Gode karakter og pæne manér,
ungerne kan ikke klare det mere.
Store krav og vilde forventninger,
de sidder og venter på ændringer.
Børn begravet i hæfter og bøger,
de søger legeplads og varme stråler,
men sidder fast i gangetabeller og noveller.
De forventer for meget, og erkender for lidt.
Hævede hænder og børn i jern sæder.
Hvad er viden, når det kræver så meget sliden i ubegribeligt liden.
Rigtigt og forkert,
det er pligtigt at vide hvad der er vigtigt.
Hvordan kan det være godt, hvis det æder os op.
Skrig og råben fra skrivemaskiner og telefoni,
det er en hverdags ceremoni.
Det er en flere års krig vi kæmper,
slægter efter slægter, det er de samme forbandede dage og nætter.
Samme otte timer bundet til dansk, matematik og hyacinter.
Vi lever kun i vinter.
Eksamen og prøver,
Bestemte manøvre,
stemplet som generationen der ikke prøver.
Øvede til at leve efter deres skema, deres hverdag og klokkeslag.
Det er mandag på mandag,
det er kun de voksne der kan dømme.
Vi er ikke egnet til at drømme.