Jeg har ikke vejet mig til morges. Istedet blev jeg vækket af kæresten der havde lavet morgenmad. For en gang skyld uden jeg overhovedet havde opdaget noget. Så jeg blev og syntes at det var rigtig dejligt.
Jeg blev vækket kl. 10 og det var ikke fordi jeg synes jeg skulle sove så lang tid, jeg havde bare svært ved at falde i søvn. Jeg tænkte bl.a. på min sidste chat med min mor. Den handlede om julegaver. Startede meget uskyldigt med at jeg spurgte ind til hvad hun ønskede sig og så... skrev hun pludselig "men lad nu være med at bruge en masse penge på julegaver" og det er her jeg bliver godt træt. For den "ældre" generation er budskabet om at julen er blevet for kommerciel og egentlig skal handle om hygge stadig noget nyt som de er ved at vende sig til, men for mig har det budskabet ligesom været der siden min barndom og er ikke noget nyt, for mig nærmere en tendens der er gammel, som man er blevet tudet ørene fulde af flere gange og som egentlig er igang med at ødelægge julen. For personligt synes jeg at traditionen med at alle giver hinanden en gave en gang om året er super smuk. Jeg synes faktisk at den er vigtig for julen. Jeg mener, nej, det handler ikke om hvor dyr gaven har været og mit gave-budget ligger sjældent på mere end 300 kr, men synes alligevel at gaven skal være brugbar for modparten og selvfølgelig vil jeg helst se "ægte" julelys i øjnene når folk pakker min gave op. Folk skal blive glade for det jeg giver dem, de skal ikke lade som om de er glade - men det er jo der vi bliver opdraget til.
Jeg mener, lad os tage julen og fjerne gaverne totalt. Ikke mere gaveræs, ikke mere julestress - men hvad handler juleaften så om? Er det maden? Istedet for "gaveræset" har vi så "ædegildet". Det lyder da ikke synderligt meget bedre går det? Det er da iøvrigt også stressende, så lad os fjerne det. Hvad skal vi også med mandelgave? Det hører vel også til gaveræset? Hvornår er der også nogle der har kunne bruge en mandelgave til noget som helst. Væk med den.
Men hvad handler juleaften så om? Jesus fødsels? For nu er DK jo et meget religiøst land. Eller.. ærligtalt, nu skal jeg passe på med hvem jeg træder over fødderne, men mens jeg forbinder julen til et barn i en krybbe ved navn Jesus (altså barnet), så går jeg ikke i kirke og tror lige meget på Jusus som Gud søn som jeg tror på Julemanden og der er for mig mere jul over den sidste af de 2. Specielt nisserne er jeg stor fan af. Men nej, min kære jul skal ikke være en religiøsitet - fred være med at nogen synes det er hovedformålet.
Hvad er der nu tilbage? Juletræet fylder også en del. Jul med at hive et træ ind i stuen og pynte det helt vildt, for senere at danse omkring det og synge sange..? Well.. det er da meget smukt, men ærligtalt, er det ikke lidt brutalt at aflive et godt grantræ for en dags dans? Kan man ikke danse alligevel? Men er det om dansen? Hvor mange gider egentlig tage hinanden i hånden og synge sange, hvis ikke lige at det var fordi det var tradition?
Hvad har vi nu tilbage? Marcipan, æbleskiver, gløgg, ris ala mande, konfekt, radioens julemelodier? Jeg spiser også marcipan resten af året - for jeg kan godt lide det. Det bliver efterhånden ret spinkelt ikke?
Så er der selvfølgelig den ting de fleste vil argumentere for. Julen er hjerternes tid. Juleaften er hygge sammen med familien - men for faen folkens! Forhåbentlig sætter i lidt tid af til familien ud over juleaften - ellers er der sørgeligt.
Så er julen en god tradition - well.. ikke når man har kritiseret alle de ting der er med til at gøre at det bliver jul. Julegaverne og det at glæde hinanden er en af dem. Se bare på Nissebanden - de ved det. Hvis Julemanden ikke får leveret sine gaver - så bliver det ikke jul.

