Hvem er hvem?
Hvem er jeg?
Er der nogen her i verden der passer til mig?
Hvem er hvem?
Hvem er jeg?
Er der nogen her i verden der vil krydse min vej?

Så mange spåørgsmål.

Der er så mange der stiller alle mulige spørgsmål, og simpelthen så få svar!

det ærgrer mig. Jeg holdte min "Jakob 2000" salgstale her den anden dag. Det får en til at tænke. Er vi bare et produkt? Er mænd og kvinder bare produkter der igennem livet skal forsøge at sælge sig selv til chefen, kæresten og Gud? Se mig. Hør mig. Bedøm mig. Elsk og accepter mig. Fortæl mig hvor jeg passer ind og hvor kan denne pakkeløsning jeg synes at være passe ind? Jeg er et knaldgodt tilbud! Jeg er et tilbud du ikke bør afslå. Du får alle fordelene.
Pah! Latterligt! Vi søger bekræftelse igennem andre. Nogen mere end andre.
Hm. hvorfor? tja naturens instinkt vel... Hvis man ikke kan sælge sig selv kommer man vel ikke videre.
En digression. Hvorfor er mine tekster kun tilgængelige for et så snævert publikum? Er han den eneste der kan få gavn af de tanker jeg gør mig? nej. naturligvis ikke. Jeg burde lade disse tanker gå ud til folket. Burde jeg ikke? Der var den igen. En usikkerhed. Jeg stiller spørgsmålet ud i den tomme luft. Spekulerer bare på: Hvornår finder jeg et sted at passe ind. Jeg kompromiterer min egen eksistens igennem latterlige. Men det kan jeg gøre noget ved. Det er slut med at være "Ham vi kan drille." Hvorfor ikke bare klappe muslingen i?
tja. Jeg fjernede min for et par dage siden. Hun havde de samme tanker.
Elsk og bliv elsket igen. Sådan lød en af mine tanker for et par dage siden.

En pige slog mig idag. Hende. Hende jeg en kort stund kunne lide, og som for en kort stund gjorde mig bare en smule lykkelig i en mørk tid. Det var ikke med vilje. Hun var frustreret og da jeg gik hen imod hende for at kramme hende... tja så smækkede hun mig en. hmm. Det gjorde egentlig ikke ondt. Hele Rottehullet grinte af mig. nej. De grinte af situationen. Hun lagde armene om mig. trykkede sig ind til mig. Hun sagde undskyld. Jeg accepterede.
Men jeg undrede mig. Hvorfor mig? Jo kan ske det gjorde ondt alligevel? Er jeg bare den man slår, når man har brug for det? Er det af mangel på respekt for mig? Og hvad gør jeg for at fortjene den disrespekt?
Jeg er vant til at skorpioner altid udfordrer ens lederskab. Øjnene. Blikkene. Ordene. Handlingerne. Alting. en slagen skorpion søger accept. En sejrrig slår sin position, og andres, fast. Det er en krig. Men kun til det bedre. Uden dem var der vel ingen grund til at forbedre sig, og det at forbedre sig er jo en dyd.
Jeg er sat på plads. Men som altid, er det kun en midlertid plads. Jeg VIL ændre min plads i rottehullet. Jeg VIL ændre deres attitude. Jeg er træt af at være den klovn der smiler og ler. Jeg vil ikke søge at underholde med noget jeg ikke er. Jeg vil søge at underholde med det jeg er. Jeg er god nok. Hvis ikke? Tja så er der vel nye græsgange at gå.

Jeg sætter mig ofte tilbage og spekulerer.
Hvordan kan nogen ikke være som jeg? Er det ikke den eneste rigtige måde at være på. "Sådan er jeg ikke", nej men hvor i min argumentation glipper det for dig at du BØR være sådan? Vil du ikke være et bedre menneske? Nej? Tager jeg fejl siger du? Er mit ideal om det gode menneske forkert? tja. Måske.
Men er mit krav så stort at det er så uoverskueligt at ændre en så lille ting? Ja naturligvis, man begrænses vel af stjernerne. Det gør du såvel som jeg. Og tja, måske er det bare ikke meningen at man skal bekæmpe dem.
Så min kære ven. Hvis det ikke ligger til dig, og hvis du ikke har lyst til at gøre det, så lad være. Lad ikke min evindelige brok slå dig ud af kurs. Du gør vel... Det rigtige. eller ihvertfald, det der er dig pålagt. Bare vid at den dag du fortæller mig, hvad der foregår under skalden, hvad der foregår bag klosaksene, da vil denne fisk slå kolbøtter i vandet af stolthed, glæde og beæring. For er der nogen større ære end hvis et andet menneske betror én dets inderste hemmeligheder? Eller blot en fraktion deraf?
Ja I kan vel lide at spille på det mystiske... Men helt ærligt, skal vi ikke rykke forbi det? Er vi ikke kommet over det stadie? Kan man ikke bare give hinanden de rette linier? Det ville da være meget nemmere...
Hmm.

