3Processen
Du kom uden invitation · stille som en skygge. · Ubemærket spreder du... [...]
Digte
4 måneder, 3 dage siden
1Nogle definitioner om den betingede del af ...
1. Samvittighed er en fællesmenneskelig funktion af sindet, liges... [...]
Filosofihulen · samvittighed
5 måneder, 17 dage siden
7Den sidste blomstring
Tro mig, jeg kan elske · uden at eje. · Jeg kan nyde · uden at berøre. · ... [...]
Digte · alderdom, kærlighed, dagdrømme
6 måneder, 29 dage siden
3Selvet
Du omgiver mig som dybet. · Ustandseligt søgende veje · ind i mit hje... [...]
Digte · psykologi, livsanskuelse
7 måneder, 9 dage siden
12Kend dig selv
Alt som er dit er ikke dig.
Filosofihulen · selverkendelse
7 måneder, 15 dage siden
11Filosofi
Filosofi er mere en livsstil end tænkning, det er snarere et fors... [...]
Aforismer og gruk · filosofi
7 måneder, 26 dage siden
6Den gode samvittighed
Den gode samvittighed. · Er det den som plager · sidder derinde og na... [...]
Rim og vers · reflektion, eksistens, indre balance
9 måneder, 1 dag siden
6Julehumør
Til de kendte · og mindre bevendte · membere af fyldepennen · ønsker je... [...]
Rim og vers · melankoli
9 måneder, 27 dage siden
10Intimitet
I din nærhed · vågner mindet om hjemmet. · Mit hjerte tigger: · "lad mi... [...]
Digte · erindringer, relationer, drøm
10 måneder, 12 dage siden
11Begær
Jeg kender dig · Du sniger dig ind · gennem øjenkrogenes · skjulte veje... [...]
Digte · selverkendelse, skyld, afmagt
10 måneder, 19 dage siden
3Kaliffen og den gamle kone
Del VI · For første gang i sit liv lagde kaliffen sig på et stenlej... [...]
Eventyr og fabler · mystik, livsrefleksion, eksistens
1 år, 2 måneder siden
4Kaliffen
Del V · Han rømmede sig for at kaliffen skulle vide, at han var fær... [...]
Eventyr og fabler · rejse, religion, drømme
1 år, 3 måneder siden
4Kaliffen og Rabbineren
Del lV · Kaliffen kastede sig tilbage på sengen og blev atter bevid... [...]
Eventyr og fabler · religiøs fantasi
1 år, 3 måneder siden
6Kaliffen
Del III · Nu er tiden kommet til at fortælle dig den historie, som ... [...]
Fantasy · livsrefleksion, religiøs fantasi
1 år, 3 måneder siden
3Kaliffen
Del II · Er du villig til at høre og skrive historien til vore efte... [...]
Eventyr og fabler · livssyn, følelser, religion
1 år, 3 måneder siden
5Kaliffen
Del I · En følelse af at blive iagttaget, vækkede mig om natten. De... [...]
Eventyr og fabler · mystik, selverkendelse
1 år, 4 måneder siden
2Ude og lure
Jeg havde ledt efter mine kammerater i hele byen. Til sidst fandt... [...]
Blandede tekster
1 år, 7 måneder siden

