1Hr Grutschske - Vinca'a fader
Vinca Eroica Von Herzbach tøvede lidt, da portneren trak nøglen u... [...]
Romaner · eksistentiel
2 år siden
2Hr Grutschske - 11 Lihlah lærer en ung mand...
Ved siden af specialkundesekretæren stod nu en ung ret høj let ko... [...]
Romaner · møde
5 år siden
3Hr Grutschske - 10 Lihlah og hendes velgøre...
På vejen tilbage til 'Den Dovne Bjørn' blev der ikke mælet et ord... [...]
Romaner · protektion, venlighed, beregning
5 år siden
3Hr Grutschske - 9 Der holdes forhør og viss...
Da de nåede det kombinerede forhørs og retslokale, befandt der si... [...]
Romaner · magt, afmagt
5 år siden
4Hr Grutschske - 8 Lihlah fortæller og Heinz...
Lihlah vågnede med et sæt. Den vel 8 årige pige der sad overfor h... [...]
Romaner · omsorg
5 år siden
2Hr Grutschske - 7 Hvor Hr Director Heinzvol...
Med få ord orienterede Direktør Grutschske vagten om situationen.... [...]
Romaner · følelser, ridderlighed
5 år siden
4Hr Grutschske - 5 Heinzvoll Grutschske samt...
Som så ofte før var familien Grutschske's middag blevet indtaget ... [...]
Romaner · ansvar, magt
5 år siden
5Hr Grutschske - 4 Hvor Hermann præsenteres ...
Hermann kiggede sig lidt rundt. Sådan var et møde hos Dr. Paulitz... [...]
Romaner
5 år siden
2Hr Grutschske - 3 Hvor Hr. Heinzvoll Grutsc...
3 Hvor Hr. Heinzvoll Grutschske søger at påvirke sin søns interes... [...]
Romaner
5 år siden
4Hr Grutschske - 2 Hvor Hr. Heinzvoll Grutsc...
2 Hvor Hr. Heinzvoll Grutschske gennemfører en samtale med sin sø... [...]
Romaner · familieliv
5 år siden
9Hr Grutschske - Hr direktør Heinsvoll Gruts...
1 Hvor Hr. Heinzvoll Grutschske får visse underretninger, som får... [...]
Romaner · mennesketyper
5 år siden
4Hr Grutschske - Lihlah 1886 Timisoara Ungar...
5 Den unge mand · Både Samuel Bergmann og hans datter havde ligget ... [...]
Romaner
5 år siden
4Hr Grutschske - Lihlah 1886 Timisoara Ungar...
3 Hvor Lihlahs fader får flere erfaringer. · "Ja, min gode Bergmann... [...]
Romaner
5 år siden
11Hr Grutschske - Lihlah 1886 Timisoara Ungar...
1 Lihlah spiller cello. · Lilah sad med sin cello i baghuset og prø... [...]
Romaner · samfund, skæbnefortælling
5 år siden
4Folket bestemmer
Vi har sagt til nogen, · at de godt må bestemme. · Og det gør de så. · ... [...]
Rim og vers · samfund, afmagt
6 år siden
4Ministeren taler og handler
Ordene hopper grinende · ud af ministrens · undrende mund. · Og fylder ... [...]
Digte · samfundskritik, hverdagen
6 år siden
3Ministren taler
Jeg er ret sikker på, · at du gerne vil aflevere mindre. · Men hvad s... [...]
Digte · samfundskritik
6 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Søren Skogstad Nielsen (f. 1941)
Som så ofte før var familien Grutschske's middag blevet indtaget i stilhed. Der hørtes kun de klikkende lyde af bestik mod porcelæn og høflig takken til den serverende pige, der kvitterede med lydløse kniks.

Da middagen var overstået og begge forældre sad alene tilbage med deres vinglas, løftede Heinzvoll Grutschske hovedet og så på sin frue, der var placeret for den anden ende af det store spisebord. Fruen, hvis elegante påklædning havde stadigt sværere ved at dæmme op for en tydelig korpulence, sad og overvejede om det ikke var på tide at gøre noget ved sit hår, der med tidens tand ikke alene var grånet, men også tyndet betragteligt ud. - En paryk måske? - Hun lagde nu mærke til blikket og blev omgående forvirret, så hun gav sig til at smile til sin mand.
   "Hertha"- sagde denne, "jeg vil bede dig om en samtale om vor søn Hermann i mit arbejdsværelse, her efter middagen."
   "Jo, kære Heinzvoll," svarede fruen, "det vil kun glæde mig". Dette svar var præcist hvad Heinzvoll Grutschske forventede og en svag indre irritation over forudsigeligheden gled igennem ham. Heinzvoll Grutschske var ikke ukendt med Clara Zetkin's pamfletter, og selvom han fandt det meste indhold forrykt, så havde han en hvis sympati for grundtankerne heri, især om ligestillingen med kvinde og mand i de afgørelser der hørte de hjemlige forhold til. Det var heller ikke fremmed for ham at finde en hvis beundring i sig selv over den energi han fandt i intellekt og følelse hos denne skribent, omend skribenten var en kvinde. Tilsvarende følelser havde hans hustru aldrig været i stand til at vække.

