"Behøver for at vinde, er de gode intet foretager sig" citerede Freddy og så sig nysgerrigt om. En af de venlige mænd fra Røde Kors havde citeret Edmund Burke nogle dage før, på Wivel.
   "
   Nu stod de midt i Tallin og så sig om og skulle og prøve at finde vej ud til Afrikakasernen hvor til korpset var indkvarteret.
   Himlen var skifter til grå og tunge skyer med regn en piskende blæst. Lange køer foran de få forretninger med levnedsmidler var lange og våde og deres ansigtstryk svarede til himlen.
   "Tror du almindelige folk forventer ondskab fra oprørerne" spurgte Tejn. De kæmper da efter sigende for dem?"
   "Helt sikre kan de vel aldrig være" mente Freddy.
   Selvom Estland havde erklæret sig selvstændigt i to år før gav de revolutionære pokker i grænserne. Mens folk stod i kø brokkede de sig over mangler, priser og myndigheder i flæng. Tejn opfattede de spredte bemærkninger. Et var borgerkrig, et andet var mad og der opstod ofte uro i køerne.
   Et mindre antal børn pilede rundt og prøvede at få det bedste ud af situationen mens de voksne stod i kø. De gav pokker i vejret. Trafikken på gaden blev afviklet i ro og mag med blanding af en biler, lastbiler og hestetrukne drosker og arbejdsvogne uanset vejret
   Når et fåtalligt antal politimænd forsøgte at holde orden i folk og trafikken i gang frabad man sig deres tilstedeværelse. Alle og så tillukkede og ængstelige ud. Der var flere soldater blandt de civile. Rygter sagde at bolsjevikkerne indtil videre stadig trængte ind over grænsen og ikke kunne stoppes. Usikkerhed og ængstelse var til at tage og føle på.
   "Så må vi håbe at ham Burke mente os og vores kolleger i korpset." sagde Tejn. Han påvirket af stemningen. "Sagde han noget om hvordan det skulle afgøres?"
   "Sikkert ikke ret meget" mente Freddy. "Han var politiker. De færreste er onde og først når der kommer overblik over revolutionens og de forskellige gruppers formål kan vi vende tilbage til det."
   "Du må hellere prøve dit russiske og spørge om vej" tilføjede han.

Efter et par forsøg med civilister der bare rystede på hovedet gik Tejn til sidst over gaden, greb fat i en soldat og viste ham sit Røde Kors kort.. En livlig samtale udspandt sig over flere minutter mens manden pegede. Tejn gik i den anviste retning og vinkede Freddy med. Freddy fulgte med uden at spørge om noget. Mange års samarbejde have givet dem så meget tillid til hinanden at ingen af dem stillede spørgsmål til noget helst. Samtidig kunne de stadig udfordre i det små men den gensidige støtte var indiskutabel. Hvis andre blandede sig i deres venskabelige udfordringer, fandt vedkommende lynhurtigt ud af, det var dårlig ide.
   "Jeg troede ikke du kunne så meget russisk" sagde Freddy imponeret da han nåede frem til den anden.
   "Det kan jeg heller ikke" svarede Tejn. "Ham her kom fra et svensk frikorps. Han vidste Kompagniet er flyttet til Nômme for at afslutte træning. Lad os prøve en af de der drosker, hvis vi kan finde en med en krikke, der ikke ser ud som om den er ved at styrte om."
   Han så sig kritisk om og prajede en tom droske. Hesten så kun en anelse bedre ud end de andre.
   "Og samtidig en hvor kusken ikke er alt for bagstiv" tilføjede han og sendte den videre. "Ham svenskeren fortalte han havde orlov efter et slag ved Riga. Det var ret livligt, mente han. Bolsjevikkerne fattede vidst ikke rigtigt meningen. Det må vores gutter prøve at gøre bedre."
   Kort efter viste det sig at hans russiske var tilstrækkeligt til at forklare en kusk hvor de skulle hen. Bagefter måtte han og kusken i fællesskab løse det lille problem at kusken ikke havde den fjerneste anelse om, hvor Nômme lå. De blev enige om at køre til Afrikakasernen for at få nærmere instruks om retningen.
