Kl. 3 når barnepigerne i parkerne begynder at kigge på deres ur, og hive de små pus med hjem til deres lur, da kan du hvis du kigger mod øst, blinker tre gange med øjnene og ønsker stille for dig selv, se en sky. Den er formet som en kanin, eller en hund, en fugl måske en guldfisk, men kaninens bur er åbent, hunden er på sin sidste køretur, enorme hænder favner om fuglens hals og guldfiskens bowle er skiftet ud med toilettet.
   Bag skyen går en sti ind i himlen. Den eneste måde du kan finde stien på er ved at flyve derop, men en flyvemaskine vil misse hullet, for det så lille at du må bukke dig eller kravle derind.
   Men måske hvis du er heldig møder du på vejen hjem en sur ballonmand med de dejligste balloner, i alle verdens farver og former. Du plager og plager og til sidst giver barnepigen sig, derefter står du en rum tid og forsøger at vælge, barnepigen bliver utålmodig og skynder på dig, du overvejer og overvejer, kigger og kigger, til sidst peger du på den største og mest farverige af dem alle. Barnepigen sukker.
   "Er du sikker?" spørger hun.
   Du nikker og smiler af forventningens glæde.
   Den sure ballonmand binder den om håndleddet på dig.
   "Pas nu på den ikke flyver, du får ikke en ny," understreger barnepigen.
   Selvom du har allermest lyst til bare at lade den flyve og se de smukke farver svæve opad mod skyerne, går du alligevel stolt videre med den om håndleddet.
   Pludselig kommer der en kraftig vind og tager fat i dig, og så er du på vej.
   Opad går det mod skyen, med den uhyggelige form, du svæver ind bag den, mens solens stråler blænder de forfærdede mennesker der peger på dig fra jorden.
   Forsigtigt kravler du på alle fire igennem hullet og ud på en stien, men ballonen rammer spidsen af en kuglepen der hænger ned fra stiens indgang, hurtigt siver alt heliumet ud og ballonen ligger sig fladt på stien, du kigger ned og ser at ballonen går i et med resten af stien, det hele, så langt du kan ane er dækket med farvestrålende punkterede heliumballoner, der glimter i solen som din farmors juveler.
   Tårer trænger sig på i dine øjenkroge, det er så trist at se ballonen have mistet sin form, den var så flot. Men hurtigt fanges din opmærksomhed af stien, den er som en trampolin og du hopper dig fremad, stadig med den punkterede ballon om håndleddet.
   Til begge sider af dig er der himmel, en enkelt sky hist og her, men ellers klart vejr.
   Du hopper fra side til side, det hænder at du er ved at falde ud over, men en usynlig væg lader dig falde tilbage på stien, du griner højt, og gør det igen, og igen. Nedenunder dig, kan du se barnepigen stå og pege fortvivlet op i luften, du kigger opad for at se hvad hun peger på, men du kan kun se himlen.
   Du hopper videre, pludselig kommer der en fugl flyvende, den griber dig med sine bløde bamse klør og flyver af sted over stien. Du svinger dig frem og tilbage i fuglens klør, og griner som aldrig før. Med et giver fuglen slip, og "bum" du rammer den eneste sten der er på stien. Du rammer med knæet og stikker i forskrækket hyl.
   "Moar," snøfter du men ingen hører dig, og en lille blodsdråbe starter sit løb ned af dit ben, det svir forfærdeligt synes du.
   Du sidder og sunder dig lidt, venter på en der har ondt af dig. Til sidst bliver det dog ret så kedeligt og dit blik løber endnu engang hen ad stien, du ser et hul, som det du kom ind af, i horisonten, og din nysgerrighed stimuleres, hurtigt er du på benene igen og hopper videre, det går stærkt i din ivrighed, og snart er du der.
   Men denne gang er det ikke bare et hul, men en rutsjebane, WUW... og så er du af sted. Suser nedad og nedad, endeløs er rutsjebanen, tænker du. Du har stadig den punkterede ballon om håndleddet, men på et split sekund er den hel igen, og rutsjebanen ender og du svæver lige så stille nedad som du kom op. Fredeligt lander du i din mors arme, hun kysser dig og sætter plaster på dit sårede knæ.