2Grænseland
Hun gik udi enge · og svaler fløj og daled' · dufte var fortætted' · og... [...]
Digte
14 dage siden
2Drømmedigt
Hendes hår havde den duft · mine tankede vandrede tilbage · til barnd... [...]
Digte · erindring, fortid, tanker
17 dage siden
2Flugten til Livet
Slette, uendelig og næsten nøgen · en isnende vind snerrer og · piske... [...]
Digte · livssyn, følelser, livsanskuelse
20 dage siden
2Hjertets tanker
Flimrende billeder · tilbage til tiden · hvor luften var ren · og ikke ... [...]
Digte · frihed, samfundskritik, forandring
1 måned, 1 dag siden
3Når jeg ser
Jeg ser skyerne · mælkehvide og grå · de driver dovent afsted · mod Reg... [...]
Digte
1 måned, 21 dage siden
2Rigdom Fattigdom
Mega Syd er et stort indkøbscenter i Aarhus. Her ligger Bauhaus, ... [...]
Essays · kultur, drømme, forhåbninger
1 måned, 22 dage siden
2Ukendt titel
Når solen går ned · og det spæde mørke · slører mine tanker · og vækker... [...]
Digte · glæde, natten, guld
2 måneder, 13 dage siden
3Ukendt titel
Når solen går ned · og det spæde mørke · slører tankerne · og vækker dr... [...]
Digte · stilhed, tanker, tro
2 måneder, 14 dage siden
1Corona og fremtid?
Siden folketingsvalget i 2019 har debatten om tidligere pension t... [...]
Essays · valg, hverdagen, arbejde
2 måneder, 20 dage siden
2Angst, fjende og ven
Den flyder i kroppen · holder den fast · i usmidige bevægelser · følels... [...]
Digte · identitet, sanser, skæbne
2 måneder, 23 dage siden
3Værkstedsliv i SFO
Clara, Dicte og Rose · en dronning og to prinsesser · smarte kjoler o... [...]
Digte · sjov, varme, hverdagslivet
3 måneder, 1 dag siden
3Tanker om corona
Denne sommer oplevede vi indtil for få dage siden en let lykke. C... [...]
Essays · styrke, stjerner, forandring
3 måneder, 22 dage siden
2Piger
Sommer på legepladsen · solen skinner smukt · og skyerne driver doven... [...]
Digte
4 måneder, 7 dage siden
4Spor
Dybe spor i sneen · vejen er snoet · og lang · kroppen ryster · og halvt ... [...]
Digte · balance, fremtid, håbefuld
4 måneder, 7 dage siden
6Længsel
Det uendelige havs bølgeslag · eksplosion af hvidt skum · og stenenes... [...]
Digte · hjem, livet, natur
4 måneder, 20 dage siden
4Drømme og virkelighed
Jeg er i verden · krop og sjæl bombarderes · i sekunder, minutter · tim... [...]
Digte · erkendelse, livsanskuelse, sjæl
4 måneder, 23 dage siden
2Hvem er jeg?
Jeg savner Bjerget · stå på dets stærke skuldre · se ud på Verden · - s... [...]
Digte · eksistens, følelser, tryghed
5 måneder, 9 dage siden
3Corona og Fremtid
Stille nu, hører du · Coronaen er over os · og tankerne larmer · hvad v... [...]
Digte · håbefuld, udnyt livet, krisehåndtering
5 måneder, 21 dage siden
1Gaver
Martin slentrede gennem parken, hvor birketræernes løv dansede og... [...]
Noveller · indre konflikt, fremmedgørelse, frihed
6 måneder, 8 dage siden
2En Drøm
Thore fortalte mig engang at han havde haft en drøm om en time me... [...]
Blandede tekster · overlevelse, venner, forandring
6 måneder, 11 dage siden
3Corona og fremtid
Da vi stod midt i coronakrisen, hvor TV og andre medier tæppebomb... [...]
Essays · forandring, næstekærlighed, fremtidssamfund
6 måneder, 14 dage siden
5Foråret begynder
Vinden og lyset · havens farvede pletter · tulipaner i små formatione... [...]
Digte
7 måneder, 5 dage siden

Puls: 56,7

Publiceret: 11
Afgivet: 41
Modtaget: 27
Niels Engdal (f. 1954)
Der var engang en have. Omkring haven var en høj grå og tyk mur fyldt med mos.

