"Jeg håber ikke den imponerende sexual atletik gik ud over de vilde orkideer, der vokser her." udtalte en lavstammet hårdtpumpet mand højrøstet. Han satte hænderne i siden og fik en truende rød ansigtsfarve, der fik ham til at ligne en halvfærdig øretæve, efter turen op af bakken.
   "Jeg undlader alle øvrige kommentarer om det."

"Roligt Gert!" råbte en af den hårdtpumpedes kolleger. "Orkideerne står længere henne bag næste trægruppe."
   "Vilde orkideer?" mumlede Christian og så sig spørgende om.
   "Netop" sagde den rødhovedede. "Vi snupper blomsterne inden de falder af, af sig selv og krydrer snaps med dem. De kan give en smag af vanilje."
   Gert slappede af og lignede ikke længere en halvfærdig øretæve. Den røde ansigtsfarve ændrede sig til en mere normal, efterhånden som han fik styr på sin vejrtrækning efter turen op af bakken.
   "Her vokser nemlig vilde orkideer" oplyste den tredje der nåede op og også pustede. "Dem, der ikke er trampet ned af nogen som jer findes der ti, femten forskellige vilde arter af. De kaldes Skov-, Klit- eller Bakkegøgeurter. Her fandt vi en Plettet Gøgeurt, som hedder Orchis Maculata eller Plettet Mariehånd. Dens rodknold kaldes jomfru Mariæ bryst. Grunden til det overlader jeg til jeres egen fantasi." Manden talte som en skolelærer af den simple grund, viste det sig, han var det. Han pustede også efter turen op af bakken.
   "Inden de fleste arter blev fredet var de meget brugt som krydderi og naturmedicin" tilføjede den fjerde.
   "Desværre er der en eller anden skiderik, der har gravet dem alle op." sagde den mand, der var nået frem til trægruppen, på den anden side af bakken. "Det er sket for et par dage siden, ser det ud som."
   Hele gruppen var efterhånden samlet og trak sammen hen for at se på det sted hvor adskillige spadestik og vendt jord, der nu var tør, vidnede om at der for nyligt, var gennemført en grundig gennemgravning af et par kvadratmeter jord.
   "Der er også et par nede ved udkanten af mosen" sukkede Gert. "Er der nogen, der gider rende ned og se efter, om de har fået samme behandling."
   Skolelæreren og en dame begav sig omgående afsted for at undersøge det andet sted, mens gruppens sidste, mindre mobile medlemmer, fik aset sig frem og modog den nedslående bulletin.
   "Så er det for alvor slut med kryddersnaps med fredet indhold" sukkede en ældre mand og tog en lommelærke frem og betragtede den bedrøvet. "Er der nogen, der ved hvor meget essens Kim havde endnu? Den skal sådan set fordeles mellem os alle."
   "Uanset om de hedder orkideer eller gøgeurt vil jeg gerne vide om i fotograferede dem, inden i smed de fredede blomster i snaps?" spurgte Christian nysgerrigt.
   "Selvfølgelig" bekræftede Gert. "Kim har billederne og ville prøve at finde nogen, der kan lægge dem ind på en hjemmeside vi er ved at lave. Af forskellige årsager har det vidst lange udsigter."
   "Hvis i ikke reklamerer for meget med, orkideerne endte i jeres kryddersnaps vil min fætter gerne høre mere om resten. Han prøver at opklare drabet og overfaldet på Kim." sagde Christian og tog sin telefon frem.

***
   Eigil og hans chef, Svendsen, ankom inden for ti minutter og så alvorlige ud.
   "Nu må vi sætte os ind i fredningsregler ovenpå alt det andet" sukkede Svendsen. De registrerede begge udgravninger og blev nogenlunde enige om at teknikerene burde ulejliges igen med at undersøge om der stadig var rester af fredede planter nede i jorden "Uanset hvad fanden det lort hed." vrissede Svendsen.
   Han så alvorligt på Christian mens Eigil fik navne og adresser på botanikgruppen, inden de gav dem lov til at gå videre.
   "Ud over at vi har fået klare ordrer om du er fredet på linje med de forbandede blomster fortæller min kollega du også har visse evner som hacker. Skal vi lade det hvile der indtil videre" spurgte han irriteret.
