Tejn og Freddy blev i sidste øjeblik tilbudt de kunne følges med korpset det første stykke til universitetsbyen Tartu, hvor der var roligt. Derefter var der ingen sikkerhed for, hvad der ventede. De sad sammen med Ivar og kommandoofficeren.
   "Folks indbyrdes loyalitet er, også her, først og fremmest begrænset til deres familie og landsby. Det er stærkest ude i landdistrikterne. Dem, der anså sig for herskere, hyggede sig helst på afstand, inde i storbyerne" sagde Kommandoofficeren og strakte benene, da alle var på plads i toget.
   "I bedste fald solede de sig vel i regimets skygge i Sankt Petersborg." mente Freddy. "Og havde vel absolut ingen forståelse for det, der foregik i knæhøjde. De måtte udsuge deres landsbyer for at få råd til at blære sig."
   "Når der er revolution har ingen vel ret meget lyst til at fortsætte med at underholde nogen i Reval eller Sankt Petersborg." bidrog Ivar.
   "Netop ikke. De lokale russere var med på den ide i første omgang og støttede den. Efter at Estland og Letland erklærede sig selvstændige forrige år havde russerne lidt indvendinger mod at de blev Est- eller Letlændere, uden at blive spurgt. De havde slet ikke lyst til at være i mindretal. Det synes Lenin og Trotskij heller ikke, de skulle være. Trotskij står i spidsen for Mensjevikkerne, altså mindretalsfolket mens Lenin styrer Bolsjevikkerne. Han har flertal indtil videre og kan nemt udlåne et par kompagnier, til at hjælpe de lokale russere med den diskussion. Om de lokale ellers er Bolsjevikker eller moderate har de vidst aldrig taget stilling til. Det bidrager vi naive idealister, forhåbentligt til, at de får lov til engang. Sammen med de lokale styrker og et par svenske og tyske frikorps skal vi bare sende Lenins opfattelse af demokrati tilbage til den rigtige side af grænsen igen. Det vi give dem samme forhold som Marshall Mannheim skabte for Finland for et par år siden."
   Kommandoofficeren pustede ud efter den redegørelse. Han var også med til at sortere efterretningsmateriale og var ret godt inde i det lod det til.
   Når nogen kom forbi og vekslede et par ord præsenterede han Tejn og Freddy som Røde Kors medarbejdere, for dem der spurgte.
   "Efter Tartu er situationen lidt mere usikker" mindede Ivar dem om. "Vi kan komme på arbejde, når som helst. Mellem kampene kører togene altid normalt. Fra Tartu kan i bare følge efter, så godt i kan."
   Han så oplivet ud ved tanken om kommende aktioner.
   "Slæber du rundt på et ret stort efterretningsarkiv." spurgte Tejn nysgerrigt.
   "Det behøver jeg heldigvis ikke" svarede den anden. "Vores generalkonsul i Tallin er dansk ingeniør. Han har heldigvis god forståelse for andet end maskineri. Ham har vi set en del til siden vi kom. Han lagde ikke skjul på sin mening om forholdene, selvom han selv har tjent godt på dem."
   Deres særtog sneglede sig gennem et indbydende landskab, uden episoder bortset fra de måtte holde tilbage for modgående tog et par gange. Når toget også skulle have vand eller brænde fik alle lejlighed til at strække benene et par gange .
   Efter seksten timer dampede de ind på banegården i Tartu. Alle troede først de var dumpet ind midt i en byfest.
   "De vifter ved gud med danske flag" meldte Ivar fra vinduet. "Der er hverken tvivl om deres loyalitet eller forventning til os. De klatreroser der er en hel del pænere end pigerne i Nômme. De venter bare på at bevise deres begejstring. Kan vi mon blive et par dage?"
   Tejn sprang op og masede sig ind mellem Ivar og Freddy. Han gav ivrigt Ivar ret.
   "Byen byder på forfriskninger til alle i ventesalen" meldte adjudanten højt da kom tilbage efter at være fulgt efter chefen ud på perronen et øjeblik.
