"Vores nye medarbejderes træningstur gav dem altså lidt uventede oplevelser. Hvad mener de mon om det?"
   "Det får du sikkert at vide på en ret tydelig måde i morgen. Der kommer de nemlig hjem."
   Robicieux og Lucas Mann lavede en foreløbig sortering af det, der kunne slippes ud som åbent, og det de stadig skulle holde kæft med.
   De havde fået tisendt de bekræftede oplysninger fra Ankara både om anvendelse og indbetaling.
   Som sidegevinst kunne indbetalingerne nu efterforskes åbent, dels takket være en tyrkisk dommerkendelse og at de tilfældigvis havde haft et par observatører på stede til at stille de rigtige spørgsmål. Videre efterforskning krævede bare at et par dommere også måtte på arbejde andre steder.
   Samtidig fik de også modpartens billeder af deres observatører. Dem lagde de til side efter en meddelelse fra det sted, de kun kendte under navnet Iron Mountain.
   "Vores venner i USA vil jo helst ikke blandes officielt ind i balladen i Syrien. De har noteret at første stak våben havnede i Baryias. Baryias kom efter sigende på moderate hænder efter den ballade, der nåede den tyrkiske grænse i oktober. Iron Mountain spørger om de må sende en observatør, og om han kan gennemgå alt vores materiale og konklusionen. Observatør! Ja det er godt med dem."
   "Har de sagt noget om hvilket organ, der skal levere en såkaldt observatør?" spurgte Lucas Mann. "Lige bortset fra jeg ikke tror på det alligevel,"
   "Ham her dukker efter sigende op om et par dage, hvis vi bekræfter han er velkommen. Skal vi vise os fra den pæne side og tage mod ham i lufthavnen, med rød løber og det hele?"
   Lucas Mann så på billedet med hævede bryn.
   "Lad os hellere gøre det. Ser man det? Er Johnny Metcalfe virkeligt i live endnu og oven i købet blevet major. Så kan han og Harper måske få afgjort hvem, der kan drikke mest. Det lykkedes nemlig hverken i Kuwait eller Helman."
   "Var det da du og Harper var i SAS? Hvad lavede Metcalfe?"
   Oberst Mann så bare på sin kollega med et grin.
   "Nåh! Er det også følsomt? Vil du hente Hardesty og ledsagere og forberede dem på, de får en gæst?"
   "Det var måske en smule følsomt for Saddam Hussein og han er nok ligeglad nu. Dengang var Metcalfe delingsfører i Delta-Force. De hjalp os med at finde hans sidste SCUD batterier frem. Samtidig rekognoscerede vi for 'Desert Storm'. Sidst rendte vi også ind i ham i Hellman. Der hjalp vi hinanden med støtte til de venligtsindede klaner."
   "Var der virkeligt sådan nogen?"
   "Der er jo altid nogen der brokker sig over at naboen pisser højere oppe, i den flod, de bader i."
   "Metcalfe har altså skiftet arbejde ligesom du. Så må Harper og du hellere tage jer af ham."


***

"Først prøver vi altså at bremse våbenkøb og brækker faneme en arm på langs, undervejs" sagde Christian et par dage efter. "Så skal de måske fortsætte alligevel. Gider du lige forklare det langsomt? Jeg havde ikke modtageren tændt helt, første gang."
   "Vores nye ven Zamast's logik er måske også en smule påvirket af hans skudsår. Du må have de store neon bogstaver, frem min ven." Karsten var lige så forvirret.
   Trods forsikringer om at han kunne passe sin uniform havde Johnny Metcalfe slet ikke pakket den. Efter et stormfuldt gensyn med Harper og gensidig tilfredshed med de begge var majorer, gik alle til møde med Robicieux og Lucas Mann.
   Ham havde Christian og Karsten ikke havde haft alverden at gøre med. De erfarede til deres forbløffelse, de to oberster var sideordnede.
   "I øjeblikket drejer det sig om kontrol over områder og det er de bedste skytter, der bestemmer farten i Syrien. Det forudsætter altså de har lidt at skyde med." forklarede Johnny Metcalfe. "Hvem vil i helst have som genboer, når de bliver færdige med den form for afstemning. Der er frit valg drenge og piger. Det er vidst ingen hemmelighed den ene side prøver at samle tilslutning til en fundamentalistisk enklave."