   Mens drosken kørte slappede Tejn og Freddy af så godt det lod sig gøre mens de så sig om.
   De fik set lidt mere af Tallin end de egentlig havde tænkt sig og deres forskellige spørgsmål til kusken blev for det meste besvaret med enstavelsesord. Han var godt pakket ind til at modstå både regn og blæst mens Tejn og Freddy kun sad i læ mens de havde vind og regn i ryggen.
   "Nu er det tredje gang vi ser den domkirke" udbrød Tejn efter en tid. "Lad os hellere høre stodderen, hvad han har tænkt sig. Så pæn er den heller ikke."
   Han rejste sig og førte en kort samtale med kusken, der prajede en kollega i en anden droske. De fik begge en længere besked og Tejn gav den anden et par mark.
   "Ser man det. Byen Reval er ikke det eneste der skifter navn. I dag viser kunderne, for det meste, vej selv. Han aner s'gu ikke hvor Afrikakasernen befinder sig på landkortet men den anden kendte Nômme. Der er vi efter sigende på vej hen hvis vi følger vejen her. Vi må håbe krikken holder til det. Jeg er både sulten og tørstig."
   Kort efter rullede de gennem den maleriske bymur hvor rækken af tårne fortabe sig i dis og regn i det fjerne.

Efter en times kørsel blev husene tættere igen. Kusken stoppede foran en kro og sagde et par ord.
   "Det lykkedes søreme. Vi er faktisk nået frem til Nômme og Hotel Storm." bekræftede en grinende Tejn. For god ordens skyld havde han spurgt en forbipasserende.
   "Det er det nærmeste du kommer D'Angelterre på disse kanter af den simple grund, det er det eneste hotel."
   Freddy betalte og kusken piskede hesten, drejede drosken om og forsvandt i regnen.
   "Fyren her vil vel hjem i varmen. Det kan jeg ikke bebrejde ham . Lad os lede efter vores gutter i morgen. Kan vi mon også få noget at spise derinde?"
   Det tiltagende mørke og regnen bidrog ikke til noget ret tillidsvækkende indtryk. Gæstgiverstedet trængte kraftigt til en hvidtekost. Der var lys i de fleste vinduer i stuen og man så skygger bag dem. Døren gik op, to lokale folk kom ud ,under heftig diskussion og medbragte en duft af varme og tobaksrøg.
   "Helt galt kan det umuligt går" mente Freddy da de trådte ind i krostuen. Der sad flere mænd i uniform i tavshed rundt om et bord og der stod flere ved baren.
   "Soldater ved hvor øllet er godt. Bestil et par krus med det samme." .
   "Så håber jeg faneme ikke du stiller alt for store krav. Så bliver du skuffet" sagde en af dem, der stod ved baren på dansk.
   "Det her gærede rævepis fortjener ikke at blive kaldt øl." mente hans sidemand dystert. "Gør som os og tag en snaps til at skylle efter med. Ellers kan du stadig smage det i morgen. Og hvem er i, hvis jeg må have lov at spørge?"
   Han og hans sidemand havde kaptajns- og løjtnans mærker på de blå uniformer. Sidemanden nikkede bare enigt. Dem der sad ved bordet så også spændte ud.
   "Vi er fra Røde Kors og vores opgaver omfatter normalt ikke øl." beklagede Tejn. "På havnen i Tallin eller Reval, hvad den så end hedder, har vi oplagt en pæn stak pakker med de kærligste hilsner fra dem, der lokkede jer afsted. Mon ikke lidt af indholdet kan drikkes."
   "Det udleveres efter tilladelse fra kommandanten." Freddy slog omgående bremserne til inden Tejn kom alt for godt i gang.
   "Vi overfalder Richard i morgen" sagde kaptajnen bestemt. Den anden nikkede enigt. "Jeg hedder Ivar og det er Jens. Hvem var det i sagde, i kom fra?"
   Han præsenterede også hurtigt mændene ved bordet. De kom fra det fynske frikorps Paludan, der indgik i Skandinaviske Kåren hvor de havde været siden februar: De havde oplevet både eventyr og og kampe som de fortalte om. Alle snakkede indbyrdes mens et par lokale skønheder, mente de selv, flittigt gjorde opmærksomt på sig selv, uden den store succes.
