Jeg har haft total hyggedag med Askepot (Rigmand-familiens datter). Vi har været til ridestævne i formiddags og det gik super godt, en 1. og 3. plads :o).
Derefter ude og ride de resterende heste og afsluttende middag på det lokale pizzaria.
Jeg har fået booket et værelse på et fint flerstjernet hotel til vores hestetur. Vist første, men forhåbentlig ikke sidste, gang jeg skal overnatte på så fint et hotel. Indendørs swimmingpool og hele pivtøjet, så det bliver en rigtig "prinsesse for en weekend"-tur, med alt betalt vel at bemærke :o)
Har faktisk haft det pragtfuldt idag. Været i super godt humør lige fra i morges, til trods for at jeg skulle dræbende tidligt op (kl.5.00 dut!). Har været i kæmpe fest-humør hele eftermiddagen, men trætheden begynder nu at bemærke sig, og det tror jeg min bankrådgiver sætter pris på.
Det er forunderligt med de penge. Hvor i alverden forsvinder de hen ? Hver måned omkring den første gnider jeg mig knækkeligt i hænderne og tænker, at det sku bliver en okay uge, det her. Jeg mener, med tre jobs, ingen børn,der sprænger bugettet og en sølle husleje omkring 1000,- kr alt incl. er det jo ikke lige penge. jeg mangler. Altså månedens første par dage. Derefter har mine penge det med at lave det mærkeligste forsvindingsnummer. Det forsvinder bare ud i den blå luft, uden at jeg på nogen måder er i stand til at pege på, hvor de er endt. Tjekker kontoudskrifter, dankortsnota og ender altid som et stort spørgsmålstegn. De er bare væk! Hvis man så kunne åbne tøjskabet og kikke på en masse lækkert nyindkøbt tøj, så var sagen en anden, men tøjskabet skriger altid på nyt tøj, istedet for det, der var på mode for flere sæsoner siden. Så det er ikke der, de forsvinder hen. Hvor så ? På dankortnotaerne står de blot "Kvicky, Dk-tanken, netto, statoil..osv", Ganske harmløst, skulle man mene...

Nå, men mht til skøjtefyren er jeg lidt i vildrede. Ved overhovedet ikke, hvad jeg vil og ikke vil. Modtog sms fra ham til middag, hvor han takkede for i går. Blev da glad for at høre fra ham, overvejede at spørge, om han var ledig i aften, men omvendt havde jeg faktisk ikke lyst, energi, til at se ham. Har man det sådan, kan man vist ikke føle det vilde.
Men jeg er blevet klogere på, hvad det er, der bekymrer mig. Jeg er ganske enkelt bange for, at han ikke er den varme fyr, jeg drømmer om. Bange for, at han ikke vil behandle mig godt nok, bange for, at han ikke er typen, der ofrer det vilde på sine medmennesker, og her mener jeg ikke materielt, men udelukkende psykisk, følelsesmæssigt. Jeg ønsker en fyr, der sætter pris på at være noget for sine medmennesker. Et helt igennem behageligt menneske, der gerne ofrer sig selv for andre. Fulstændig som jeg selv ønsker, og også føler jeg fuldfører.
Jeg er bange for, at han er typen, der ikke har så meget respekt for sine menneskelige omgivelser.Et ømt punkt for mig, da det betyder alt for mig. Det er i bund og grund nok et spørgsmål om menneskesyn. Et eksempel på vores forskellige synspunkter, er fx vores snak om det, at kunne føre forretninger. Skøjtefyren mener nemlig, at ethvert menneske er i stand til at få en fed forretning op at køre. Det er kun et spørgsmål om at ville og være udholdende. Jeg mener, det er et spørgsmål om personlighed. Jeg personligt, kunne aldrig få en forretning op at køre. Dertil er jeg alt for flink, naiv og (vigtigst af alt, i denne sammenhæng) for utryg. Jeg ville ikke turde tage springet, kaste en masse penge ud over afgrunden og håbe på det bedste. Jeg ville lukke butikken ved første usikre situation, fordi jeg som person ganske simpelt ikke har nerver til at satse noget stort. Det mener skøjtefyren er et udtryk for manglende viden. Men jeg tror altså ikke på, at enhver er sin egen lykkes smed, og klarer sig bedst sådan. Tilgengæld tror jeg på, at vi som mennesker alle indeholder noget positivt, og ethvert menneske kan udrette noget positivt for vores samfund. Der er blot en stor mængde, der aldrig får muligheden for at vise deres værd. De bliver nemlig ofte bremset af folk, der lige præsis har den idé, at enhver kan finde sit værd uden hjælp (Enhver er sin egen lykkes smed).
Nå, nu bliver det vist nærmere et debatindlæg end en dagbog :o) Må hellere holde her.