Du har helt ret, det har taget overhånd, men vi kan desværre som individer ikke gøre så meget ved det, ud over selv holde vores danske sprog i hævd som du så fint formulere det, og tænke over hvilke ord og vendinger vi selv bruger, havde jeg valget så gjorde vi ligesom island hvor når noget nyt kom frem eks. dengang computeren kom, opfander man et nyt ord som beskriver hvad det er ud fra de ord der er i det danske som de gjorde bare i islandsk, men uden man bruger det engelske, på den måde kunne man holde sproget rent og sende et signal til sin befolkning at engelske ord hører til i engelsk og danske i dansk, men den vej valgte vi ikke at gøre fordi det var for besværligt, derudover så har man altid lånt ord fra andre sprog, ligesom de låner ord fra andre sprog, engelsk har eksempelvis mange franske ord i sig, såsom colonel som betyder oberst på fransk (her er det hunkøn) og engelsk, der er bare forskel på udtalen.

Dog er den danske og latinske grammatik markant anderledes fordi det er to forskellige sprogstammer. Dansk tilhører de germanske sprog, mens latin hører til de romanske sprog, som er indrettet sådan at du kan tager genstandsled, udsagnsled, hensynsled og grundledet og smide op og se hvordan det lander og det vil stadig kunne give en fuldt legal sætning, fordi det vil stadig være en aktiv sætning selvom grundleddet kommer efter udsagnsleddet, det kan man ikke på dansk, selvom vi stadig kan lave en passiv sætning, men vi vil stadig have grundleddet førend udsagnsleddet.

Eks. John spiser kagen, kagen spises af john. Vi vil ikke skrive. Spiser kagen, John for eksempel, men det kan du sagtens på latin, du kan også undlade grundleddet: Spiser kagen, og folk vil stadig vide det er John, fordi de bøjer udsagnsordet i de romanske sprog så at verbet afsløre om det er jeg, du, han/hun, os, jer eller dem der gør tingene, når de har eksplicit subjekt er det fordi aktøren er ny, denne er ikke nævnt før i teksten og det er derved noget man kan regne med at læseren ikke ved, hvis vi skulle bruge den konstruktion vil vi som danskere have ordet gør ind i sætningen så det kommer til at lyde sådan: Spiser kagen gør John, men vi vil helst bruge John spiser kagen eller den passive version Kagen spises af John, fordi at det kommer til at virke meget stift og uharmonisk at sige Spiser kagen gør John, på dansk også selvom det rent faktisk er en tilladt sætning, men den virker forkert fordi den er så stiv i det og derfor vil man ikke særlig godt kunne komme fra den igen.

Så for at opsumere: Der er forskelle på grammatiken, hvor den på romanske sprog er mere fri i forhold til placering af grundled i forhold til udsagnsled end dansk. Jeg er enig i forhold til at gøre brug af engelsk og dansk sammen/udelukkende brug af engelsk. Dog "låner" mange sprog ord fra hinanden, alt efter indflydelse.

Ps. det var tysk man talte til hunden (da det var/er disiplinens sprog, og hunde skulle disciplineres), dansk til tyendet (da de ikke kunne forstå fransk, tysk (dog med undtagelse af dem som kom fra grænsen) eller engelsk, grundet at de ikke havde fået uddannelse indenfor det), men fransk til adelige/konge/familien.

Tak, Christina for dit grundige svar!

Jeg tror nu godt man kan have danske sætninger hvor grundleddet stå efter udsagnsleddet.
For eksempel:
"Peter tømte hurtigt tallerkenen, thi kræsen var han ikke."
I sidste del står grundleddet sidst.
Og: (om en gammel hest.)
"Træt står du og stirrer mod vest med blikket mod aftenrøden. Du ligner jo fast i den susende blæst en knokkelganger for døden."
I indledningen er grundleddet efter verbet.

