Ambivalens


4 år siden 5 kommentarer Digte forandring savn

2Badeværelsesanatomi
To tommelfingre op i vejret, to pegefingre mod spejlet. Et spring... [...]
Blandede tekster · hverdag, ensomhed, magtesløshed
3 år siden
2Intim intermission - Julie Part 5
Larm. Fnidder. Fnis. · Papir på gulvene, støv i hjørnerne, og en læ... [...]
Noveller · efterår, fred, erotik
4 år siden
3Alt føles som tomgang, jeg rykker ikke
Klokken er 13:32. Skyerne er grå, hvor de burde være blå, og min ... [...]
Noveller · stress, eksistentialisme, sanser
4 år siden
11Hvis bare du ville tie stille
Jeg burde sove. · Jeg burde sove, men du holder mig vågen. · Du holde... [...]
Digte · forelskelse, skuffelse, hjerte
4 år siden
5Ensomhedens enigma
Det røde lys der stråler ned på mit ansigt, blænder mig en smule,... [...]
Noveller · begær, erkendelse, alene
4 år siden
6Papirets stilhed
Jeg sidder nu endnu en gang her for mig selv i mørket, med en kug... [...]
Noveller · forfatter, parforhold, tryghed
4 år siden
4Mine fødder er det eneste, der er mig
Det er svært at forestille sig. · Jeg har været vant til at trille ... [...]
Digte · håb, teenageliv, forelskelse
4 år siden
5Sig at jeg ikke er ligesom ham
Hej, du lille skabning, der ligger med hovedet under min arm. · Har... [...]
Digte · voldtægt, krop, forandring
4 år siden
4Succubusspil
Jeg sidder for mig selv inde på mit værelse. Det eneste lys, der ... [...]
Noveller · tabt lykke, teenageliv, tragedie
4 år siden
5Ambivalens
Det havde været så dejlig en dag. · For vi havde danset, festet, dr... [...]
Digte · forandring, savn
4 år siden
8Jeg onanerer til tegninger
Jeg onanerer til tegninger. · For når jeg ser tungerne klaske imod ... [...]
Digte · sex, tomhed, melankoli
4 år siden
7For Du Svarer Mig Ikke
Kære dig. · Jeg skrev dig en besked, men du fik vel aldrig svaret. · ... [...]
Digte · reflektion, afstandsforelskelse, tragedie
4 år siden
3En Euforisk, Erobret Engel - Julie part 4
Her ligger jeg, lille cølibatprinsesse. Med en klud på øjet, og e... [...]
Noveller · livet, teenageliv, erkendelse
4 år siden
7Musens Hjerte
Jeg kigger hende dybt ind disse mørkeblå øjne, der reflekterer al... [...]
Livshistorier · hjertesorg, følelser, fantasi
4 år siden

Puls: 5,2

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Oliver Toftild Boel (f. 1994)
Det havde været så dejlig en dag.

For vi havde danset, festet, drukket og pjattet. Siddet på en kantsten, en smule tæt, og snakket om, hvad vi tror på.
"Tror du på ånder? Sjæle? Genfærd?" havde du spurgt mig. Jeg havde grint svagt, og tænkt over det.
"selvfølgelig gør jeg det", svarede jeg. "Tror du på den absolutte kærlighed?" havde jeg spurgt dig.
Og da jeg sagde sætningen, havde du knuget mit ærme en smule tættere.
Jeg behøvede ikke at få et svar, for du fik mig til at tænke "Selvfølgelig gør du det".

En veninde havde taget dig med, og du havde grint imens du vinkede farvel til mig.
Det sted, hvor din hånd havde grebet fat i min trøje, sved stadigvæk en smule.
Ikke at det gjorde ondt. Det kunne bare mærkes. Ligesom dit spørgsmål, og dit manglende svar.
Ligesom jeg kunne mærke, at du ikke sad her mere, og hvordan der ikke var nogen ven, der kom og hentede mig.
Så jeg gik ind til en klassekammerats fest, og drak indtil jeg var ligeglad.

Det havde været så dejlig en dag.