Præsentationerne var hurtigt overstået. Metcalfe forsikrede at han som bondet født og kvajet opdraget kun var præget af de bedste konservative sydstatstraditioner. De omfattede burgere og Burbon i rigelige mængder plus en skyder i skuffen, når det var nødvendigt. Karrieren efter Highschool gik han let hen over og henviste til Harper og Mann, der tog ordet.
   "Vi kan da prøve under to forudsætninger. De går ud på at modparten vil tale med os efter sidste uge, og vores overordnede giver deres godkendelse." sagde denne
   Det var første gang nogen overhovedet havde antydet Birdsong havde overordnede et eller andet sted, så Karsten og Christian spidsede ører.
   "Det får i sikkert bekræftet en af de nærmeste dage. Min chef startede den formalitet, mens jeg pakkede tandbørste."
   Han så sig venligt omkring.
   "Skal vi starte med en føler? I har jo et par mailadresser, vi kan bruge til de indledende manøvrer. Hvis alle kan godkende metode og modtager i fællesskab, kan de oven i købet få deres penge tilbage."
   "Hvis vores nye bekendte Zamast, heller ikke har nogen indvendinger. For ikke at glemme hans overordnede. Det er ikke så længe siden hans grænser var lidt livlige" huskede Karsten Metcalfe på.
   "Rigtig sønnike. Og det kan de undgå i fremtiden hvis de bidrager til aktiviteter, der trækker kampene mod syd."
   "Var det så ikke nemmere helt at stoppe dem?" spurgte Karsten.
   "Hvordan. Der er altid nogen, der gerne forsyner deres fjenders fjender med ammunition. Det ser du i politik hver dag. Der bruger de bare beskidte historier, og indgår absurde alliancer en gang i mellem."
   "Kamp er en naturlig fortsættelse af politik, med andre midler, sagde von Clausewitz vidst engang" mumlede Christian.
   "Netop. Og omvendt." bekræftede Metcalfe. "Det kan vi godt fremlægge rigtigt, så de kan se deres fordel i at kikke en anden vej mens vi stabiliserer forholdet i styrken mellem de forskellige fraktioner. Der får den ene side som bekendt hjælp fra nogen, vi har haft dårlig erfaring med. Det var nemlig dem der World Trade."
   "Hvordan skal de bevise deres våben ikke havner hos fjendernes venner i stedet for omvendt?." spurgte Karsten. "Jeg tror nemlig ikke de kan fremvise kvittering."
   "Vi kan kontrollere de navne de kender" forsikrede Metcalfe. "Dem kender vi ikke alle sammen, men vi kender faneme dem, der ikke skal have så meget som en snebold. Jeg sidder normalt en i arbejdsgruppe som holder sig ajour med mål og politik blandt alverdens militser, og væbnede grupper."
   "Hvordan gør i det" spurgte Christian " Du behøver ikke svare," sagde han hurtigt. "Jeg er selv ved at lave mig en håndbog over de bedste bortforklaringer."
   "Du kan få en kopi af min," grinede Johnny Metcalfe. "Den blev startet af virkelige eksperter under Vietnamkrigen er og løbende justeret siden.
   Skal vi lave en kort besked til ham der Hamrod i fællesskab. Så vil jeg gerne se det i har liggende, på den her operation. For en sikkerheds skyld spørger min chef om den tyrkiske sikkerhedstjeneste anser deres fjenders venner som de samme som vi."

