Pigens syn blevet sløret af de brat opståede tårer. Hendes frie hånd rystede, og en nervøs sitren gik gennem hendes krop, da manden lænede sig tættere ind mod hende. Hans stærke hånd havde med et hård greb fat om hendes ene håndled og havde med et hårdt skub presset hende ind i en nærliggende gyde, hvor ingen ville lægge mærke til dem - eller for den sags skyld gøre miné til at gøre noget. Hun stod naglet til stedet.
   Forsvarsløs med den ene hånd over hovedet og den anden holdt beskyttende op foran ansigtet som for at gemme sig. Hun mærkede den kolde og klæbrige mur mod sin ryg. Hendes ben skælvede under hende, da han langsomt førte en kniv op til hende ansigt og pressede den let mod den bløde hud på hendes hals.
   "Ikke et ord, forstået?"
   Hans varme ånde kunne ses i den smule lys som var i gyden. Kniven blev sænket en smule, mens hans anden hånd slap hendes håndled. Angsten fik hende til at falde sammen på den mudrede jord og hun krøb sammen som et spædbarn. Tårerne havde taget til i styrke og løb nu ned over blussende kinder. Små hulk kunne høres i den ellers tomme gyde og derefter fulgt af et slag og øjeblikkelig stilhed. Han havde lagt kraft i slaget, og pigen lå bevidstløs på den våde beton. Med et kort suk og et hurtigt strøg gennem sit sorte hår smilede han og satte sig på huk ved siden af pigen. Knivens eg glimtede kort, men stoppede få centimeter fra hendes brystkasse. Manden tog sig til hovedet og hans håndflade blev mødt af varme og den klæbrige følelse af blod. Den tomme metaldåse, som havde ramt hans hoved, havde ramt muren og var faldet til ro på jorden.
   "Hvad satan...?"
   Han rejste sig og holdt kniven klar til at forsvarer sig, imens han så ind i mørket, hvor gyden endte. En skramlen hørtes, og en silhuet tonede frem i mørket. Snehvidt hår som strittede i alle retninger, et par lysende røde øjne og et hæsligt rovdyrs smil sås imellem de mørke skygger, og kniven begyndte at ryste i mandens hånd. En hæs latter fulgte resten af silhuetten, som langsomt nærmere sig. Drengen, som kom ud af skyggerne, var af middel højde, spinkel bygget og bar lette sorte bukser, tennissko og en beskidt - tidligere - lys T-shirt. Manden bakkede et par skridt tilbage og så ned på pigen, som begyndte at røre på sig.
   "Glem du bare hende. Fokuser du hellere på mig."
   Ordenen blev udtalt med en rolighed og elegance, som skræmte manden, og hans øjne blev store af frygt. Et angstfuldt udbrud rungede igennem gyden derefter en rallen og et bump. Mandens døde øjne stirrede ud i intetheden, mens hans varme blod flød ud af det åbne sår i hans hals. Pigen, som efterhånden var kommet til bevidsthed, fór skræmt sammen, men blev fanget mellem muren og en metalcontainer, da hun ville bevæge sig længere væk fra sin døde overfaldsmand. I gydens åbning stod den hvidhårede dreng. Hans holdning var foroverbøjet, og han skælvede. Pigen slog hænderne op foran munden for at holde et skrig inde, da drengen rejste sig, slog hovedet tilbage og lo op mod nattens himmel. De skarpe rovdyrs hjørnetænder glimtede sultent. Han vendte sin opmærksom mod liget og smågrinte for sig selv, da han langsomt nærmede sig. Pigen pressede hænderne endnu hårdere for munden for ikke at afsløre hendes væmmelse og angst, da drengen satte sig over skrævs på den døde mand og begravede sit ansigt i det gabende sår, hvor blodstrømmen var aftaget. En tilfreds brummen kunne høres nede fra drengens strube, i det blodet ramte hans tunge og han satte blodet til livs. Hans før, så rolige åndedræt, steg i hastighed og intensitet. Med begge hænder tog han fat om sit bytte og slukkede sin tørst. Efter flere minutters intensiv næring, åbnede drengen med ét øjnene og stirrede direkte på pigen, som kunne mærke, hvordan blodet forsvandt fra hendes ansigt, og tårerne igen begyndte at løbe. Drengen slap den døde krop og slikkede sig om munden, mens han blottede sine rovdyr tænder og smilende hviskede:
   "Og nu til desserten."