Et andet modeord som jeg ikke kan lide er "utrolig."
"Jeg har fået utrolig meget ketchup på denne hotdog!" Det vil sige at mængden af ketchup overstiger vor fatteevne??
Eller: "Det er utrolig vigtigt at du tager de grønne sokker på idag!"
Folk siger "utrolig" når blot de mener "meget."

Og ligeledes bruges ordet "rimelig" ofte forkert. Da jeg var ung, hed det "temmelig."

Ja men så er det typisk ledsætninger og i dit eksempel, er hovedsætningens udsagnsled tømte som kommer efter peter der er grundleddet i hovedsætningen, og ledsætninger kan ikke stå alene, derved vil hovedsætningens udsagnsled står over ledsætningens i en grammatisk analyse. Så ja i dansk kan det sagtens lade sig gøre, dog mest i ledsætninger og så ved enkelte udsagnsord som ikke kræver at noget/nogen skal udføre handlingen, da de ikke beskriver en handling, men en tilstand, som de fleste udsagnsord vil have, for eksempelvis vil udsagnsordene: spise, løbe, cykle, gå, regne, bo, sove osv. have at der er en eller flere der gør handlingen, der er dog nogle få som ikke kræver dette ligesom der er nogle der kræver at der kommer noget før og efter dem: dette er eks. give, (som er et meget krævende udsagnsord), da det vil have at der er en som giver, noget der bliver givet og en som modtager det som gives.

Latin har for øvrigt også den spidsfindighed, at når du ser en latinsk sætning behøver udsagnsleddet ikke stå efter grundleddet og ingen led behøver at stå så det på dansk vil give mening, dvs genstandsleddet kan godt komme førend udsagnsleddet og grundleddet, sådan som en latinprofessor engang forklarede mig det.

Ps. så er ordet træt ikke et udsagnsord, men et adjektiv, da det beskriver noget om grundleddet, at grundleddet er træt.

ordet trætte derimod er et udsagnsord, hvor at det eksempelvis bruges om når en person gør en anden person træt, f.eks. ved at tale meget eller hele tiden gå vedkommende på nerverne, et eksempel ville være min lillebror trætter mig når han hele tiden hyler, fordi han ikke får sin vilje. Han trættede mig, dengang vi var små, ved at snakke meget, nu snakker han ikke mere.

Hej igen. Tak endnu engang for din analyse, som jeg kun kan tage hatten af for. Her er vist større sagkundskab på færde end den jeg kan prale af.
Men ordet "trætte" kan vist også være et substantiv, tror jeg. Det ses dog ikke ofte idag.
"Dit væsen byder mig imod! Du er mig til idelig ærgren og trætte!"
Den er improviseret, men jeg tror jeg har set denne brug af ordet "trætte."

Uanset vor grammatiks oprindelse - som jeg mener er såvel germansk som "latinsk" - er det en misforståelse at tale den ned i det rene ingenting. Det kan idethøjeste være et fattigt argument for at ty til engelsk.
Jeg skal ikke sværge på at jeg aldrig selv begår denne fejl - som må skyldes mangel på tålmod mht hurtigt at kunne udsige hvad jeg mener - men den høres ofte blandt unge.
Jeg indrømmer at jeg holder meget af engelsk. Det er et meget smukt sprog, når det tales som den nuværende premierminisker formår. Hendes taler er næsten skønne som operaarier.
Men også engelsk er - ud over den store franske/latinske påvirkning - influeret af dansk. Og når man høre jyske fiskere tale, kan det næsten lyde som engelsk, selvom de bruger danske ord.
Dog kan engelsk også lyde afskyeligt.
Mange kan ikke lide tysk. Og tysk kan lyde grimt. Men også meget smukt. Ikke mindst i klassisk musik.

Du har ret, alle sprog kan være grimme og smukke alt efter hvordan de tales, dog vil jeg også påpege at det også kan farves lidt af ens holdning til den person der taler, men også ens egen holdning til sproget, og evt. dårlige/gode oplevelser med det givne sprog.

Det har du ret i det du siger, helt enig med dig .