1Navnesøstre - Darmoors Genkomst II - Kapite...
"Hvor er din navnesøster?" · "Min hvad?" Celina kiggede tydeligt ov... [...]
Fantasy · begyndelse, spænding, konflikt
7 år siden
1Navnesøstre - Darmoors Genkomst II - Kapite...
Desdemrula stod med et lille snu smil spillende over munden i for... [...]
Fantasy · politik, sladder, magtspil
7 år siden
1Under Overfladen - Kapitel 7
Allerede næste dags middag var hun tilbage i den gade hvor Kallas... [...]
Romaner · thriller, nedtur, frygt
7 år siden
3Navnesøstre - Darmoors Genkomst II - Prolog
Jean Daniel kiggede forsigtigt op over det høje næsten visne græs... [...]
Fantasy · fantasy, erkendelse, legender
7 år siden
2Under Overfladen - Kapitel 6
Diana var helt bevist kommet tilbage til Kallas en fredag aften, ... [...]
Romaner · thriller, sorg, selvdestruktivitet
7 år siden
3Under Overfladen - Kapitel 5
Efter at have sat Diana i en taxi udenfor baren slentrede Declan ... [...]
Romaner · thriller, ondskab, psykopat
7 år siden
2Forvekslingen - Darmoors Genkomst I - Kapit...
Clara grinede til Klaus hen over baren og lænede sig frem mod ham... [...]
Fantasy · begyndelse, angst, magtkamp
7 år siden
4Under Overfladen - Kapitel 4
Hjemme undgik Diana forældrene og allerede næste formiddag var hu... [...]
Romaner · thriller, efterforskning, selvbedrag
7 år siden
2Forvekslingen - Darmoors Genkomst I - Kapit...
Selv om Madelena vågende tidligt var kaffen klar og morgenmaden s... [...]
Fantasy · fare, det ukendte, rette vej
7 år siden
4Under Overfladen - Kapitel 3
Declan gik ned ad gaden med en varm fornemmelse i maven. Han havd... [...]
Romaner · thriller, psykopat, tortur
7 år siden
4Under Overfladen - Kapitel 2
Diana stod og skuttede sig. Hendes fødder var helt kolde, og hvis... [...]
Romaner · thriller, sorg, afmagt
7 år siden
5Under Overfladen - Kapitel 1
Wuuuuhuuuuu det var et rush. Declan følte sig højere oppe end han... [...]
Romaner · thriller, magt, mord
7 år siden
5Forvekslingen - Darmoors Genkomst I - Kapit...
Madelena vågnede iskold af angstens sved. Alt var mørkt omkring h... [...]
Fantasy · begyndelse, angst, forandring
7 år siden
4Forvekslingen - Darmoors Genkomst I - Kapit...
Madelena nød den forårsgrønne skov i fulde drag. Det var den perf... [...]
Fantasy · skæbnefortælling, usikkerhed, begyndelse
7 år siden
2Drømmen om livet indenfor grænsen
Lyden af boosteren drønede ned igennem gangen. Luften der fulgte ... [...]
Noveller · science fiction, desperation, samfund
7 år siden
9Forvekslingen - Darmoors Genkomst I - Prolo...
Madelena stirrede ud af vinduet. Hun stod med armene omkring sig ... [...]
Fantasy · roman, skæbnefortælling, episk
7 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Hanne Rump (f. 1971)
Diana var helt bevist kommet tilbage til Kallas en fredag aften, en aften hvor hun ikke skulle mødes med Declan. Hun havde brug for at gå rundt alene. Hun var godt klar over, at det var farligt, men det var der så meget der var og hendes glubende behov for viden var større end hendes frygt. Faktisk var der en del af hende der håbede at der ville ske noget fordi hun tænkte at dette noget, den smerte det ville medfører, ville bringe hende tættere på søsteren, søsteren som hun savnede så meget at det var en fysisk smerte i sig selv.
