Igår aftes kom Ulrik forbi til aftenskaffe. Det var hyggeligt og rart. Da han gik fortsatte jeg min film "Arven". Kl. 23.30 ringer en kollega og ville smutte en tur forbi. De var da velkomne. Herligt, synes jeg. Dejligt, når nogen vil komme på besøg :O)

Jeg kom i tanke om at parret ville holde en pause med alkohol og fester. Nå, tænkte jeg...men et glas kan man da altid dele. Det blev til at vi fik nogen joints med den flaske hvidvin jeg havde. Jeg blev ikke så skæv - bare stille og roligt. Med F & J har jeg det trygt nok til at ryge med. De laver den altid mild og god til mig, når de er sammen med mig. Vi sås jazz på DVD og da vi satte Gloria Estafan blev vi vist lidt for livlige - og smuttede i byen. Jeg var ikke overgearet eller særlig påvirket. Hvilket var lidt underligt. Så den stod på tequilashots og øl.

Det var faktisk meget underligt at være i byen. Det virker SÅ kunstigt på mig. Det er ligesom om folk jager deres egen skygge eller er overstadige... ja, måske er det mig selv jeg ser :o) jeg arbejder jo stadig på at integrere mine mange små facetter. Måske er det derfor jeg har lyst til at male med store penselstrøg ? De store linier i min person er ligesom etableret og stabiliseret. Manifestationen er så næste del - uden at det skal være så pompiøs, som jeg inderst inde gerne ville have det. Min lille løvinde-træk *GG*... jeg har lidt vej endnu før jeg er meget mere mig selv - uden at være selvhøjtidelig. Jeg mindes lige min stund med Jan og hans studiekammerat. Da vi var i Tivoli følte jeg mig fri og det var hyggeligt og rart. Vi grinte og havde det bare SÅ rart i den gamle have. Dejlig atmosfære og dejlig minde. Jan, tak for at give mig gaver med din skabelse af dit Nu ;o) jeg nyder simpelthen at være i processen af værdsætteæse af livet.

Jeg kan mærke at jeg er lidt tilbageholden med mine følelser, når jeg er med en mand. Det er nok ikke så underligt. Jeg skal jo hele tiden lige mærke efter. Trække vejret ordentligt. Få livet ind. Lytte og have medfølelse. JO...det er jeg da egentlig god til ;o) så jeg er på rette vej. Kunsten lægger i at jeg får noget mere sikkerhed - og derved bedre kan slappe af og bare nyde det integrerede værktøj. SAMMEN med min glæde, humor og kærlighed til mig selv.

Nå, nu er jeg fanget af en chat. Her er min indlæg til Voksne Børn af alkoholikeres yahoogruppe.

God søndag :O)

~SommerFuglen~

Hej. Jeg hedder ~SommerFuglen~ og er et voksent barn af en alkoholisk og dysfunktionelt hjem. Tak for alt det der er delt. Dejligt og bekræftende var det at læse. Så genkendeligt, og samtidigt skamfuldt at være den sex-afhængige, og ikke mindst at være så dysfunktionel at ende i en relation, der egentlig slet ikke fungerer.

Denne selvindbildte følelse og illusion om at tingene fungerer og nu er jeg blevet sund. Doh.... jeg har også taget den erkendelse, at jeg skal have en pause fra mine misbrugs-relationer. På en-eller-anden måde er jeg dumpet ind i de "halv-slemme" og frække typer - hvergang jeg falder for én.

Jeg vil så bare sige at jeg ved at Ting Tager Tid. Under min helbredelse finder jeg mere og mere tryghed i mig selv. Kan godt lide mit selskab og jeg ved at der er endnu større muligheder for nydelse i min tilværelse. Det er en god følelse at have muligheden - og egentlig er det jo et valg, som jeg kan vælge - og vælger for mig selv.

Pt. har jeg mødt en mand der selv arbejder med sin helbredelse - og ikke mindst - med et bevidst arbejde for bedre livskvalitet, igennem en mere sund levevis. Vi har kun sovet sammen 2 gange og sidste gang efter en bytur. Jeg gjorde som jeg tidligere gjorde. Endte med at sove sammen med en efter en bytur. Fuld og lystig. Men denne gang er det anderledes. Jeg støvede ikke en ny fyr op ( ! *Smiler stolt* ) og .... jeg ringede selv til ACA´en for at høre om han var alene. Det var faktisk en meget dejlig fornemmelse, da jeg var påvej over til ham. Han er ikke den bedste elsker - so what ? Jeg nyder bare at mærke varmen fra en krop og jeg må indrømme at jeg ikke er så præstationspræget mere. Før i tiden elskede jeg bare så intenst og gerne vildt. Andre gange blidt og følsomt - alt efter mit behov. Nu er det noget helt andet - og jeg kan jbare godt lide samværet. Han er rolig og ukompliceret - og vi er 2 individer der arbejder med os selv. Vi er ikke kærester og vil ikke være det. Det er hvad jeg har brug for. Jo, jeg er min egen kærlige forælder. Og jo, jeg nyder min alenehed. Jeg glæder mig til mange flere glade stunder for mig selv, mine venner og veninder. Familien er trådt lidt i baggrunden. Jeg kan bare mærke at jeg ikke lige kan rumme dem så meget pt. - selv om der ikke er konflikter som sådan. Men jeg orker ikke rigtig vores form for social samvær. Jeg kan se at vi bliver bedre og bedre til at NYDE vores selskab med hinanden. Men vi er endnu ikke gode til at tackle små-konflikter - og dem vil jeg allerhelst undgå i denne tid. Jeg har meget at lave på arbejdet - så, min energi koncentrerer jeg omkring dette. Nogen vil sige jeg er arbejdsnarkoman, men hellere det end så meget andet misbrug. Det er kun for en periode.... - det er ihver noget jeg siger til mig selv. Lad os se.

Tak for de delte - hver og én. Tak fordi I er her, så jeg kan være her. Tak for at våge over mig, Gud.

Tak for mig.