   "Hvis drabene på Kim Lindegård og Rasmussen skyldes at de begge fik et eller andet for at glemme alt om fredningsregler af det, der kunne forhindre byggeriet har du en fællesmængde at starte på." mindede Christian ham om.
   "Hvis alt det postyr bare skyldes at et par fredede blomster stod i vejen for dem får vi også et helvedes hyr med interessegrupperne i det projekt.". mumlede Svendsen og sparkede irriteret i den gennemgravede jord. "I sidste ende er det selvfølgelig dem, der motiverede en kollektiv uvidenhed, uanset hvordan."
   "Hvem tjener mest på gennemførelsen?" spurgte Ingrid nysgerrigt. "Er det ikke normalt et udmærket udgangspunkt?"
   "Du aner ikke hvor indviklet det bliver, hvis vi bliver nødt til at undersøge alt for meget" mente Eigil. "Lige nu er det nemmes er finde ud af om den ejendomsmægler, der står midt i det hele, både har en spade og et haglgevær. Så skal jeg i øvrigt ikke deltage i nogen af de drabssager, fordi han er min fætter." fortsatte han bestemt og så lettet ud.
   "Det afgør vi i morgen." sagde Svendsen. "Dommerkendelsen til at åbne Lindegårds bankboks kom, inden vi tog herud. Lindegårds kone anede hverken han havde den eller hvor han gemmer nøglen til den. Bestil en låsesmed og et par teknikere til det her lort, når vi kommer tilbage."
   Eigil nikkede indforstået og forklarede Christian.
   "Herfra kører vi strengt efter protokollen uden bistand fra nærkampskyndige hackere. Vi vil slet ikke vide hvad du og dine feltanalytikere træner uformelt i, som vi blev orienteret om i går. Nogen af os har nemlig stadig mareridt om den gang en deling engelske SAS folk, lige så uformeldt, recognocerede mod Storebæltsbroen med et par hundrede Hjemmeværnsfolk i røven."
   "Hvis resten af de feltanalytikere er lige som dig, er der vidst ikke ret meget forskel på jer og SAS delingen." tilføjede Svendsen med et sarkastisk grin. "Hvis der kommer nogen efter jer, er det jeres problem."
   "Forhåbentlig kun til de fortsætter med at skyde med haglgevær efter dem, der ved for meget om de fjernede, fredede vilde Orkideer?" spurgte Christian.
   "Uanset om de rammer eller ej skal vi nok gøre vores bedste for at opklare det bagefter" lovede Svendsen og klappede Christian beroligende på skulderen. "Vi må tilbage til stationen og jeres heste vil sikkert også gerne hjem" mente han og gik ned af bakken.
   "Det lyder som en garanti for man kan bytte faldskærme, der ikke virker" råbte Christian efter ham.
   "Det er det også" sagde Eigil i forbifarten. "Hvis du nøjes med at fortsætte med det, en af Orkidepatruljen påstod de afbrød, er du på den sikre side for bebrejdelser fra nogen sider."
   "Tiltalende ide" mente Christian med et blik på Ingrid. "Bortset fra at det her tog et par timer. Når vi har afleveret krikkerne, badet og skiftet passer det nok med den tid vi bestilte bord til."
   Hun nikkede og gik langsomt ned af bakken. Christian gik knæ, gennemrodede hurtigt noget jord med fingre og en gren. Han sikrede sig en begrænset samling rodtrevler og et lille stykke af en frisk rodknold, der så ud til at være skåret af med et spadestik.
   ***
   De red i tavshed udenom resten af bakken og op til Midtskovvej og tilbage gården, hvor hans onkel Kurt gik uroligt rundt og spejdede i alle retninger.
   "Så længe Kim og hans kryddersnapse bryggende botanikere både holdt kæft med de brugte fredede planter til snaps og hvor de fandt dem, var der der ingen risiko for der blev startet en fredningssag." fortalte Christian under en overfladisk strigling efter afsadlingen. "De fredede orkideer, der var på din forpagtning blev nemlig fjernet med et par spadestik for et par dage siden. Nu er der intet til hinder for at næste spadestik bliver brugt til at nedlægge en grundsten til et byggeri, som der åbenbart er mange der ser frem til." .