Hans frue bankede på, og åbnede forsigtigt døren, Heinzvoll Grutschske lagde sin cigar fra sig i det bøhmiske askebæger og sagde:
   "Ja - kom kun ind og sæt dig." Hans frue lirkede krinolinen på plads i stolen ved skrivebordet, gled ned og så på sin mand. Heinzvoll rømmede sig, så begyndte han.
   "Hertha, du ved jo at jeg igennem Hermanns opvækst har søgt at påvirke og danne ham til at kunne varetage en rolle i det civiliserede samfund."
   "Ja, kære Heinzvoll, det har du da, og ved du hvad den søde dreng, i dag havde han købt blomster til mig, han bragte mig den nydeligste buket forårsblomster, de er til dig mor, sagde Hermann, det sagde han, det er en hilsen fra foråret, han giver mig så mange glæder."
   "Javist", svarede hendes mand, "men nu drejer det sig om hans fremtid og bestilling. Du ved jo, at mit håb var, at han kunne fortsætte sin uddannelse og modtage en pæn grad fra det juridiske eller økonomiske fakultet, men desværre gør hans karakterer det umuligt for mig at fastholde dette håb."
   "Ja - svarede hans frue, "det ved du jo bedst min kære Heinzvoll, det gør du, men tror du ikke det kan rette sig, det er da vidst også muligt at få privat manuduktion til disse studier"
   "Det tror jeg nu ikke det kan" svarede Heinzvoll, "det er ikke alene et spørgsmål om intellekt, men også om modenhed, og der må jeg sige at vor søn lader meget tilbage at ønske, jeg finder det er umuligt for ham at begå sig i de akademiske kredse. Dertil er han for ufokuseret og mangler både koncentration og selvkontrol.
   Derfor må han have en bestilling der passer sig både for hans stand og formåen. En bestilling hvor han både kan lære respekt og disciplin. Havde han været et pigebarn havde sagen stillet sig anderledes, men jeg må erkende, at jeg ikke længere har mulighed for yderligere at medvirke til hans dannelse. Livet selv må danne ham i det videre forløb - jeg betragter min opgave som afsluttet."

Samtalen havde taget en drejning, som fik Hermanns mors hænder til at dirre svagt, hun lod dem holde hinanden i sit skød og svarede:
   "Jamen, - hvad siger du dog, vil du lade ham sende væk?" i hendes indre så hun sin kære søn, fattig og udstødt vandre våd og forkommen på landevejen - tårerne pressede sig på.
   "Nej vidst ikke, jeg vil lade ham starte som yngste kontorist i bankens afdeling for realkredit. - Og for at lære ham selvstændighed vil jeg samtidigt lade ham leje et værelse på det Olmerske pensionat."
   Hans frue kunne ikke helt fange rækkevidden af, hvad hendes mand sagde. Hermann skulle altså sendes væk fra hjemmet, væk fra hende, men da gudskelov vist ikke til militæret. Hertha prøvede forgæves at holde tårerne tilbage, men det lykkedes ikke, og med våde kinder fremstammede hun,
   "Jamen det kan du da ikke, det kan du da ikke gøre mod lille Herny."

Heinzvoll havde intet behov for at se på sin frue, og lod derfor i tavshed blikket hvile på den meterhøje statuette af den ulykkeligt kæmpende Sabine omfavnet af en muskuløs romer.
   En veludført kopi af Giambologna's berømte værk. Denne var placeret på bogreolen bag hans frue i det højloftede arbejdsværelse. Og Heinzvoll havde ofte ladet sit blik hvile her når han havde behov for at have ro i sit indre.

"Ja," sagde han omsider, "men det bliver nu således, grenen skal bøjes medens den er ung, at livet ikke senere skal knække den. - det må du da erkende, og du kan vel ikke have noget imod at Hermann starter i banken."
   Hertha fik et indre billede af sin mand der sad i banken i et stort rum med lille Herny på skødet, og dette beroligede hende noget, - Hun løftede hovedet, "Så kan du jo også hjælpe ham tilrette" sagde hun prøvende. "Desværre nej, det tillader min position mig ikke, men jeg har truffet aftale med afdelingens chef, og forhørt mig om det medlem af personalet der vil blive Hermanns nærmeste foresatte, det er en yderst pligtopfyldende og korrekt person som vil være meget velegnet til at indføre Hermann i afdelingens rutiner og de opgaver og pligter der påhviler yngste arkivar."
   "Har du sagt det til Herman" spurgte han frue.
   "Ikke endnu," lød svaret "men jeg vil lade udarbejde en mappe, som indeholder mine beslutninger og vejleder Hermann i, hvorledes de praktiske foranstaltninger, han skal udføre, vil være. Endelig vil jeg med stor vægt indskærpe dig, at i de 14 dage, der vil gå før beslutningen iværksættes og Herman får udleveret sine retningslinjer, vil det ikke være dig tilladt at omtale vor beslutning for Hermann. - Det vil kun forvirre ham og give anledning til unødvendig spekulation. Grunden til denne samtale er, at det er vigtigt for mig, at vi er enige om dens mål og hensigt, at give vor søn en start på voksenlivet som er velegnet for ham. - Det mener jeg du må være enig med mig i?"

Hertha vidste nok om sig selv og sin mand til, at hun indså det unyttige i at være uenig, det ville kun føre til at hun blev afkrævet andre forslag, som et efter et ville blive skåret i stykker til de lå i en bunke smulder på gulvet, så hun nikkede.

"Ja," sagde Heinzvoll og rejste sig, "så har vi nu denne afgørelse, og jeg foreslår nu vi tager en spadseretur i parken i det nydelige forårsvejr. Jeg havde da tænkt at byde dig på chokolade i 'Zum see'. Herfra kan vi også nyde solnedgangen og glæde os over foråret."
Forfatterbemærkninger
Jeg tror at vi nu ved nok om Hr Direktør Heinsvoll Grutschske til at kunne fortsætte med Lihlah i næste post

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 07/05-2015 00:14 af Søren Skogstad Nielsen (Grosvenor) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1213 ord og lix-tallet er 44.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.