***

"Jeg var ellers indstillet på, du måtte meddele din gode ven, kommandør Nevzat at vores projekt var skudt i sænk" sagde Tarek Azerim.
   Udsigten det nye sted var knapt så flot som ved søen, men det ænsede han ikke.
   "Hvordan skal det her forstås. Tør vi gå ud fra, det ikke er et nummer?" Spurgte Sabah Kullah.
   "Hvis vi stopper nu risiker vi han bliver så sur. Vi må for alt i verden undgå, det går ud over Dabah, og det vi har liggende der." indskød Mechuf.
   "For det ikke skal være løgn har vi faktisk også fået en hilsen fra Zamast. Han beder os tage deres henvendelse alvorligt. Selvom han ikke kender indholdet gør hans overordnede. Han understreger at hans interesse stopper ved grænsen. Den kan holdes rolig så længe Nevzat får midler til at blive hvor han er. Hans ambitioner i sydlig retning må han selv bokse med."
   "Tør vi?" Tarek kikkede rundt "og har vi penge nok?"
   "Måske til det første" sagde Timuchin "Det kan vel aldrig skade at tale med nogen."
   "Også måske til det andet" sagde Sabah. "Det kommer an på hvor meget vi skal købe i denne omgang."
   De diskuterede til på de små timer uden at blive enige. Da solens første stråler kom ind gennem vinduet og markerede en ny dag sluttede Tarek diskussionen og mente de trængte til lidt søvn.
   Sidst på eftermiddagen samledes de igen og kikkede en for en på hinanden.
   "Timuchin, min ven. Vil du stikke hovedet i løvens gab igen?. Den samtale må under ingen omstændigheder foregå her i landet. Jeg foreslår du slutter dig til Bedran og arrangerer nærmere."
   "Bare det er udenfor Zamasts område" kom det fra Rawetzt "Man ikke stole på, han ikke blander sig eller får nogen til det!"
   "Takket være Sali Eksum kender vi jo et par af de herrer fra den anden side" Tarek så på et par billeder. "Nogen af vores venner var endda i stand til at finde deres privatadresse."
   "Jeg drømmer skam ikke om at tage til Bruxelles" sagde Timuchin bestemt. "Det gætter jeg på Bedran heller ikke har planer om."
   "Selvfølgelig ikke. Det er jo deres hjemmebane. Bedran er stadig i Cairo. Lad ham finde et hyggeligt feriested der med masser af turister og gem jer blandt dem. Hør hvad de mennesker der har sendt det her, ønsker."
   "Det er vel også muligt at dirigenten af det her, slet ikke er af europæisk oprindelse" sagde Timuchin.
   "Sikkert ikke" sagde Tarek. "Der er en grund til de også kaldes 'Caught In Act'. Hvis vores ven Nevzats fjender også er deres, må de såmænd gerne overtage både indkøb og betaling." grinede han.
   "Du er ikke ked af det. Jeg skal altså ud i første række til øretæver igen."
   "Tværtimod. Sælg vores støtteoperation bedst muligt ved at understrege vores samarbejde med den flinke og særdeles moderate kommandør Nevzat. Han må endelig blive hvor han er. Du skal bare underdrive det, der havner i vores afdeling af Syrien. Måske skal det slet ikke nævnes."
   "De melder fra Dabah" sagde Timuchin muntert, "at Nevzats gruppe voksede med et par hundrede mand efter rygtet om vores lille spøg havde bredt sig. Desertører fra den anden side af dalen har udvidet det område de kontrollerer i den retning og mod syd. De er nok over tre tusind mand nu. Dabah sælger snart så meget mad til dem, de dårligt kan følge med."
   "Det kan du jo også fortælle, dem der kommer for at tale med dig. Som sidegevinst kan du tilbyde at hvis Nato har andre grænseproblemer de vil ha' løst, står vi gerne til tjeneste en anden gang med at finde nye venner med fælles fjender."
   "Så må vi bare se hvem vi skal tale med, og om de er til at have med at gøre." mente Timuchin.
   "Vi kræver da bare, det bliver dem, vi kender allerede. Sådan." mente Tarek Azerim og satte en finger på billederne.