   Det var først på aftenen og det første hun lagde mærke til var hvor tomt fortovet var lige foran Kallas. Det var åbenbart ikke tilladt for gade luderne at hænge ud lige der men der stod en hel flok af dem lige nede på næste blok. Et øjeblik tøvede Diana men så tog hun sig sammen og gik ned til dem. De betragtede hende med hårde øjne. Der var ingen tvivl om at hun var ny, hun var udeforstående, hun var en trussel på deres territorium.
   Hun trak billedet af søsteren frem og gik hen til en ganske ung pige der stod i udkanten af flokken. Pigen havde en overdrevet pin-up make-up på og blå paryk. Stilletterne var tårnhøje men netstrømperne var revet ved det ene knæ. Hendes skørt var så kort at hun næsten ikke behøvede at have det på. Diana rakte billedet frem. "Har du set hende? Det er min søster"
   Pigen kiggede knap på hende. Så var der en lidt ældre pige, der skubbede den unge til side. "Hvad fanden laver du her? Du ka godt fise af, det her er vores fliser."
   "Men jeg er ikke ude på noget. Vil du ikke godt kigge på billedet? Jeg leder efter min søster."
   "Der er ikke nogen nye her. Skrid inden du kommer galt afsted."
   "Hun er ikke ny her. Det var hende der blev stukket ned i gyden bag Kallas for få dage siden. Har du set hende her før det skete?"
   "Hende der blev myrdet?" Pludselig tog kvinden fat i billedet og holdt det op i lyset. Så kiggede hun tilbage på Diana. "Det var din søster der blev myrdet?" Med et var der alligevel et udtryk af medlidenhed i hendes øjne. "Du må hellere gå inden du risikerer at blive ekspederet samme vej. Du kan ikke stå her og blafre. Vores alfons bliver tosset hvis der kommer fremmede ind på vores territorium. Jeg har ikke set hende."
   I det samme kom en høj mand i læderjakke hen til dem. Bag ham gik en pumpet bodybuilder type, der helt sikkert var på steroider. Han lignede noget fra en dårlig gangsterfilm. Den høje mand tog fat i kraven på Dianas jakke. "Hvad fanden? En ny lille fisse i folden. Vil du gerne arbejde for mig lille fisse?"
   Diana var lige ved at skrige men lod være. "Nej, men har du set hende her. Det er min søster." Hun stak billedet helt op i næsen på manden samtidig med at hun på forunderligvis lykkedes meget godt med at se totalt frygtløs ud.
   Rundt om dem rykkede pigerne væk. De var godt klar over, at man skulle holde sig væk når alfonsen var sur over noget.
   I det samme kørte en bil ind til kantstenen. Med det samme ændrede scenen karakter. To piger valsede over og lænede sig ind mod bilen, mens ruden blev rullet ned. De fnisede, flirtede. Bodybuilderen gik frem, bukkede sig ned, sagde noget til dem inde i bilen og tog mod penge. De to piger satte sig ind og bilen kørte væk.
   Diana sank noget. I det samme bilen drejede om hjørnet begyndte den høje mand at ruske hende. Så stak han pludselig sit fjæs helt ned til hendes. "Når du står på min gade, fisse, så arbejder du for mig. Er det forstået?!" han nærmest knurrede.
   I det samme lagde en anden hånd sig på hendes skulder. "Hey Berry hvad foregår der her?" Det var Declans stemme.
   Berry rettede sig op. "Declan! Jeg har sgu lige fået hende her i folden, var hun noget for dig. Du ka få det til halv pris siden det er hendes første aften."
   "Berry, Berry. Jeg ved godt, at hun står på din gade, men hun er min. Hun skulle mødes med mig, hun må bare være gået forkert."
   "Hun render fandme rundt og stiller spørgsmål og genere pigerne. Det går altså ikke! Hun skylder mig!"
   "Berry havde vi ikke en aftale. Jeg blander mig ikke i hvad du foretager dig og til gengæld blander du dig heller ikke i hvad jeg foretager mig? Og Berry, hende her, hun er min. Slip hende!" Det sidste blev sagt i en tydeligt truende tone. Declans blik var iskoldt og hårdere end flint.
