12 år siden

Frustration

Livet tur-retur
denblaahund
5 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
6 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
5 år siden
Man kan nok ikke give mød...
Ace Burridge...
7 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
4 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
6 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
7 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
10 måneder siden
At hjælpe andre...
Kianna Kitte...
2 år siden
Ferieslut
Hanna Fink (...
5 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
3 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
8 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
6 år siden
Lidt af hvert...
Kianna Kitte...
1 år, 11 måneder siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
4 måneder, 9 dage siden
Hurra!
Halina Abram...
2 år siden
Uafsluttet tekst - proble...
Kianna Kitte...
2 år siden
Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
6 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
3 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
3 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
7 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
5 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
6 år siden
...og så blev man kogt.
Kianna Kitte...
2 år siden
Fyldepennen og publicerin...
Kianna Kitte...
2 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
5 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
5 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
1 år, 1 måned siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
5 år siden
Hopeless..
MysteriousGi...
7 år siden
Bog Trailer....
Kianna Kitte...
1 år, 7 måneder siden
I'm back!
Gittepigen
6 år siden
Julestemning
Ruth Christe...
3 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
6 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
7 år siden
i bad med Noa
Peter
4 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
3 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
7 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
4 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
7 år siden
Jeg snakkede ikke med Je. i tirsdags. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Eller jeg vidste ikke hvordan. Og så pludselig ankommer en af hans venner som skal spise med. Meningen var at jeg skulle have været med nede at se dem spille. Aftalen var at vi senest skulle komme ned i øvelokalet klokken 21. Men pludselig var klokken halv elleve, og jeg skulle hjem. Ups. På vej ned til bussen slåssede vi i sne og lavede små engle i sneen. Vi lavede lækker mad sammen og snakkede om alt og intet. Men der var noget galt. Det var ikke som det plejer. Han har forandret sig. Det har han gjort lige siden han fik kæreste. Og det er også fint nok, for det gør folk med tiden. Og det skal han også. Der er bare ikke rigtig noget mellem os længere. Vi lever 2 vidt forskellige liv og har fuldstændig forskellige mål. Han prøver at spille lidt smart ved at gå i dyrt tøj og købe dyre ting, som han egentlig ikke har råd til. Samtidig med at han hårdnakket bliver ved med at påstå at han ikke er en popdreng.
Men alligevel har vi det hyggeligt. Til tider. Men så meget er der bare ikke og snakke om længere. Jeg prøver virkelig ihærdigt at give slip og indse at jeg ikke er den person, jeg engang var for ham. Og det er også okay, det er bare ikke nemt.
Jeg kan ikke forklare hvad der sker inden i mig, når han skriver til mig. På den ene side opstår der glæde, men på den anden side vrede. Ubevidst har jeg fået en vis afsky for ordet "mus" eller "lille mus". Han kalder mig altid mus. Jeg kan ikke ha' det. Og jeg hader når andre begynder at kalde mig det. Fordi det minder mig om ham. Og jeg hader det. Eller, jeg har en ide om at jeg hader det.
Men når jeg modtager en besked eller et opkald fra ham, føler jeg mig pludselig betydningsfuld for ham igen. Bare lige i det øjeblik. Og hver gang, tror jeg at det varer ved. Og hver gang bliver jeg skuffet. På et eller andet tidspunkt bliver jeg nødt at sige farvel. Jeg ved bare ikke hvordan.
---

J. er på vej hjem. Jeg kan ikke vente. Nu skal han bare komme hjem, så vi kan finde ud af hvad vi gør og lære hinanden og kende. Men igår sender han en besked om at han er på vej. Den slutter med et "vi ses nok". Det synes jeg da ikke er sjovt. Selvfølgelig ses vi da. Og vi skal da ses i løbet af ugen. Skal vi ikke?? Jeg blev nødt til at snakke med både min mor, søster, Jc og Aj. Jeg var dybt frustreret. Den eneste der ikke synes det lød mærkeligt, var Jc. Efter hendes mening, var der ikke nogen tvivl om at det var positivt og at det var en måde at sige, at vi selvfølgelig skulle ses. Jeg synes det er misvisende.
Hvis jeg siger "vi ses nok", så er det til nogen som jeg egentlig godt er klar over, jeg ikke ser. Men siger det fordi det lyder meget pænt lige at sige. Jeg siger det da ikke til en person, jeg virkelig gerne vil se igen. Arr.
Men alligevel. Drengen er gået 36 km for at sende et brev til mig. Har modtaget mange, lange breve. Det ville han da ikke beuge tid på, hvis ikke der var et eller andet. Og hvorfor skulle han skrive at han var på vej hjem, hvis han var ligeglad. Vel??
Altså fair nok hvis han har tænkt over det, og er kommet frem til at det ikke skal være noget alligevel. Men så kan det nok godt være at jeg bliver en smule skuffet.
Håber bare han skriver når han kommer hjem og spørger om vi ikke skal ses.
---

I. og E. holdte fødselsdag igår. Super hyggeligt. Med spisning og hygge. Og derefter en bytur. Jeg kommer simpelthen sådan til at savne at se de piger hver dag. Det bliver mærkeligt. Men skide hyggeligt. Men irriterende er det at jeg er så mega træt hele tiden. Hele aftenen hos E. havde jeg været helt oppe og kører, men da vi kom i byen overmandede trætheden mig. Det var grumt. Og irriterende. Jeg var slet ikke frisk på at skulle danse osv. Så jeg tog tidligt hjem. Og ville egentlig gerne blive, men jeg kunne ikke overskue det. Så mig og Aj. tog hjem.
---

I søndags drog mig og min søster til Tyskland. Det gør vi aldrig igen. Ikke uden vores mor i hvert fald. Det gik helt gal. Da vi kom til der hvor motorvejen deler sig, så man enten skal dreje mod Kolding eller Fyn. Jeg var sikker på vi skulle mod Kolding, men hårdnakket påstår min søster at vi skal mod Fyn. Mens vi diskuterer, kommer vi så langt at jeg ikke når at dreje mod Kolding, så vi forsætter over broen. Dér går det op for både mig og min søster, at vi da egentlig aldrig plejer at komme over en bro når vi kører til Tyskland. Så vi må hele vejen tilbage. Skide godt. Da vi kommer ned til grænsen går det op for os, at vi har glemt vores pas derhjemme. Men vi tager chancen. Og den gik. Men puha. God tur var det. :)
Da vi er på vej hjem, skal vi lige ind og hente noget i en butik. Jeg vælger så at låse nøglerne inde i bilen. Flot. Min søsters ligger også inde i bilen. Heldigvis er der ikke længere end at vi kan gå hjem. Men bittert at jeg skal gå ned og hente bilen senere. Bare fordi jeg har låst nøglerne inde. Skide godt.
---

Nu har jeg også bestemt mig for at jeg skal tabe mig. Efter adskillige nederlag hvor jeg har forsøgt at lukke min bukser - uden held. Så nu er det slut med at spise alt for meget usundt og så skal jeg til dyrke noget mere motion. Vi er også igang med træningsprojekt i idræt, hvor vi stepper. Jeg ligner en tomat hver gang vi er færdige. Det er frygteligt. Og så er jeg begyndt at gå lange ture med min mor. Imorgen skal jeg ud og svømme. Føler mig helt god. Okay, nu får jeg det til at lyde som om jeg laver sindsygt meget. Det gør jeg ikke. Jeg er bare gået lidt amok i den uge. :)

Min mor har fundet en film vi skal se, så må hellere lukke ned. God weekend.

Take care..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Frustration er publiceret 29/03-2008 19:43 af Thisisme.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.