."
   "Desværre er det mere end en ide" sagde Jefrem og pegede på artiklen.
   "Det ændrer både udbud og efterspørgsel radikalt. Så må jeg vurdere flere parametre end jeg kan overskue nu. I værste fald en fjerdedel. Jeg understreger det er et pessimistisk gæt."
   "Lav en grov beregning med det samme, min ven?" bad Jefrem dystert. "Så tager vi den finmekaniske senere."
   Mens Denis kløede på med tasterne stirrede Jefrem ud gennem vinduet. Han var altid klar til gode handler og det, der lignede stensikre tab var han også klar til at afværge med de nødvendige midler.
   Da Khrusjtjov forærede Krim til Ukraine i fireoghalvtres anede ingen han samtidig forærede Ukraine et kæmpe gasdepot. Der var fundet par tusind milliarder kubikmeter gas i Sortehavet, lige ud for Krims kyst.
   'Det viser vel kun hvor stor en idiot manden var.' tænkte Jefrem. Det hjalp det ikke ret meget, det både var med i aftalen, at Flådestationen ved Sevastopol, blev hvor den var, sammen med ejendomsretten til de daværende lederes datjaer. Fra vinduet kunne Jefrem lige ane taget af den datja hvor Gorbatjov sad i husarrest mens Jeltsin afgjorde hans skæbne. Fra en anden vinkel kunne han også se en boreplatform. Han havde ingen planer om at han tabe alt for meget på landets ambitioner om at blive mindre afhængigt af import..
   Jefrem bevægede sig utålmodigt rundt som et rovdyr. En halv time hver anden morgen i kondirummet vedligeholdt den senede, skikkelse han engang havde været så stolt af nogenlunde, på nær en irriterende topmave. Høgeansigtet var stadig omgivet af et mørkt krøllet hår, der ikke viste tegn på at blive tyndere. Efter en halv times tid blev der stille i baggrunden.
   "Hvad så" bjæffede Jefrem utålmodigt.
   "De parametre jeg lige kan overskueskue, svarer til det jeg gættede. De betyder også at både du og Rudenko må konkurrere med hinanden for at beholde den nuværende omsætning." Denis ville helst ikke sige mere.
   Jefrem blev, ikke for første gang, irriteret på alle de smarte fyres udflugter med uoverskuelige parametre, der for en sikkerheds skyld indeholdt en stak reversible regnestykker, benchmarks og lignende tåbeligheder. De skulle bare skjule at budgetter kun var grove gæt.
   "Opad eller nedad? Jeg interesserer mig kun for bruttoomsætning og bundlinje."
   "Tabet kan nemt blive større. Det er kun foreløbige skøn. Der er stadig jokere jeg må regne mere på."
   "Hvor ligger de forpulede skiferfelter udover det derude?" vrissede Jefrem.
   "Det må være enten Skifska eller Foroska felterne vi lige kan se herfra." Denis arbejdede videre et øjeblik og så endeligt op.
   "De har skøn på tusind milliarder kubikmeter, sandsynligvis mere." oplyste han. "Dertil kommer Lublin bassinet, der også er ganske pænt. Jackpot ligger i Yuzivska bassinet. Det indeholder lige så meget som Lublin og felterne syd for Krim tilsammen. Det vil de til at udvide."
   "Hvor ligger Yusivska? Hvem står for udvinding og distribution? Kan vi komme med i det?" spurgte Jefrem og gik hen og kikkede over Denis' skulder. Han snusede og vrængede irriteret.
   Denis burde have badet lidt mere grundigt. Almas parfume kunne stadig genkendes gennem sæben.
   "Naftogaz i Ukraine forhandler med Exxon og Royal Dutch i øjeblikket."
   "Kan vi komme med under de nuværende forudsætninger?"
   "Slet ikke" bekræftede Denis. "Udviklingen af konjunkturerne kan vi heller ikke gøre alverden ved."
   "Er du helt sikker på det? Læs lige slutningen af den her artikel. Måske vil Rudenko og Ryskov begge være med."
   "Mener du det?" Denis stirrede muntert på sin chef. Ryskov, Rudenko og Jefrem stod sammenlagt for en fjerdeles af importen og stod altså til at indkassere en alvorlig øretæve.
