Festivalsæson.
Årets hårdeste, men mest mindeskabende periode.
På mange måder minder sæsonen om planlægningen og afholdelsen af nytårsaften.
Hele året bruges på at fantasi-planlægge den solide nytårsaften. Vi tager i sommerhus og chiller. Ok, en sinds' fest med tusind folk. Vi tager til Ibiza og flækker farvestrålende drinks. Ej, sølvtema og 16 retters". Drømmende hober sig op.
Hvad ender det så med hvert år?
Fire dage før opstår der total panik. Er det nu?!
Synes lige det har været jul?
Nytårsaften kommer en uge en jul. Det er også voldsomt at kapere.
Sådan er det hvert år, og det er til at blive vandvittig af.
Hvem kommer? Hvor skal vi være? Hvad fanden skal vi spise?! Intet er planlagt, intet eller ingen er klar pirat til fest.
Den samme ven, som hvert år er den ven, der holder julefrokost, påskefrokost og alle andre frokoster, ser sig om i panikken, og siger: OKAY, vi er hos mig. Igen. Lettelsen indtræffer og opgaver bliver uddelegeret. På en eller anden vis får man støbt det sammen. Det er de to samme latterlige lyskæder, hvor halvdelen af lysene ikke virker. Bøf bearnaise igen, igen, igen, og kl: 00 er nogen for trætte og andre for fulde. De samme fire mennesker, skiftevis danser i stuen og ryger/sladre i køkkenet til kl 7 om morgenen. Så gik man hjem. Det var en anden aften end sølvtema og Ibiza, og den var perfekt!
Festivaler?
Alle vil alt! Undervandstema, tissekonetema, kæmpe anlæg, 50 kilo pynt, lækker mad, bad hver dag og planlægning af alle de koncerter i vil se.
Hvordan ender det? Du ser halvanden koncert fordi du har tømmerbobs. Spiser det dyre mad, der bliver hurtig koldt og taber halvdelen i græsset. Du finder aldrig den ven, som du havde aftale med, og du danser ikke hele natten fordi du er herre bombet.
MEN!
Minderne skabes, ikke altid gode minder og historier. Bare minder og historier. Med tiden bliver de fleste minder og historier ret gode. Historier fra da du faldt ned af trappen, eller kyssede med en, med en grim hat. Eller da i mødte Mikkel Hansen og derfor pludselig blev håndboldfans. Eller da nogle kæmpe boksermænd smed jer på skulderne under en The Prodigy-koncert.
Det er dét livet handler om.
Husk det på alle festivalerne.
Husk det til alle dine nytårsaftener.