Puls: 8,3

Publiceret: 0
Afgivet: 1
Modtaget: 0
Nahkuri Markku (f. 1942)
Farvel til elven
   En dag sagde mor: " I dag kommer flyttebilen og henter møblerne. Vi skal flytte til Muhos. Hun så, at jeg ikke forstod hvad ordet "flytte" betød, og forklarede: "bonden, som ejer huset, vil rive huset ned og bygge et kornlager i stedet for. Vi kan ikke længere blive boende her."
   "Men huset er vort hjem, og vi bor her," forsøgte jeg at argumentere.
   "Vi ejer ikke huset, og bonden kan gøre med det, hvad han vil. Vi har ingen anden mulighed end at finde et andet hjem til os. Og det bliver i Muhos.
   "Findes der rotter?"
   "Nej."
   Jeg sukkede af lettelse.
   Vor samtale var ovre, og mor begyndte at pakke sager og ting ned i store papkasser.
   Jeg løb ud til min udkigspost bag de gamle kornmagasiner. Derfra var der en udmærket udsigt i alle retninger over elvens flodleje. Jeg så klippen, hvor jeg havde knækket min ski. Stedet var gyseligt stejlt, og jeg undrede mig over, hvordan jeg havde klaret stedet med livet i behold.
   Jeg satte mig på en gammel træstub og kikkede ned på elven. Der var klippeansigtet, hvis kæmpestore næse stak langt ud i elven. Bag ved næsen var der en stor "kællingestrøm", hvor jeg havde lært mig selv at svømme, allerede før jeg gik i skole. Selv om jeg var stolt af det, turde jeg ikke fortælle det til mor, for hun var altid bange for, at jeg skulle drukne i elven.
   Jeg kom til at huske den dag, da jeg gled på en sten, slog hovedet i faldet og landede i elven. Strømmen rev mig med sig og førte mig imod næsen. Men, som skæbnens forlængede arm, stod Jouko der og greb mig i håret i sidste sekund, før elven slugte mig for stedse. Han, alles syndebuk i Kaipola, blev min redningsmand.
   Underligt nok blev jeg ikke ræd for elven, nærmest tværtimod. Begivenheden vakte en uforklarlig fornemmelse af tryghed. Som om elven ikke ville drukne mig.
   Minderne vækkede en fornemmelse af at nu var tiden kommet at sige farvel til en gammel ven, før en lang rejse.
   De skumtoppede bølger i elven lignede får, som hoppede og sprang imod strømmen. Jeg fantaserede om, som mange gange før, at de var mine får og fik en fællesskabsfølelse med dem, til og med med hele elven.
   Der sad jeg og lyttede og stirrede på elven. Så glemte jeg alt andet, og tiden stod stille. Da jeg blev rykket ud af min tilstand, følte jeg, at elven havde skyllet mig indvendigt.
   Jeg fik lyst til at mærke mere af elvens nærhed og løb halvtreds meter længere ned til vandkanten, men følte ingenting. Jeg blev skuffet, og begyndte at kaste sten i vandet, imens jeg mumlede; "Husk mig, husk mig!" Strømmen førte ringene med sig, og de forsvandt. Jeg kastede større sten ud i vandet og mumlede med grådfyldt stemme: "Husk mig, husk mig!" men uden det ønskede resultat, hverken i mig eller i elven. Det endte med, at jeg begyndte at trille større og større sten i vandet, imens jeg hele tiden mumlede: "Husk mig, husk mig!"
   Joukos store hånd på min skulder og hans stemme stoppede mig midt i min panik: "Hvad i helvede er du i gang med? Skal elven huske dig?" Der var drilsk spydighed i hans stemme. Men da han så mit forgrædte ansigt, forsvandt hans hånende attitude og han satte sig på en stor sten. Efter en stund sagde han med en stille stemme: "Jeg har hørt, at I flytter." Jeg nikkede uden at sige noget og satte mig ved siden af ham. Efter et par minutter begyndte Jouko at kaste små sten langt ude i strømmen. Så sagde han med lav stemme: " Elve som den her forsvinder i Finland, en efter en." Vi sad i stilhed, ord var overflødige, og jeg kunne mærke, at elven var vor fælles flydende ven.
   Hans stemme havde en underlig klang, da han sagde:"Jeg har hørt, at der længere nede i strømmen, i Montta, skal bygges et kraftværk, og elven og hele dalen næsten op til Leppiniemi kommer under vandet."
   I mine tanker gentog jeg det han havde sagt på min egen måde: "Elven drukner og hele dalen - alle de store klipper og træerne forsvinder! Jeg kunne ikke røre mig, medens jeg i min fantasi forsøgte at se opad igennem vandmasserne, som nåede helt op til himmelen. Så forstod jeg, at det var sidste gang, her og nu, at jeg kunne se elven.
   En dødelig kulde bredte sig fra maven op imod hjertet og tømte den for alle følelser. Medens i mine tanker gentog: Sidste gang, sidste gang, for altid!
   "Maaaarkkuuu! Maaaarkkuuu!"
   Jeg blev revet ud af mit chok. Min brors arrige anråb kaldte på mig. "Hjem, hjem og det skal gå tjep, tjep! Lastbilen venter på os!"
   Jeg sprang op og ud af mit mareridt og løb hen til min bror uden at sige farvel til Jouko. Da Pertti så mit forgrædte ansigt, troede han, at Jouko havde drillet mig. Jeg så hvordan hans ansigt blussede af vrede. Han trak luft ned i lungerne for at skælde Jouko ud. Men før han nåede at råbe, bankede jeg ham i maven og skreg: "Jouko har ikke drillet mig!" Pertti tog et par skridt baglæns og så forbavset på mig. Jeg havde aldrig før turdet stå imod mine brødre med sådan en kraft. Mit ansigt var rødt af galskab, tårerne trillede stadig ned ad mine kinder.
   Jeg var gal.
   Jeg hadede det, at min bror var parat til at skælde Jouko ud. Jeg var parat til at trodse ham, koste hvad det ville.
   Pertti så på mig og derefter i den retning, hvor Jouko skulle være, men der var ingenting at se. "Den kæltring har taget benene på nakken," knurrede han.
   Jeg tænkte og undrede mig over, hvorfor alle og enhver i Kaipola var gale på Jouko?
   Da vi kom hjem, var mor i gang med at feje gulvene for sidste gang, før vi forlod huset. Jeg skyndte mig at spørge hende, før Pertti nåede sige noget som helst: "Hvorfor er alle mennesker gale på Jouko og kalder ham kæltring og alt muligt?"
   Mor sagde: "Had smitter let, menneskene er som en flok hunde. Begynder den ene hund at gø, så kommer alle andre med i koret. Man kalder det for flokmentalitet, og den er stærk og den forblinder alle."
   Pertti gloede forbavset på mor.
   Vi gik ud, og lastbilen holdt der og ventede på os. På ladet, midt i alle flyttesagerne, stod en enkelt lænestol, som om den ventede på en person.
   "Der vil jeg sidde", skreg jeg, da jeg så det.
   Jeg ville helst have været helt alene, men mor accepterede det ikke. "Jeg sidder i stolen, og du kan sidde på en pude foran mig," sagde hun bestemt. Og sådan blev det.
   Pertti var tilfreds med at komme i kabinen sammen med chaufføren.
   Kaipolas huse stod længere og længere bagude, og til sidst forsvandt de blandt træerne.
   En periode på seks år af mit liv var ved at slutte og jeg vidste, at jeg aldrig mere ville se Pyhäkoski, dens bakker med klipper eller Rillen.
   Jeg brast i ubehersket gråd.
   Mor forsøgte at trøste mig, og spurgte gang på gang, hvorfor jeg græd sådan. Men jeg kunne ikke sige det eller åbne mig for hende. Imellem os var en kløft, som jeg ikke kunne komme over.
   Dyppepennen
Forfatterbemærkninger
det her er sidste del af novel serien Elven

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/01-2017 08:34 af Nahkuri Markku (Dyppepennen) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 1229 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.