- Nej, det siger du ikke?
Onkel Kaj ser måbende på onkel Erland.
- Jo, det er skam rigtigt nok! indskyder moster Gunhild. - Jeg hørte hende selv sige det!
- Tænk engang. Jeg ville da aldrig have troet... Sådan en nydelig dame. Hvordan kan det dog gå til? Hun...
- Skål! Onkel Hans stiller ølglasset fra sig og smiler stort ud over forsamlingen.
- Nu skal man jo ikke tro alt hvad man hører!
Mors kæreste, Sonja, har altid hadet sladder. Især fordi hun, fra sit arbejde som TV-vært, er vandt til at høre om nyt sladder både i branchen, i bladene og af og til selv fra publikum.
- Nu ved jeg tilfældigvis at hendes mand er en dejlig fyr, som ingen kvinde ved sine fulde fem ville kunne finde på at forlade!
- Aha! triumferer onkel Erland og tager endnu et stykke af den lagkage, jeg selv har lagt sammen. - Så er det altså rigtigt? At hun er gift med sådan en? Hvor længe har de egentlig været sammen, de to?
Sonjas øjne skyder lyn:
- Længe. Længe før vi andre begyndte at blande sig i deres privatliv, i hvert fald! Men, kan det for... pokker da ikke også være lige meget. De elsker hinanden, hvad gør det så, om der er en lille aldersforskel imel...
- En lille forskel! Ha! Er det 13 år, du kalder en lille forskel?
- ...imellem dem, så er det ikke noget der vedkommer os. Vel!
Moster Gunhild ser fornærmet ud. Jeg skynder mig at række rødvinen over til hende.
- Tak, mit barn. Siger hun og skænker op.
- Måske vi skulle skifte emne?, foreslår onkel Kaj. Moster Gunhild nikker deltagende.
- Nu Eric Eriksen, for eksempel, han... begynder hun så.
- Hvad er der nu med ham? spørger Sonja spidst. - Han er en virkelig elskelig mand!
- Ja, ja. Men, det betyder vel ikke, han intet talent har, vel?
- Nårh. Undskyld. Jeg troede...
- Nej, nej, selvfølgelig ikke. Jeg synes, han er aldeles fremragende. Der skulle være nogle flere af hans slags. Selvom han er...
- Lad os nu stoppe, inden nogen af os kommer til at sige noget, vi fortryder. Siger onkel Hans og tager en tår af sit glas.
- Selvfølgelig, siger moster Gunhild. - Jeg har nu også altid afskyet sladder!
Sonja er ved at få sin rødvin i den gale hals og ser over på mig, der prøver på at skjule mit brede smil. Mor kommer hen og tager mig om skuldrene:
- Måske det var på tide at vi råber hurra for Sandra? Det er jo, trods alt, hende, der er skyld i hele festen!
Alle rejser sig. Onkel Hans en smule vaklende.
- For dette skal være vor Sandra til ære, hurra! Begynder onkel Erland at synge...