Vokseværk gør ondt, det niver, river, strækker og hiver ens knogler langsomt, pinefuldt fra hinanden for til sidst at efterlade en et par cm længere, højere, større. Sådan er det for min by, min by knager på alle leder og kanter, alle vegne jeg ser, er der kraner, der løfter, hiver og strækker min by.
Byfornyelse, havnefront, havnebad der er ikke et øje tørt, slet ikke for min by, den græder, "hvorfor" spøger den, "hvorfor højhuse, der lader hånt om solen, hvorfor storcentre der lader hånt om grønne oaser, hvorfor?"

København har vokseværk, vi bor og arbejder som aldrig før i min by. Nye hoteller, beboelse og kontorbygninger. Snart er der ikke plads til den hjemløse, punkeren og strøgkunderne, det ser jo ikke så pænt ud i gadebilledet, væk med dem, duer ikke.
Storbyen vil have de unge, de tjekkede, dem der arbejder i døgndrift, der skal penge til, at få hjulene til at dreje rundt.

Dan Turell sagde i 1976 "København er ikke en storby, den er en intim-storby, en miniature-storby. Men den bliver det, stor, den er godt på vej". Han glædede sig satme noget så meget til en fremmedgjort, forpestet, forurenet, sindssyg, skizofren storby . Jeg har svært ved at se ham nyde fremtidens storby. Vesterbros nye cafe steder, se ham zigzagge ind imellem barnevogne, ammende mødre på tur med mødre-gruppen for at sætte sig under en markise og checke sin mobil telefon, imens han nyder en latte’. Ej heller kan jeg forestille mig ham en tur med metroen, ud til Fields for at shoppe i Bilka, eller benytte løbebåndet i Fields fitnesscenter. Den storby han glædede

sig til, blev vist ikke den vi ser nu eller i fremtiden. Dan Turells eftermæle kunne være sorte fodspor igennem det mørke Nørre - og Vesterbro, fra Kattens Kælder på Fælledvej til Cafe Sommersko på strøget for at slutte med en enkelt på Spunkbar, "You can get anything you want".
Vores bud på fremtidens by ville Dan Turell nok synes var tam, kedelig, nedren. Storkespringevandet er ikke længere samlingssted for unge med attitude, nej IT-caféer, er hvor de unge mødes på nettet. Det der med dating i røgfyldte lokaler, hvor vi kunne svømme hen i hinandens øjne, er nu en saga blot, i dag vil vi helst se hinanden an på netdating.
Storbyen ja, stor blev den, men sej, nej ! Højhuse, kontorlokaler, hoteller fylder alt for meget, her er ikke plads til et sted, hvor man kan hænge ud, men sidde alene foran Tv-skærmen eller måske spinne alene foran en skærm. Vi er blevet rigtig gode alene, Dan Turell ville have kedet sig til døde, han ville nok have følt sig tvunget til at skifte de sorte negle ud med pink, og så selvfølgelig melde sig på et rygestop kursus.
Storbyen flytter sig og med det følger arkitekternes drømme med. I filmen "Star Wars" på planeten Coruscant, fra 1999, er det som at stå og se ud over fælleden på Amager. Her er lyst og alle bygningerne ligger tæt op ad hinanden, al plads er udnyttet, træerne er væk og med dem er også fuglene forsvundet. Folk er i deres hjem, med de smukkeste storskærme, med alle de natur programmer de ønsker sig, og hvis de har behov for motion, så kan de jo altid smutte hen i fitnesscentret.

Arkitekterne lader ikke meget plads være til at spadsere rundt og nyde de små butikker. Al handel vil efterhånden være forvist til store gigantiske centre, hvor du kan få alt, hvad hjertet kan begære og selvfølgelig døgnåbent, så vi ikke behøver at træde hinanden over tæerne.
I storbyen vil der være ordnede forhold, ensrettede gader, trafikken under og over jorden og hvem ved måske flyvende som på planeten Coruscant.
Bare rolig Dan Turell, du vil ikke sådan løbe på postmandens datter, for postmanden eksisterer ikke, du får al din post fra nettet, din anonymitet vil være intakt i fremtidens storby.
Når jeg i fremtiden smutter ned af Islandsbrygge, falder jeg over turister i badetøfler og badevinger. I min undvigelses manøvre snubler jeg over cafe stole, petanque kugler og ved enden af kajen ligger Siloen vores tids penthouse. Bo ved vandet nyde synet af Fisketorvet, den sorte diamant og hvis jeg står helt oppe på toppen af Siloen, ser jeg operahuset, er det her New York, eller bare en storby med vokseværk, hvor er sjælen, hvor er den?