   "Vi manglede et par mand til morgenparade efter sidste lønningsdag" forklarede Jens. "Da vi var stillet op kom der en knægt med en opkrævning på fem mark for at udlevere uniformen til en af dem, der manglende. Han har været til grin siden. Det ødelagde den fidus."
   Uanset forbeholdet mod det lokale bryg gik Tejn og Freddy senere til køjs med en pæn ansats.


"Jeg er bange for jeg ikke er helt med" sagde korpsets kommandoofficer dagen efter. Rynkerne i han pande var på dybde med en skyttegrav. Han havde prøvet at forstå indholdet af den første forseglede kuvert.
   "Efter det her er i altså her, og tilknyttet korpset. Velkommen for resten. På den anden side er i her ikke alligevel. I må ikke fremgå af nogle papirer men kan rekvirere det i skal bruge, inden for rimelighedens grænse, så længe det ikke går ud over vores sikkerhed."
   Han rystede på hovedet og betragtede brevhoved og underskrift på skift.
   "Kan kaptajnen få mening med det?" spurgte han sin overordnede, der netop kom ind, efter at være afhentet af en ordonnans.
   "Brænd den og gør som der står" afgjorde kaptajnen kort med et smil. "Brevpapiret er godt nok. Jeg kender underskriften. Jeg var forberedt på lidt i den retning. Har de herrer flere instrukser af samme art?"
   Han betragtede dem kritisk, med hvasse øjne. Han og Freddy var af samme højde og spinkle med rytteres senede skikkelser. Efter tredive år i flåden havde den tidligere kaptajnløjtnant ingen problemer med at give igen med samme mønt. Hans korte udtalelser blev med god grund afleveret med en højere mellemklasses selvsikre optræden. Når det passede til forholdende kunne han enten tale om litteratur eller musik med en passende autoritet om begge dele. Han kunne også aflevere en ti minutters skideballe til tolv personer uden at gentage sig selv, en eneste gang. Så brugte han en stemmeføring som kunne skabe respekt i Nyhavn.
   En stor del af det kulturelle havde smittet af på Tejn over deres tredive år sammen. Selvom det meste af hans bornholmske dialekt for længst var slebet væk lå den stadig i baggrunden som undertone. Freddys søster, blandt flere andre piger, fandt den charmerende, og kunne hverken modstå den eller at Tejn havde et ansigt som en legesyg hundehvalp og et tilsvarende humør. I tilgift ragede han et hoved op over de fleste og var også bredere, uden et gram overflødigt fedt.
   Kaptajnen afsluttede sin inspektion af det umage par, og så spørgende på Freddy.
   "Kun en" påstod Freddy og rakte den frem. Den sidste og mest definitive holdt han stadig for sig selv.
   "Ingen problemer" bekræftede kaptajnen og overlod det til kommandoofficeren. "Det skal også brændes. For god ordens skyld orienterer jeg også næstkommanderende. Vi rykker mod jernbanens knudepunkt ved Werro om et par dage. Derfra skal vi formodentlig videre til Schwanenburg ved grænsen, hvor det så end ligger. Vi rykker ud om et par dage. I kan følge efter med tog. De kører for det meste endnu."
   "Freddy fortalte om pakkerne i havnen, der skulle bruget til at fejre Valdemarsdag.
   Kaptajnen kastede med et smil et hurtigt blik på en kalender.
   "Så håber jeg da vi ikke får alt for travlt på Valdemarsdag. Dem henter kornetten sammen med jer i morgen. Ellers noget?"
   "Er her en skydebane et sted? spurgte Tejn. "Vi vil gerne genopfriske et par småting. Man kan jo ikke vide om vi får brug for dem."
   "Muligheden er absolut til stede," lovede kaptajnen med et smil, drejede om og gik."Vis dem til rette men vent til den almindelige træning er færdig. Så undgår i rygter."
   Kommandooficeren bød de unævnelige herrer velkommen til kompagniet. Han sagde det dog med et smil.