Ja, så er det tid til at takke af, intet stort festfyrværkeri! Nej jeg tømmer lige så stille mit skrivebord, alle bekendtgørelser, undervisningsmateriale, en mappe medkarakter, på alle de vidunderlige, besværlige, håbefulde unge frisør aspiranter, jeg har haft fornøjelsen af. Flyttekasserne fyldes lige som mine tanker, langsomt men sikkert.
   Det er ikke med min gode vilje, men Bertel Haarder har i samråd med mit helbred lukket for 29 fantastiske, sjove, hårde år med hår. Wau 29 år, det er ikke til at forså, men tiden er forsvundet i takt med det store permanentet hår fra 80’erne, til det det etageklippet "shake" fra 90’erne til det glatte look fra dette årti.

1979 var året, hvor jeg startede i mesterlære som frisør på Rigshospitalet, mester en tyran, jeg smiler lidt, sådanne tanker om "mester" ændre sig nok aldrig.
   29 år efter er dette min sidste dag som frisørfaglærer, alle mine noter bladre jeg igennem på må og få. Hm tænk engang, 29 år væk på et split sekund. Jeg føler mig meget privilegeret at have været en del af et fantastisk arbejdsliv, inden for denne frisørbranche.

Fire års læretid var en svær tid, skiftende læreplads. Ny mester med fem saloner spredt over Storkøbenhavn, hvilket gav en uge med mange forskellige arbejdsadresser og arbejdsrutiner. Så kom tiden, hvor jeg slog mine folder på en mondæn strøgsalon, her var byens spidser en del af klientellet, en folkekær operasangerinde trøstede når "mester" var urimelig, en skuespillers sønner oversprøjtede salonen med kakaomælk, alle smilte, alt for arbejdsfreden.
   Min fine titel i disse sjove år var "farve og permanent ekspert" når inspirationen manglede et frisk pust, blev personalet sendt til London, frisørernes Mekka. Sassoon var stedet, saksene lynede, stanniolen blev foldet og håret rullet på spoler, så krøllerne dansede.
   Laugsalen i Smallegade var rammen for fornyelse på hjemmefronten igennem hele vinteren. Masser af nye kollektioner, slicede hår, troldeklip, graduering, jeg har prøvet det hele. Mand, tre børn, hund og kat var med på sidelinjen.

Selvstændig blev jeg også. Ni år med egen biks, personale, elever og næseblod. Amager var øen, Kastrup byen, når jeg i dag slentrer ned af gaden, smiler jeg og nikker til højre og venstre, manden min brummer "sig mig kender du alle?"
   "Ja" mange kender jeg, en masse viden om alt mellem himmel og jord, fra mine kunders liv. Jeg trækker vejret dybt, sikke nogle historier det kunne blive til. Rundbørsterne ryger også ned i kassen, der var brudepar, barnedåb, konfirmationer, begravelser, jeg var der! (smilte, lo, trøstede), ja selv skolestart, skilsmisser og nyt liv, så stod jeg der, altid med et blændende smil, "skal pandehåret være kortere?"
   Otte årer nu gået med jobbet som frisørfaglærer. Som underviser på grundforløbet kunne jeg få min lyst styret, da heldreddet ikke har kunne stå mål med mine interesser. For med hårlak, permanentvæske, diverse afblegningspulvere og i hvert fald 10 år uden udsugning er jeg i dag stor forbrugere af astmamedicin. Fremtidens nye frisøraspiranter har dog over disse otte år, nydt godt af mine kompetencer. Her var det øvelseshoveder, med curler, håropsætning, farveteknikker med balsam, ja alt næsten som i den virkelige verden.
   Men ak! Nu er det slut, grundforløbet for frisører lakker imod enden, nu skal de unge direkte fra folkeskolen ud og søge en praktikplads som "Ny mesterlærer elev" lige som jeg skulle for 29 år siden, men synd for disse unge som ikke får hele pakken med.
   20 uger med god tid til en modningsproces, med fag som bl.a. læring, kommunikation, samarbejde, arbejdsmiljø, samt en engageret læregruppe, der vil hjælpe dem i jagten deres drømme uddannelse.
   Lyset slukkes, spejlene tages stille ned, jeg pakker det sidste og om lidt bliver her stille.
   Tusind tak! Til Frisørbranchen for en fantastisk tid, med mode, hanekam, stil, næseblod, hvæsende vejrtrækning og ømme fødder.