   "Hvorfor ikke" sagde Jefrem afslappet. "Så længe der bor separatister ovenpå begge de felter vi skal konkurrere med, kan vi bruge dem. Hvem kan stå for det praktiske?"
   "Må jeg foreslå Alexei Kukushkin. Han kan han få to kardinaler i åben kamp i Vatikanet, når han har lyst til det."
   "Så må du forberede ham på, han får en ny opgave. Er der noget tilbage i Nauru-kontoen, hvis vi får brug for penge, der ikke kan spores?"
   "Ikke ret meget. Vi måtte flytte det meste da deres regering fik et anfald af solidaritet med andre landes skattemyndigheder, da de fik støtte til andre ting
   "Er det anfald ikke overstået endnu? Brug det og luk den konto. Lad os ikke håbe den slags anfald spreder sig alt for meget." sagde Jefrem. Duften af Almas parfume fik ham til at afgøre hendes forudsigelige unoder sådan set morede ham.
   "Du tager dig af det praktiske sammen med Alexei plus et par af Rudenkos og Ryskovs folk, hvis de vil være med," afgjorde Jefrem. "Indtil videre er det kun et forsøg!".
   "Det bliver spændende at prøve. Tror du det vil virke?"
   "Hvorfor ikke? Da araberne brugte olie til afpresning i halvfjerdserne måtte Israel pænt aflevere Sinai halvøen og et par andre steder. Saddam undervurderede reaktionen, da han gik ind i Kuwait."
   "Det vil du altså også gøre?"
   "Næsten i hvert fald" grinede Jefrem. "Der skal være stil over foretagenet, men uden vi bliver for grådige. Måske kan vi få lidt officiel, og særdeles diskret støtte oven i købet. Jeg ved lige hvem jeg skal tale med."
   "Det må være din behagelige spøg" gispede Denis kort efter da Jefrem havde skitseret det, han havde i sinde.
   "Overhovedet ikke" forsikrede Jefrem alvorligt. "FSB har en særlig afdeling, der vil modtage vores beskedne ønsker, med åbne arme. Jeg hører lige om Rudenko og Ryskov foretrækker at konkurrere eller samarbejde med os. Find et par ledige kontorer til baser begge steder."

To uger efter Jefrem erfarede hvad hjemmelavet naturgas ville betyde for hans firma havde Jefrem både talt med Rudenko, Ryskov og FSB. Her lovede en afdelingschef, indtil videre, at se bort fra et par af Rudenkos kritiske udtalelser om regeringen. Det var nu mest fordi afdelingschefen rent privat mente, Rudenko havde fuldkommen ret. Under alle omstændigheder orienterede han for en sikkerheds skyld kontoret for planøkonomi om de narrestreger de tre herrer havde gang i.
   Indenfor samme tidsrum erkendte Denis at udsigter til massive tab kunne få selv røverbaroner til at stå sammen. Årlige og stensikre tab på halvtres millioner skulle forebygges. Han fik lovning på en marketingskoto, kaldte de den, på fem millioner hvert år, til at iværksætte den udvikling de herrer ønskede. Hvis de med FSB's hjælp kontaktede de rigtige fra starten og hjalp dem med mindre summer, ville der være rigeligt tilbage, tænkte Denis. Han fandt et par kontorer med tilhørende lejligheder efter Jefrems anvisning og lejede dem som salgskontorer gennem skuffeselskaber. Hvis de kontorer faktisk fik solgt noget mellem det øvrige ville det være ironisk hvis de tre banditter endte med at tjene på det samtidig.
   Tredje uge afgjorde Jefrem hvem, der tog sig af hvilke kontorer sammen med de mænd Rudenko og Ryskov skulle sende.
   "Så kan du jo finde frem til familien og hilse på dem samtidig" foreslog Jefrem.
   Denis havde mange år før ændret sit Ukrainske fornavn Denys, som skyldtes hans ukrainske mors afgørelse, til den Russiske udgave, Denis. Det var åbenbart stadig registreret ligesom det også var registreret, at det sprog, der blev talt omkring Moldova, ikke ville være noget problem for ham.
   Det ville samtidig lægge et passede antal kilometer mellem Alma og Denis tænkte Jefrem fornøjet, mens han så Denis ærgrede sig.