   "Eneste minus bliver et par taler af den lokale kommandant, oberst Puskar, tror jeg han hed, og den danske Generalkonsul fra Reval, hvor fanden han så end kommer fra. I det selskab vil det nok kræve et mindre mirakel at få den lokale borgmester til at holde kæft. Jeg tør ikke love noget men forfriskningerne er gode nok."
   "Mon ikke vi kan finde en bajer i stedet" foreslog Tejn og puffede Ivar i siden. "Så kan vi kikke på de lokale seværdigheder samtidig."
   "Jeg går med jer" sagde kommandoofficeren. "Især tobenede seværdigheder. Vi må hellere smutte hurtigt rundt om ventesalen og kontrollere deres opfattelse af forfriskning, forinden."
   Et hurtigt blik på et kaffebord fik dem til at skynde sig tilbage til stationen igen. Der gik de rundt og så sig om. Tejn kontaktede et par mennesker med spørgsmål om øl og endelig forbarmede par af stationens medarbejdere sig over dem. De lovede at skaffe både øl og vodka, mod rimelig betaling. De fik øje på adjudanten der gik rundt og gav bestemte ordrer til de medlemmer af korpset han fandt. Alle blev bestemt sendt ind og fylde op i ventesalen, så det så ud af noget. Firkløveret undgik hans opmærksomhed ved at gemme sig i et lagerrum. Da adjudanten var ude af syne kom jernbanefolkene tilbage med det ønskede og fik en god betaling for det. Kort efter gik de rundt mellem dem, det var lykkedes at snige sig væk og talte med de enkelte. De af stationens personale, som delte deres gæsternes opfattelse af fornuftige forfriskninger modsat ventesalens kaffebord vejrede en god forretning. De styrtede hurtigt frem og tilbage. .
   Firkløveret morede sig på sikker afstand over det og at adjudanten fortsat anstrengte sig for at få ventesalens indhold af uniformerede gæster op på et rimeligt niveau. Han havde posteret et par officerer i dørene og måtte følge flere 'frivillige' ind til kaffen. De fire tyede til samme lagerrum, som før, da han nærmede sig dem. Da han var væk igen gik de rundt og fandt en mindre gruppe, der havde sat sig så ingen kunne se dem.
   "Nu er Guvernøren igang igen" sagde Ivar og puffede kommandoofficeren i siden. Denne nikkede og gik mod gruppen.
   "Guvernøren er en vores ældste folk" forklarede Ivar dæmpet. "Han var soldat og fratrådte som menig efter syv år i Vestindien. Da han kom hjem meldte han sig til os. I Vestindien drev han det vidst aldrig til alverden men fik en formidabel praktisk rutine, med stort set alt. Han er altid hjælpsom og i godt humør. Efter et par snapse bliver han underholdende og er stadig hjælpsom. Vi ser bort fra han er underholdende det meste af tiden."
   Midt i en gruppe sad en kraftig mand og fortalte løst og fast, til gruppens udelte morskab.
   Tejn faldt lidt bagud i forhold til de øvrige. Han så sig nysgerrigt om og holdt for en sikkerheds skyld øje med døren til ventesalen hvis adjudanten skulle dukke op igen.
   Fortælleren sad med ryggen til og fortsatte med en skrøne og bemærkede ikke der kom nye tilhørere.
   "Som sagt er det en god ide at se sig godt for. Små uheld udvikler sig alt for nemt til store. En gang jeg var med på patrulje med en slup. Ud for Anegada var dæksdrengen uheldig og snublede over en pøs. Han greb fat i et løst tov til riggen. Ham der var ved at reparere rigningen i den anden ende af tovet, lidt højere oppe, blev vippet ud over hækken med et ordentligt plask. Vi havde lige set en haj og kom et godt stykke fra ham, inden nogen reagerede.
   'Mand overbord' hylede hele besætningen og stormede til rælingen. Hvis han blev ædt ville ingen gå glip af det."
