Kagedag
   - Mmmmph!!!!
   Julias næse og mund var dækket af et lyserødt bandana-tørklæde. Hun så alligevel stadig glad ud. Hun havde selvfølgelig også meget at være glad for, tænkte hun. Vejret var godt, billederne; Christian tog, tegnede til at blive gode, og der var kage til kaffen dén formiddag.

Det var Katrine, der havde bagt, og Julia glædede sig til at smage den kage. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se den stå til afkøling under emhætten. Og hun kunne DUFTE den!!!! Måske var det derfor, hun så glad ud, egentlig, trods knebelen, og nogle håndjern, der holdt hendes hænder omme på ryggen?

- Hvor ser du altså sød ud, som du sidder dér og kigger. lo Christian.
   - Mame, fik Julia gennem knebelen. Det skulle have været "kage", forstod Christian.
   - Ja, den har MIN kone lavet, sagde han stolt, - ER hun ikke bare dygtig?
   Julia nikkede.
   - Nå. SMIIIL! sagde Christian så, og hævede kameraet til fotografering.
   Julia kom til at grine over det lidt pudsige i hans forlangende: Man ville da ikke kunne se at hun smilede? Eller...
   - Du er bare så GO', er du! jublede Christian, - For du SMILER! Man kan se det i dine øjne.
   Julia kom til at smile endnu mere: Dét havde hun ikke tænkt på!

Da Christian havde taget de sidste billeder, hjalp han Julia med at komme fri, og netop som de begge stod ret op igen, stak Katrine hovedet ind til dem.
   - Kage!!!! råbte hun.
   - Jubi! råbte Julia.
   - Herligt! råbte Christian, - Vi er der med det samme, Skat!

Og det var de virkelig også. Og kagen smagte vidunderligt. Så vidunderligt at Katrine måtte give Julia opskriften med hjem, så hun også kunne prøve at lave den...