"I forgårs godkendte jeg ellers Gunnars tilbud om at overtage både min forpagtning, tilbagekøbsret og hjemfaldspligten mod at få ham til at stoppe sin anmeldelse af dig." fortalte Kurt.. "Det var Kim der rådede mig til at vente til byplanen var klar. Tilslutningen til motorvejen, der er en forudsætning for den, røg på plads inden de gik på sommerferie. Min advokat er ved at finde tinglysningerne frem igen. Vi ajourførte det hele så hans bedstemor kunne flytte på plejehjem med fast indtægt i stedet for en formue, der hurtigt bliver udhulet.
   "Hvor passer ham klaphatten Rasmussen så ind i det her?" spurgte Ingrid. "Hans er lidt svær at få øje på i det øvrige."
   "Han er nem nok" mente Kurt. "Han prøvede at fedte sig ind hos viceborgmesteren ved at spille golf. Johnsen er i bestyrelsen for klubben og spiller selv men golfkuglerne opfattede aldrig rigtigt Rasmussens anstrengelser. Efter et års tid ikke var der ingen, der gad at spille eller tale med ham og så blev han voldsomt interesseret i de kombinerede biologi- og snapsestudier der også foregik i klubhuset. Der er Birger Jonsen med i bestyrelsen. Desværre var den interesse så overvældende han mistede kørekortet på hjemtur fra et møde med frokost i foråret."
   "Men inden da nåede han altså lige at få så meget overblik over, hvor krydderierne stammede fra at han var uundværlig, til at holde besværlige fredningsspørgsmål udenfor den nye byplan" mente Christian. "Samtidig fik han en klemme på Kim, for at bruge fredede vilde orkideer til kryddersnapse."
   "Det kommer du til at bevise inden du siger det alt for højt." advarede Kurt.
   "Da lovens lange arm vendte ryggen til snuppede jeg en jordprøve. Den indeholder både en af hakket rod og rodtrevler." sagde Christian triumferende. Han tog en plastpose frem. "Nu skal vi ud spise og drikke lidt af overskuddet på chatollet op."
   "Auktionshusets bil henter det på mandag." indskød Ingrid. "Det skal til London med det samme. De har allerede fået et par bud på sekstusind pund."
   "Jeg bliver helt dårlig ved tanken" stønnede Kurt "om de gange det topstykke var ved at ende som pejsebrænde. .Gu' ve' hvad jeg ellers har futtet af, når det stod i vejen"
   "Tænk hellere på det du ikke har futtet af" grinede Christian. "Glem heller ikke du også kan få en hel mejetærsker for tilbagekøbsret og forpagtning af de femten hektarer, du ikke bruger alligevel. Hvad med at tage med os ned på værftet og spise, så Ingrid får et afdrag på findeløn for skrumlet."

"Det er i orden" sagde Kurt eftertænksomt. "Der er ingen grund til to biler. Lad os nøjes med at køre i min bil. Vi henter jer om halvanden time."
   Da Christian fik badet færdig og klædt om begyndte han at lede efter Ingrid. Han nåede lige at registrere døren til skuret stod åben da Ingrid kom ud med et triumferende ansigtsudtryk og satte hængelåsen på plads.
   "En af cachetterne - altså de skjulte skuffer - har drillet lidt, så jeg ville lige prøve igen.
   "Hvor mange er der af dem?" spurgte han. "Nu kommer Kurt og Tove."
   "Tre faktisk" sagde hun "En af skufferne har dobbelt bund. "Den indeholdt endnu en din oldefars logbøger."
   Kurts bil blev kørt af den af hans assistenter, der hed John.
   "Jeg er i for højt humør til at tælle glas og har bestilt en taxa til klokken ti, hvis det passer jer. Stik mig lige den pose du viste mig. Om et øjeblik får du at vide hvorfor."
   Christian satte sig mellem Tove og Ingrid på bagsædet og spurgte til de kasketter Ingrid havde et problem med.
   "Cachetter. Altså skjulte skuffer" lo hun. "Det får du også at se om et øjeblik. De mekanismer, der åbner de skuffer er lige så uigennemskuelige som de steder, man finder vilde orkideer eller visse personers fingre.
   Der lød et klask og et udbrud fra Christian.'"Av for satan."