"Kom nu, Jakob," Steens stemme var hård. "Vi skal nå det, inden det er for sent." Steen skubbede Jakob rundt om hjørnet, så de kunne skimte banegården. Tre drenge stod foran banegården under halvtaget i ly for regnen, som piskede ned. De havde alle sammen en cigaret i hånden.
   "Jeg har ikke forstået, hvorfor jeg skal med," Jakob kiggede på Steens, mens han blev skubbet videre. Steen svarede ikke Jakob, fordi de nu var nået hen til de tre drenge. De havde alle sammen huer trukket ned over ørene, så man ikke kunne se deres øre, de havde også alle sammen hættetrøjer på, den ene var rød, den anden sort og den sidste grå.
   "Vi skal skynde os, inden det er for sent," sagde drengen med den sorte hættetrøje på. Han rakte en cigaret til Jakob og Steen. Steen tog hurtigt i mod den, men Jakob kiggede bange på den.
   "Tag den nu, tøsedreng," sagde drengen med den røde hættetrøje, "ellers skal vi nok stoppe den ind i din mund." Jakob kiggede skræmt på drengen med den røde hættetrøje. Han tog hurtigt cigaretten i munden. Steen lænede sig hen mod Jakob og hviskede navnene på drengene i øret på ham; drengen med den røde hættetrøje på hed Mike, ham med den sorte hed Nick, og den sidste dreng hed Jesper.
   Jakob inhalerede røgen og fik et forfærdeligt hosteanfald, han tog cigaretten ud af munden og hostede videre. De andre drenge, på nær Steen, vente bare øjne af ham, vente sig om og begyndte at gå ind på banegården. Steen kiggede på Jakob og bankede ham på ryggen.
   "Bare rolig, sådan er drengene ved alle i starten," sagde Steen og tog et sug på cigaretten. Han smilede stille til Jakob.
   "Men hvorfor skal jeg være her?"Spurgte Jakob Steen med en hæs stemme.
   "Fordi det bliver du nød til, hvis vi stadig skal være bedste venner," svarede Steen.
   "Men hvorfor det?" Spurgte Jakob igen.
   "Fordi... fordi drengene ikke gider have, at jeg har andre venner end dem, jeg har vist dem," han var lidt flov kunne man høre," og jeg vil ikke miste dem som venner, der er seje og de giver mig et godt ry."
   Jakob nikkede, han vidste udmærket godt, hvor vigtigt det var for Steen at have et godt ry. Det havde altid stået øverst på den liste over ting, han stræbte efter. Uanset om det handlede om hans bedste ven eller hans familie.
   Steen begyndte stille at gå ind på banegården, efter han havde kigget op på det store ur, som hang på muren. Efter ham kom Jakob langsomt luntende, mens han hostede voldsomt. Han tog sin cigaret ud af munden og smed den ned på jorden.
   Klokken var 03:04 om natten, og togene var holdt op med at køre, så der var helt stille. De tre drenge stod på togskinnerne bagved perron 2. Et af de ældste tog holdt bag ved dem. Det lignede den slags tog, som blev brugt, da togene lige var blevet opfundet.
   Jakob og Steen kom over til de tre drenge og kiggede spørgende på dem. De var svære at se på grund af mørket, der havde lagt sig ned over banegården.
   Månen lyste i det fjerne og gav en lille smule lys, så man kunne se omridset af de fem drenge som stod over for hinanden. Jesper, Mike, Nick og Steen skoddede deres cigaretter og gik ind i det gamle tog. Jakob fulgte langsomt trop. Døren knirkede forfærdeligt, da han åbnede den. Sæderne var gulbrune og hullede og gulvet var faldefærdigt, men det kunne lige holde til at bære de fem drenge.
   "Hvor skal vi hen?" Spurgte Jakob svagt. Han kunne ikke se de andre fire, men vidste de var i nærheden, da han altid havde haft en god sjette sans. Et lille bumb lød bag ved ham, men før de andre drenge nåede at forskrække ham, havde han vendt sig om og kiggede direkte på dem.
   "Han har gode reflekser," grinede Jesper.
   "Det sagde jeg jo også, at han havde" svarede Steen stolt.
   "Mindre snak, vi skal op på taget nu!" sagde Nick hårdt og kravlede op på en af sæderne, så han kunne nå en lem i loftet. Da han havde fået den åbnet, kravlede han op på taget. De andre drenge fulgte hurtigt efter, selv Jakob havde lært, at man ikke skulle spørge før man gjorde det, så han tod hurtigt oppe på taget, mens den kolde vind greb fat i hans tøj.
   "Hvad skal vi her?" spurgte han stille. Nu var han for alvor, for Jesper, Mike og Nick stod vendt mod ham og smilede koldt.
   "Vi skal teste dig," svarede Mike hurtigt, "derfor skal vi prøve togsurfing, bortset fra at toget ikke kører. Du skal bare løbe ned for enden af toget og tilbage igen, og gerne i vores tempo."
   Mike begyndte at løbe, han hoppede hver gang mellemrummene, som man kunne falde ned i, kom, Nick fulgte hurtigt trop, det samme gjorde Steen, så kom Jesper, men Jakob blev bare stående tilbage og kiggede skræmt på de fire drenge der løb foran ham.
   Jakob gik hen til det første mellemrum, tog et skridt bagud og hoppede over det. Det samme gjorde han ved det næste. Ved det tredje mellemrum stoppede han, han vidste ikke helt hvorfor, men han blev bange da han skulle hoppe over det tredje hul. Han vendte sig om og gik nogle skridt tilbage, så drejede han rundt igen og begyndte at løbe. Han hoppede lide før taget stoppede, men mærkede hurtigt noget var forkert. Han ankel hang fast i noget, han vidste ikke hvad, men det gjorde at han faldt. Kort efter mærkede han den hårde plade mod hans pande.