Så kan man måske nøjes med små beskedne gaver? Det kan man godt - hvis de er tænkt efter modtageren og ikke bare udstråler "hvordan slipper jeg nemmest omkring dette her?"
Var det sidste år at jeg fik solcreme i julegave af min mor? Jeg ved ikke hvad den gave skulle udstråle. Ikke mindst fordi at jeg notorisk er kendt for IKKE at solbade eller gå op i min kulør.
Mine forældre er skilt. Min far har en lidt anden holdning til julegaver. Han er basalt set ligeglad med hvad de koster - det skal bare være nemt at købe og gerne gøre modtageren glad. Så han tager enten det der står øverst (og er dyrest) på ønskelisten, eller også får man penge - for det er nemt. For mig er penge RET kedeligt og ikke gave-materiale. Det udtrykker dovenskab på højt plan. Jeg har lige udvekslet gave-ønsker med min far og selv om jeg er "god" til at skrive mange ting på ønskelisten, så tænkte jeg at jeg ikke havde ret mange ting stående - som han kunne finde på at købe til mig. De var ikke specielt dyre og mange af dem krævede at man selv tog stilling til nogen ting fx. tasker - hvordan skal den se ud og hvis den ikke kan købes i Bilka så er det bare et No-Go.
Så er der min kæreste. Hans holdning til gaver er at de helst skal være meget overraskende og helst ikke fra ønskelisten - som jo nærmest er en bestillingsseddel. Det er i mine øjne at gøre det hele lidt for besværligt. Jo, nogen gange har jeg en god idé til noget, men langt fra altid. Det er folk der bedst selv ved hvad de ønsker sig.

Iøvrigt er det ikke bare julegaver der er ved at være "last year" i min familie, det er naturligvis også fødselsdag og fødselsdagsgaver. Da jeg var barn var det meget "hjemmebagte boller, varm kakao og lagkage", men i dag er de røget ud og egentlig har jeg ikke noget i mod at der står andre ting på menuen, fx. varme nachoes med ost og æbleskriver, men nu hvor ingen længere laver en lagkage, begynder jeg da at savne den. Hvornår skæmmer man ellers en lagkage sammen? Sammen med lagkagen måtte man jo iøvrigt også sige farvel til de lys der var i den.
Så er der gaverne som jo også her er ved at forsvinde. Flere familiemedlemmer havde efterhånden aftalt at de ikke gav hinanden gaver og forleden da min kusine havde fødselsdag, sagde hun også at hun var "stået af gaveræset" og derfor ikke ønskede sig noget. Så skrev jeg en sms tilbage at jeg da egentlig synes det lød lidt kedeligt. Jeg fik et svar tilbage at det mente hun jo også - men hun troede at hun var den sidste i familien der holdt på gaverne, så hun havde meddelt at hun også hoppede af vognen. Det synes jeg er synd og jeg købte hende en gave, men ikke noget fancy da jeg ikke anede hvad hun ønskede sig. Det var jo ikke engang hendes eget valg, det var et "nå, sådan gør man altså nu". For der er efterhånden ikke plads til at sige at man synes gaver er en god ting uden at blive kaldt grådig.
Jeg er for pokker ikke grådig, jeg er studerende - jeg har en "god" økonomi hvilket betyder at der stadig er mange andre ting som jeg ikke har. Det typiske er at dem der hopper af gavevognen i min familie er dem som har penge nok - og bruger dem på sig selv. Jeg er grov her - men det er også sandt. De tager på ferier flere gange om året og køber den ene luxus-gode efter den anden. Hvis de kan anklage mig for at være grådig og gå op i gaverne så kan jeg vel også anklage dem for at være nærige og for dovne til at ville gøre en lille indsat for andre. Igen er det jo ikke sådan at de så kommer uventet med gaver på andre tider af året.

Jeg ved ikke hvad konklusionen her er, andet end at jeg ikke er enig i at det skulle være en dårlig ting at ville give hinanden gaver. Jeg synes det er synd og meget ødelæggende at man hvert år skal høre på kritik af en smuk tradition. Desuden er jeg lidt mobset over at jeg ikke bare skal høre på kritikken, men få et direkte direktiv fra de ældre rækker om hvordan jeg skal og ikke skal købe julegaver.

Undskyld, men jeg gør oprør ved at købe gaver, pakke dem fint ind og kunne lide traditionen. GET OVER IT.