En dag stod Christian tæt på muren, mens tankerne rasede i hans hoved. Han havde lyst til at klatre over muren og ind i haven. Og se, hvad der gemte sig i den have, som alle i den lille by talte så meget om. Se om haven var vidunderlig smuk som Paradiset, et sted , hvor mennesker kunne være imellem blomster i alverdens farver.. Et sted, hvor træerne nåede op til en himmel med lysende og regnbue farvede stjerner. Et sted, hvor mennesker kunne åbne deres hjerter og føle sig lykkelige. Men frygten holdt Christian tilbage. Han huskede at en gammel kvinde engang havde sagt til ham: "Gå ikke ind i den have. Den er måske nok smuk, som mange tror. Men alt i denne verden har to sider. Det onde og hæslige lurer altid lige bag skønheden. Hvis du går ind i haven vil du se så meget af livets virkelighed så du vil miste din forstand. Og du vil være fortabt i al evighed.

Christian ville altså bare ind i haven. Med en kraftanstrengelse tvang han frygten bort, lukkede øjnene og klatrede opad muren. Hans fingre søgte hver en sprække, og langsomt nåede han op til murens top.. Så huskede han ikke mere.

Christian kom igen til sig selv. Han kunne høre vinden i træerne blade og fuglenes kvidren. Christian så sig omkring og blev glad. Han kunne se store bakkede græsplæner med et væld af blomster i store klynger i alverdens farver.. Og birketræer med blade helt ned til jorden, og hvor vinden fik bladene til næsten at bevæge sig i takt.. Og her var lange buske, som snoede sig som slanger rundt mellem birketræerne. Christian mærkede en vidunderlig fred, og nærmede sig en af de snoede buske. Han besluttede sig til at følge busken for at se, hvor den ville ende. Det var somom buskene fortsatte i det uendelige. Christian fulgte dem så, han kunne ikke lade være. En hviskende stemme i hans hoved sagde "Fortsæt... og du vil finde."


Christian var i trance. Med lukkede øjne lyttede han til stemmen, som fik ham til at fortsætte mod et ukendt mål. Efter nogen tid blev stemmen svagere for tilsidst helt at forsvinde, Det fik Christian til at føle sig rastløs samtidig med at en stigende frygt satte sig som en knude i maven. Christian begyndte at græde. Det fik noget af frygten til at forsvinde. Stemmen kom ikke igen. Men det var somom Christian slet ikke savnede den. Han gik nu hurtigere og opdagede at han ikke længere var i haven. I stedet var han i en tæt skov, hvor sneen lå i driver, der lignede små bjerge. Her var mange dyr. Egern hoppede rundt i egetræerne. Bjørne og ulve løb rundt for at finde et bytte.

En ulv fik øje på Christian, og hurtigt var han omgivet af sultne og blodtørtige ulve.Christian kunne mærke at rædslen var på vej, men han kunne endnu tænke. Af en eller anden tænkte han at han måske kunne sende sine tanker til andre - og måske få hjælp. Christian tænkte på fugle, heste, mennesker og ræve. Men ulvene stod på spring for at flå hans strube i stykker og æde ham. Det sortnede for Christian. Han kunne mærke ulvenes ånde. Det lugtede af blod. Christian brækkede sig af angst og benene blev slappe.. Det var somom han gled nedad en stejl blakke, ned mod et gigantisk sort hul, hvor døden ventede.


Christian lå stille mellem ulvene. Hans krop var i en forvredet stilling, som viste den rædsel han var fyldt af. Lidt borte fra ulvene og Christian sad en lille hvid due i et træ, smuk og blid. Den kurrede en melodi, som bredte sig udi den store skov. Ulvene lyttede, de kunne ikke lade være. De var hypnotiserede. De var bange for en lille hvid due. Et dyr, som ulvene normalt ikke frygtede, men ville have ædt i én mundfuld. Duen blev med at kurre, højere og højere, smukkere og smukkere., og ulvene lagde sig ned med hovedet trykket fladt ned mod skovbunden. De var fanget.

Christian åbnede sine øjne og så med det samme ulvene, som var meget stille.Så mærkede han duens stærke blik, som sagde: Flygt. Nu. Det smertede i Christians bryst, og hvert åndedrag sved langt ned i maven. De flimrende billeder af træer kørte forbi ligesom en film. Billedet blev hele tiden mere ridset og utydeligt. Så mærkede Christian smagen af blod i munden. Hans læber blev presset til side, og blodet sprøjtede ud af hans mund.. Christians krop blev svag. Han satte sig på en træstub, og gemte hovedet i hænderne. Ingen gråd. Bare stille fortvivlelse. En venten på døden, som var på vej. Men døden kunne ikke finde Christian, som pludselig mærkede et let tryk på sin ene skulder. Christian vendte forskrækket ansigtet og kiggede ind i den hvide dues øjne. Et blik så dybt som evigheden, og så fuld af den kærlighed, som så mange mennesker aldrig møder.