For vores mødre kender hinanden, og du var med den her gang.
Vi havde siddet nede i stuen, og jeg havde hylt af grin, da du fortalte dine pinlige historier.
Dengang du i syvende klasse havde ramt en målmand i hovedet med en håndbold, og ikke fortrudt det.
Lidt brutal var du måske. Men jeg sagde, at du var nu meget sød alligevel.
Endnu en gang blev du trukket væk, men den her gang af din mor, imens du vinkede til mig.

"Vi skrives ved" havde vi råbt til hinanden, da døren var ved at blive lukket.
Du vinkede stadigvæk, da I sad i bilen, og jeg stod i vinduet.
Og du vinkede sikkert stadigvæk, da I havde drejet af, ud på hovedvejen.
Ud på hovedvejen, til højre, og hen i den anden del af byen.
For du havde en aftale med dine venner, men I ville gerne hurtigt forbi.

Det havde været så dejlig en dag.

For jeg havde skrevet til dig, spurgt dig om hvordan det gik, og hvordan du havde det.
Men flere gange var det bare min ene besked, der blev vist under den anden.
Og jeg havde vrisset, jeg havde råbt, skreget, og skrevet det ned på papir.
Der var gået flere måneder, hvor det gik op for dig, at du havde glemt at svare, og derefter undskyldt.
Jeg havde tilgivet dig hver gang det skete, selvom det gik mig på. For jeg ville dig det bare godt.

Det var endelig lykkedes mig at trænge igennem dit panser, der bestod af arbejde, venner og familie.
Du havde tid på lørdag, havde du sagt. Og du havde sagt at du glædede dig til at se mig.
Det gjorde mig så glad at høre, for jeg troede, at du ligesom mine venner havde glemt mig.
Så jeg takkede ja til tilbuddet om at mødes, selvom det kun var i et par timer.
For når man bliver udsultet i en ting, vil man give alt for at få den, bare kort.

Det havde været så dejlig en dag.

For du havde med nøgne skuldre stået foran min åbne dør, og spurgt om du måtte komme ind.
Du havde stillet dine små sko ved siden af mine, og grint over, hvor store mine fødder var, i forhold til dine.
"Jeg skal jo være stor, hvis jeg skal beskytte dem jeg har kær", havde jeg svaret med et grin.
Du havde sagt, at du nogle gange også ønskede dig, at der var en til at passe på dig.
Sætningen lod du stå åben, men jeg kunne ikke få mig til at fortsætte samtalen, imens vi gik ovenpå.

Og du havde ligget på min seng og hvilet, imens jeg lavt spillede på min guitar.
Du havde under min musikalske optræden læst nogle af mine hemmeligholdte digte.
Og med stjerner i dine øjne havde du ytret, at du ville ønske, at der var nogen der ville skrive sådan om dig.
Jeg bed mig selv i læben, da du sagde det. For det ville være for pinligt, at respondere med min ærlighed,
Og på barbarisk vis opfylde dinellers så uskyldige drøm med en enkelt sætning.

Det havde været så dejlig en dag.

Men alligevel har vi ikke skrevet eller snakket, siden den dag hjemme hos mig.
Du har været på nettet, på mail og hjemme hver dag, siden den dag, din cykel stod i min have.
Du havde endda smilende vinket til mig, da du satte fødderne på pedalerne, og forsvandt ud mod hovedvejen.
Og jeg havde stået og kigget på de digte, du havde læst, imens jeg optrådte.
Hvorefter jeg havde taget en af min mors lightere, og sat ild til dem udenfor.

For jeg har fundet ud af, at det alligevel var lige meget at bruge så meget tid og kræfter på dig.
For selvom jeg nød at være sammen med dig, og jeg nød, dengang jeg gav dig massage efter din håndboldkamp,
Dengang du havde knuget mit ærme, og alle de gange vi havde arbejdet sammen folkeskolen,
Så var jeg aldrig det for dig, som du havde været for mig, i den tid vi var vokset op sammen.
For modsat mig, der altid har været så alene, så havde du allerede fundet en anden, den dag vi endelig mødtes igen.
Forfatterbemærkninger
Den her gang har jeg prøvet på at skrive et meget, meget, meget utraditionelt digt, der ikke følger særlig mange af de typiske regler. Personligt er jeg ikke helt vild med det, men er nysgerrig efter, hvad I tænker om det, og om I kan se noget værdi i digtet, som jeg selv kan se.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 23/03-2016 02:40 af Oliver Toftild Boel (Olimshk) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 894 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.