Jeg har taget springet. Jeg har sygemeldt mig. Jeg gik til personalemøde i dag og fik min sag sat på, som første punkt på dagsorden.
Jeg meddelte mine kollegaer, at jeg stopper hos dem i mit fleksjob. Jeg lovede vores leder, at give enheden en chance mere den gang i maj, men jeg kan ikke mere. Jeg trives ikke i enheden. Jeg føler mig som en fremmed på arbejdspladsen, som jeg selv var med til at starte op for otte år siden.
Skridt for skridt blev jeg bedt om at sige farvel til funktioner og kompetencer og hver eneste dag siden er jeg blevet konfronteret med disse gøremål, gjort af andre fra assistenten til den ufaglærte. Jeg måtte blot ikke, for min egen skyld.
I enheden var der efterhånden så meget stress og jag og nye tiltag. Det bevirkede, at min situation blev langt værre med at være usikker, ked af det, føle mig som Palle alene i verden og få mindreværdskomplekser. Desuden havde kollegaerne fået så travlt, at de ikke orkede at involvere sig i mine problemer. Dertil lå angsten og usikkerheden for, hvordan jeg ville reagere på deres snak. Ved tavshed sker der ingenting. Det blev en laden stå til, som endte i en ond ring, hvor irritationer og andre negative ting var ved at tage form til en hårdknude.

Efter mit oplæg og få kommentarer fra kollegaerne, rejste jeg mig og gik fra mødet sammen med min nabo/kollega, som har støttet og hjulpet mig. Vi tog på apoteket, gik derefter i Kvickly og fik lidt frokost og fik handlet lidt ind. Da jeg blev sat af herhjemme, følte jeg, at mine skuldre var blevet mange gange lettere og jeg kan nu se fremad med ro i sindet, velvidende at mange søde mennesker står parate til at hjælpe mig videre på vej med mit liv. I morgen skal jeg have en snak med min leder og så må vi se, hvad der fremover sker.

I eftermiddag kom en nabo på besøg. Han kom med en stor kurv med vin, frugt og andre lækkerier. Denne kurv skulle jeg have, fordi jeg havde skrevet en sang til hans kone i anledning af hendes 60 års fødselsdag. Vi kommer sammen med dem i bydelauget og var inviteret med til deres fest og jeg havde derfor sagt, at jeg ikke ville have noget for at skrive sangen. Så kom han med sådan erkendelse netop i dag, så jeg blev helt varmt om hjertet og han fik en kæmpeknus. Han var så glad for sangen og fortalte, at både hans kone og han var rørt til tårer, da sangen blev sunget til deres fest i lørdags.

Nu vil jeg se at komme videre. Vi skal bare have nem aftensmad og så skal jeg til Gospelkor i aften. Lige nu orker jeg det næsten ikke, men jeg er sikker på, at det vil gavne, at komme ind og modtage glæde og varme ved at synge de vidunderlige smukke sange. Derefter hjem og direkte på hovedet i seng. Jeg er sikker på, at jeg går ud som et lys.

Kan I have det godt, alle mine kære læser. Jeg siger tusind tak for alle de dejlige breve, som jeg har fået til min sidste dagbog. Det varmede og
støttede rigtigt meget. Tusind tak skal I ha´.

Jeg vil slutte af med ordsproget, som jeg sluttede af med til personalemødet, inden jeg gik. Jeg kender ikke ordsprogets forfatter, men dermed sagt, at det ikke er mine egne vise ord, men de siger så meget.
VÆR IKKE BANGE FOR AT TAGE DET STORE SPRING OM DET KRÆVES. INGEN KAN KRYDSE EN KLØFT MED TO SMÅ SKRIDT.

Hyggehejsa og mange knus Fra Nellemor.