Duen lettede og Christian fulgte efter. Hans krop føltes stærk og let. Han tænkte at han kunne løbe til verdens ende. Duen førte Christian til et smukt sted. Et lille hvidt slot, som lå midt i en park. Den smukkeste park med kirsebærtræer på en lysende grøn plæne. Og blomster. Og sommerfugle med vinger i mønstre med hjerter i de forunderligste farver. Christian måbede. Hvor var han? Var dette Paradiset, som hans gamle religionslærer havde fortalt om? Duen fløj hen til slottets forgyldte dør og åbnede den med sit næb. Chritian fulgte efter. Han kom ind i en hall, hvor duen allerede var. Den sad på et skrin af smukt olieret træ, besat med juveler.

Duen sang., en sang af længsel og skønhed. Christian gik hen til duen, som så åbnede skrinets låg. I skrinet var smykker af guld, sølv og ædelsten. Christian øjne skinnede og hans hjerte bankede vildt. Guld, sølv og diamanter.Han tog smykkerne op og studerede dem, og lagde dem så forsigtigt tilbage. Han troede at han var midt i en drøm, men vidste alligevel at dette var virkeligt.

Christian så en lille bog, som lå under alle de kostbare ting. Han tog forsigtigt bogen op, som havde et sort og skinnende omslag, hvor der med store forgyldte bogstaver, stod: "Menneskets Liv". Christian åbnede bogen og begyndte at læse:"Mennesker kæmper så meget med deres liv. De mærker hadet og misundelsen og kæmper mod hinanden De bliver besat af grådighed, had og misundelse, og bekæmper hinanden. De er besat af frygt, og skaber deres egne regler. Kæmper mod hinanden for at få et liv i rigdom og pragt. De bliver besat af grådighed og skubber hinanden til side. Grådighed og had skaber ondskaben. Og ondskaben skaber krige, der dræber mennesker og ødelægger deres lande. Og efter krigene er kun sorg og ødelæggelse tilbage.

Mennesket er ikke skabt til grådighed og had og krig. Mennesket skal ikke besidde, ikke undertvinge hinanden og hele tiden sætte sig selv i centrum. Derimod skal mand og kvinde og deres børn leve i verden. De skal leve for og med hinanden. Være taknemmelige for livet. Værne om den gave, som livet er. Bruge de evner og og muligheder, som universet har givet dem. Når de pakker gaven ud vil de opdage mulighederne for at bruge sig selv. Arbejdet for at kunne spise og drikke. Kærligheden for at mennesket kan elske sig selv og andre, Evne at gå opdagelse i verdens mangfoldighed. Finde lyset og følge dets stråler overalt."

Christian lukkede bogen og lagde den tilbage i skrinet. Han var overvældet, rystede - men glad. Han forstod ikke det hele med forstanden, men hans hjerte forstod.

Duen satte sig på Christians ene skulder og begyndte at gnide sit næb mod hans kind. Så fløj fuglen ud i slotsparken. Christian fulgte efter og fandt duen siddende på en stor sten af granit.

"Hvem er du? Hvor kommer du fra?" spurgte Christian.

Dens øjne smilede Så bøjede den hovedet tilbage, så næbbet pegede op mod himlen.

Solen var ved at gå ned, da duen begyndte at flyve i cirkler omkring Christian. Fuglen begyndte så at flyve i større cirkler. Christian fornemmede at han skulle følge efter duen, som nu fløj lige ud. Christian løb og løb efter duen. Ingen træthed. Bare en boblende glæde i brystet. En følelse af at have mødt noget stort. Han havde fået del i en hemmelighed, som gjorde ham klogere og stærkere. Han var på vej til at blive et helt menneske.

Den hvide due fløj nu højere, og snart var den kun en prik på himlen, hvor skyerne drev langsomt afsted.

Christian savnede duen. Den havde været som en god ven. Med lukkede øjne oplevede Christian alt det spændende, som var sket, siden han klatrede over den høje mur.

Christian åbnede øjnene. Han var nu på havnen i den lille by, hvor han levede sammen med sin familie. Han gik så den korte vej hjem til familien i det røde byhus, hvor der sad en hvid due på skorstenen - somom den ventede på nogen.

Men Christian så den ikke.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 14/11-2019 19:59 af Niels Engdal (evighedsblomst) og er kategoriseret under Eventyr og fabler.
Teksten er på 1527 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.