Jeg kan mærke at hvis jeg ikke får skrevet i et stykke tid, så begynder mine tanker at blive mere forvirrende for mig og jeg har svært ved at skelne det hele fra hinanden. Hvis jeg får skrevet regelmæssigt kan jeg meget nemmere styre mine tanker og det er nemmere for mig at "styre" mit liv. Og lige nu kan jeg mærke, der er en del jeg ikke er kommet af med, føler det hele er lidt rodet oppe i mit hoved.

Det meste af mit "rod" drejer sig om John. John kendte jeg for mange år siden tilbage i min barndomsby. Han er et par år ældre end mig men vi gik på samme skole, desuden lavede vi begge radio på den lokale radio i flere år. Vi havde en del fælles venner så vi kendte hinanden, men snakkede ikke ret meget sammen. Da han stoppede på radioen omkring 1994 og jeg stoppede et års tid senere havde vi slet ingen kontakt overhovedet...frem til nu.

John havde fundet mig på Facebook i gruppen for vores gamle folkeskole mens jeg var på Rhodos og besluttede så at skrive en lille hilsen til mig derinde. Jeg svarede ham da jeg kom hjem, men var egentligt meget overrasket over at han i det hele taget havde skrevet til mig. Vi skrev et par mails frem og tilbage og gik derefter på msn. Her gik der ikke længe før jeg fik hans tlf nr og vi sms'ede også herefter.

Han var meget åben når vi snakkede sammen, følsom og opmærksom, og virkede ikke til at skjule noget. Han virkede bare som om at hans liv var lidt kedeligt nu og jeg kom og ruskede lidt op i det. Men det er lige præcis også hvad han har gjort ved mig og mit liv. Det er rigtig dejligt at flirte lidt igen, det har jeg savnet.

Jeg føler at mit liv står i stampe lige nu og har lidt svært ved at se mig ud af det. Hele den sag med Kenny ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved. Jeg kan mærke inderst inde at jeg virkelig elsker ham, men hele vores situation har jeg svært ved at tackle. Jeg vil så gerne være sammen med ham hele tiden, men det er netop det der har gjort mit liv så hårdt hele det sidste års tid, netop derfor jeg er så træt af at have en kæreste på den anden side af jorden. Og tidsforskellen er lige præcis, hvad der er ved at "tage livet af os" fordi vi ikke har mulighed for at tale sammen særlig tit.

Jeg har tænkt utrolig meget på det de sidste par uger siden Kenny og jeg havde vores lange snak og jeg er måske kommet lidt tættere på en beslutning. Jeg kan mærke at jeg bliver nødt til at komme mere ud og ikke føle mig så bundet af ham som jeg har gjort. Så lige nu ser jeg kun 2 muligheder: Jeg kan enten sige stop og det var det og komme videre. Det vil knuse Kenny's hjerte og jeg vil også blive rigtig ked af det. Eller jeg kan acceptere at vi ikke kan snakke sammen mere end én eller max to gange om ugen og så ellers leve mit liv som jeg har lyst til.

Der skal bare ske et eller andet, kan mærke at jeg keder mig i dette liv så jeg bliver nødt til at gøre noget. Men jeg er meget i tvivl om, om Kenny skal blive ved med at være en del af mit liv. Jeg ved det er hårdt at sige sådan, men det er det jeg er kommet frem til. Men det er også svært IKKE at inkludere ham, for jeg elsker ham virkelig. Så står virkelig på et svært sted lige nu...

Har lige snakket med en af mine venner på msn om det hele. Vidste han ville være god at snakke med og trængte til at få lidt luft og gode råd. Det bedste han sagde var at jeg skulle være 100% sikker på at jeg ville forlade Danmark, min familie, mine venner og hele mit liv her. Der ramte han nok lidt plet. Altså, det er noget jeg tit har tænkt over og flere mennesker har sagt det samme til mig mange gange over de sidste 1½ år, men lige nu har det ligesom sat nogle ting i perspektiv. Er jeg virkelig klar til at forlade alt dette her?

Kom også til at tænke på, at igår da jeg snakkede med Kenny (vi skrev sammen, han havde ikke signal nok til at vi kunne skype) fortalte han at han overvejede at holde lidt ferie her snart. Han havde tidligere sagt at han ville gemme hans ferie til jeg kom derover i løbet af efteråret, så vi kunne holde ferie sammen. Så tror godt han er lidt klar over at jeg muligvis ikke kommer alligevel.

Tilbage til John. Har nok gået i en lille rus her de sidste dage, han gav mig opmærksomhed, den opmærksomhed som jeg hungrer efter og som Kenny ikke gir mig. John og jeg svinger godt sammen og derfor har min hjerne nok også lige sat det hele op på en lidt lyserødere sky, end det egentligt er. Har kun snakket med ham i 5 dage, men alligevel er det ham jeg tænker på det meste af tiden. I mit lille hoved havde jeg allerede drømt om at ham og jeg skulle finde sammen (og hele Kenny/USA tingen ikke eksisterede mere) og alt ville blive godt.

Idag skulle John så på kursus så den stod på sms'er det meste af dagen. Vi flirtede lidt som vi "plejer" og her til aften var han ved at gå tidligt i seng.

Ham: Jeg tror snart jeg hopper under dynen, bare for at få mindst en ordentlig nats søvn *g*
Mig: Ha ha...du har da sovet længe de sidste par dage så du skal ikke klage... ;-) Jeg synes ellers du skal blive oppe og underholde mig... :-D

Ham: Ha ha nå der er nok en der fik sig en god morfor *g* hvad skal du underholdes med *s*
Mig: Fortæl lidt mere om dig selv...vil gerne lære dig bedre at kende...SS

Ham: Ha ha hold da op det var da verdens kedeligste emne *g*
Mig: Det kan godt være du synes det men det gør jeg ikke...SS Helt seriøst vil jeg gerne lære dig bedre at kende...vide en masse om dig... F.eks. hvorfor du ikke er gift og har 2,4 børn og bor i et parcelhus i udkanten af byen...?

Og så springer bomben..........

Ham: Hmm... Jeg er faktisk gift - har ingen børn fordi det har jeg ikke rigtig lyst til - en af grundene er at hjemmefronten kører ikke så godt at jeg ville sætte børn i verden til det

Wow...blev ret chocket da jeg læste det, vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. DET havde jeg ikke lige ventet...

Han ville ikke rigtig snakke om det pr. sms, forståeligt nok, men han lovede mig enten en mail, hvor han fortalte det hele, eller vi kunne snakke om det på msn.

Mig: Nu gør jeg vel ikke tingene værre for dig...?
Ham: Ork nej, du har (og er)et super dejligt frisk pust i mit liv *rødme*

Det var rart at få det at vide, igen vidste jeg ikke hvordan jeg skulle reagere men denne gang var det på den gode måde.

Jeg kan virkelig godt lide John og jeg kan mærke han også kan lide mig. Men iaften har jeg indset at vi begge har et rodet liv, som der skal ryddes op i før der kan ske noget. Men indtil da vil jeg nyde at flirte med en sød fyr. :-)