:D Det er sku sjovt at tænke på. Dem der stoler på mig, er jeg allermest glad ved. Og hvordan viser man de stoler på mig? Tja. Der er vel kun en vej...
Gæt selv...

Adresseret til en person der godt ved det.
En person jeg holder så ufatteligt kært. Den eneste lille ting jeg tænker er at så snart vore veje skilles, bare for en kort stund, tja, så finder vi nok aldrig tilbage til hinanden igen.
Dommedagsprofeti? Bestemt!
Men det ligger vel i alt. Det gør ondt. alting gør ondt. Men måske er destruktion ikke det værste i verden for ud fra destruktion kan nyt bygges op. Men jeg er vel bare bange. Bange for det nye og uprøvede. Hah det er ellers ikke mig.
Vi er alle så forfærdeligt bange for at tage væk et par år for så at vende tilbage og opdage at vore venner er forandret.... Det bør vi sku da ikke være bange for! Vi skal være bange for at vi rejser væk et par år og vender tilbage og opdager at de overhovedet ikke har forandret sig! Det ville være så meget værre!

Nå men nok om det.

Alting har sin pris. Også jeg.

Forelskelse. Fedt ord. Jeg aner ikke hvad det betyder. men fedt ord. Eller jo der var lige en enkelt gang. Bare lige en kort stund. Fantastisk tid. men hvor var det tomt. Glæde, lethed og begejstring synes at afløses af sørgmodig, melankoli og trøstesløshed. Hun var dejlig. vi passede ikke sammen. Overhovedet. Men hun var dejlig. Stadig elsker jeg det minde. For det var et minde der indeholder noget der sker så sjældent for mig. Forelskelse. Sikke et dejligt ord. Sikke en dejlig ting.

"Fra imorgen af". Hah! Hvor mange har ikke sagt det, hvorefter de gentog samme sætning dagen efter? Det kan vidst ikke tælles på en hånd. Af og til synes det latterligt bare at prøve at sige det. Men nej. bliv ved. For på et tidspunkt opdager man hvad man har lovet, og man bliver mindet om at hvad man lover, det holder man. Så bare hæng i. Så bare fald i! Og gør det igen og igen, indtil du en dag kan sige: "Det har jeg gjort siden".

"Kast ikke perler for svin" Korrekt men vær også lige istand til at kunne kende svin fra mennnesker. Det kunne hun. Det kunne jeg ikke. OG vi begge ligger som vi har redt, og tro mig, jeg kommer til at sove dårligt.

En bog. Om moderne etik. Loftent og løftet mål svært? Ja bestemt. er idéen ny? Nej... Hvad så? En bog om rollespil? "How to be a good GM" naah. hmm en bog om emner der interesserer mig? JA! En bog om ki? Nah ikke nok erfaring... Og hvem af os har egentlig det? Nok erfaring. 19 år... Næppe noget at blive kendt på. Men så igen, mine tanker kan vel være lige så nye som andres...

Men hvad har jeg egentlig lyst til. Det glemmer jeg egentlig ofte. Så hvad HAR Jeg egentlig lyst til?
Jeg har lyst til at blive forelsket. Jeg har lyst til at udvikle mig selv. Jeg har lyst til at blive bedre end det jeg er. Der er bare så mange latterlige forhindringer i vejen. Ting jeg sagtens kunne gøre noget ved, men somm jeg bare lige mangler modet til at gøre. "De vil alle se skævt til mig" Ja men De vil blive et overstået kapittel. og overståede kapitler slår ikke en, og ja man husker dem, men læser dem sjældent igen.
Hmm Det vil og må og skal være mit første mål. Stoppe med at kaste perler... for svin... Nej det vil jeg ikke kalde dem. Jeg vil hellere udtrykke det således: JEg vil stoppe med at skyde værdifulde perler efter en spurv. Ja. Det er bedre.

Herfra er der vidst ikke flere tanker for idag. Skræmmende. Men sandt.

Jakob s. Arndal
Lyt og Lær