   Diana mærkede til sin forundring Berrys hænder slippe hendes jakke. Det havde hun ikke forventet. Hurtigt trak Declan hende væk ned mod hotellet. Hun kiggede forundret op på ham. "Hvordan fik du ham til det?"
   "Hvad i himlens navn laver du herude alene om aftenen?"
   "Prøver at finde ud af mere om min søster!"
   "Har du et uudtalt ønske om at dø ung eller hvad er det der foregår. Det der var da dumt i en klasse helt for sig selv. Typer som Berry er ikke til at spøge med."
   Diana kiggede tilbage ned mod luderne og alfonsen, som netop da stak en af pigerne en voldsom lussing. Hun spekulerede på hvor mange af pigerne, der var tvunget til at arbejde for Berry, måske endda på samme måde som han havde været i gang med at tvinge hende selv. Så kiggede hun op på Declan igen. "Hvad er det du har gang i som kan give dig adgang til sådan en aftale med en fyr som Berry?"
   Pludselig var der noget i Declans smil, der var en lille smule grumt. "Du havde vel ikke troet, at du ville møde en fyr på Kallas, der var helt uskyldshvid havde du?"
   Det gik op for Diana at det havde hun faktisk ikke, hun havde bare ikke været bevist om det faktum før lige nu. Alligevel rystede hun bare på hovedet. "Nej overhovedet ikke, men jeg tænker det er noget ret voldsomt du har gang i for at have en sådan aftale med en som Berry."
   Der var stadig en snert af noget grumt, noget kynisk over ham. "Det er i virkeligheden ikke noget du vil vide noget om." Så var det charmerende smil tilbage. "I hvert fald ikke lige nu."
   "Vil det sige at du har tænkt dig at fortælle mig om din kriminelle løbebane på et eller andet tidspunkt?" Dianas tone var næsten spøgende.
   Declans ansigt var på den anden side pludselig alvorligt. "Ja det kommer jeg nok til på et tidpunkt." Så smilede han igen. "Jeg kan godt lide dig Diana." Der var en snert af en uventet varme i hans tonefald.
   Det fik Diana til at synke noget men så besvarede hun smilet. "Jeg kan også godt lide dig Declan." Hun var udmærket godt klar over, at hun var på vej ud på et skråplan. Faktisk stod hun allerede ude på det, men noget drev hende fremad, længere ud. Hun måtte bare vide hvordan der så ud under overfladen. Hun måtte bare vide hvad det var hende søster havde set dernede.
   Udsagnet fik en uventet varme til at bredde sig i Declans krop. I virkeligheden kunne han ikke huske, at han nogensinde havde haft den slags følelser for en kvinde før. Men han havde andre ting han måtte tage sig af her i aften, så han fik alligevel bare ekspederet hende ind i an taxi med en aftale om, at de skulle mødes dagen efter. Da taxien kørte væk vendte han om og gik tilbage til Berry.
   Diana sad i taxien hjem, mens kaos bredte sig i hendes hoved. Hun havde ikke tænkt på det tidligere. Det eneste der havde optaget hende var, at Declan havde været god at tale med, og hun havde bare haft sådan et stort behov for at tale med nogen. Før havde hun talt med søsteren, men nu havde hun kun tomhed. Declan havde fyldt en lille del af det tomrum ud. Men selvfølgelig skulle hun have tænkt på, hvor hun havde mødt ham. Han havde jo ret i, at det ikke var muligt at møde en almindelig uskyldig fyr på Kallas. Han havde en eller anden kriminel løbebane, men ikke nok med, at han havde det, så var det faktisk en der gav ham vægt selv i forhold til en mand som Berry.
   Det skræmte Diana fra vid og sans. Det gjorde hende usikker på om hun ville dukke op dagen efter. Hvis hun aldrig mere vidste sig i nærheden af Kallas, så var det vel slut med det. På den anden side havde hun ment det, da hun havde sagt til ham, at hun godt kunne lide ham, og allerdybest nede under sin egen overflade vidste hun godt, at hun ville være tilbage dagen efter.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 03/01-2017 14:12 af Hanne Rump (HanneR) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1507 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.