   Manden tog en slurk øl og nikkede til der havde sat sig på en bænk og lyttede med.
   "Dæksdrengen rablede selvfølgelig hundrede undskyldninger af sig i minuttet. Skipper styrtede ud fra frokost, stadig med servietten i skjorten, og fik vendt skuden i en ruf."
   Manden holdt en kort kunstpause.
   "Da skipper hørte hvem der var lå i vandet rystede han bare på hovedet."
   Hans tilhørere og så forventningsfulde ud.
   "Sig han står til bøde for at tage bad uden tilladelse, når i får ham ombord. Det må hajen selv rode sig ud af, mente skipper og gik tilbage til sin frokost."
   Alle rystede vantro på hovedet og grinede.
   "Ti minuttter efter hev vi kanoneren om bord. Han holdt fast i en mellemstor haj, der havde hans kniv i nakken."
   Latteren bredte sig og alle rystede igen på hovedet.
   Kommandoofficeren smilede og sagde højt "Vi trækker som regel mindst halvdelen fra Guvernørens skrøner. Underholdende er de altid."
   Den kraftige fortæller vendte sig, løftede uskyldigt øjenbrynene og spærrede øjnene op. Han rejste sig og gjorde stram honnør.
   "Det er jeg da ked af at høre. Jeg anmoder høfligst løjtnanten om at spørge ham selv. Kanoneren står lige bag ved dig. Hvordan smagte hajen, Tejn?"
   Tejn trådte et skridt frem og skubbede hatten om i nakken.
   "Dav igen Guvernør. Jeg er da sikker på der også var et stykke til dig. Er du ikke snart for gammel til det her pjat."
   "Selvom der er blevet lidt kortere mellem snapsene og længere mellem tøserne, kan jeg kan stadig rende røven ud af bukserne på knægtene her." sagde den ældre mand værdigt.
   De så opmærksomt på hinanden.
   "Hvad fanden laver du i civil?"
   "Efter femogtyve år med udsigt til en stævn var på tide at gå i land. Da vi solgte øerne og fregatten Fylla kom hjem blev der nogle til overs. Nu er jeg landmand og repræsenterer Røde Kors mellem såning og høst. Vi drager omsorg for jeres, de såredes og fangernes velbefindende, hvis i altså får fanget nogen." sagde Tejn lige så værdigt.
   "Kan man blive forbedret på" Guvernøren opretholdt korrekt retstilling og anstand, omend med lidt besvær, så det ud til. "Om det bliver den omsorg du gav Intendantens frue, når han var på rundtur, eller når vi ryddede de smugkroer, som snød kunder?"
   Guvernøren prøvede at se alvorlig ud.
   "Vi prøver at finde en mellemting" grinede Freddy,.
   "Hvis i skal konkurrere med den røde omsorg får i faneme travlt" sagde en anden "Esterne fortæller de har feltbordeller. Vi er allerede flere, der ser frem til at erobre sådan et."
   "Kræver det strengt taget ikke man skal barbere sig?" spurgte Tejn strengt og betragtede den meget unge mands skægløse ansigt.
   "Er lægen grundig med det?" spurgte han ved tanken om punktet på deres huskeliste, der havde vakt en del morskab.
   "Lidt for grundig en gang i mellem" forsikrede den unge mand. "Inden vi rykkede ud fra Nômme holdt han pik-parade. Alle bestod med flyvende faner eller hvad det nu hedder."
   "Vi kan da se på udvalget hvis vi erobrer et par stykker." foreslog Guvernøren ivrigt. "Går du så med?"
   "Efter jeg gik i land har jeg fået fast arbejde på det punkt" oplyste Tejn med et smil."Klø du bare på"
   "Det næste bliver vel jorden er flad alligevel" sagde Guvernøren nedtrykt..
   Kommandobefalingsmanden betragtede eftertænksomt Tejn og Freddy. Han spekulerede så det knagede på, om han burde have arkiveret deres forseglede ordrer, i stedet for at brænde dem.