10 år siden

Plantedagbog - første planter i drivhuset.

Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
9 år siden
Tredje bog færdig
JesperSB
2 år siden
Højskoleophold.
Hanna Fink (...
8 år siden
Udstilling i Havnsø Havn.
Hanna Fink (...
8 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
8 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Godnat morgen
Hannah White...
8 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
4 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
håb
Halina Abram...
6 år siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
11 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
8 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
9 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
11 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
9 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Misforstå mig ret:
Christian Ba...
9 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
10 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
10 år siden
Gnist...
Signe Unmack...
2 år siden
godmorgen og godnat
Simone Reinh...
9 måneder, 20 dage siden
Forbi ....
Halina Abram...
6 år siden
Påske
Hanna Fink (...
9 år siden
Kragen er ikke bare sort
Rayana Khamz...
11 måneder, 21 dage siden
Kære far ❤️
Musenmia
4 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
7 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
11 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Hjem igen
Salomon
9 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
11 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
10 år siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
5 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
8 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
10 år siden
Min første Fantasy novell...
JesperSB
2 år siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
9 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
8 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
7 år siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
6 år siden
Pandekagekomfur
Peter
10 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
5 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
4 år siden
Dette er kun en plantedagbog. Den skal bruges til opfølgelse senere på året, næste år og i det hele taget give mig større erfaring i nyttehavedyrkning.

Tomater ompottes:
2 kraftige 15-20 cm krim/black russian sået først i marts.
8-9 spirer fra et par blommetomater fra supermarked (1-7/8 cm) sået midt i marts.
6 'alm' størrelse tomater (albertines have) fra Karin sået sidst i marts. 5-10 cm høje.
De blev sået i vindueskarm i minidrivhus - for fugtigt, frøene rådnene næsten men klarede den lige da jeg tog 'låget' af. Har nu brugt det uden hætte konstant til alle spirer.

Solhat fra Rikke ompottes. Salat chili (skala 1) købt for 14 dage siden (straks ompottet) ompottes igen i længere potte.

Oregano og basilikum blev ompottet for 14 dage siden (vokser rigtig godt).
Timian (med en form for bladsugere fra forhandler) og rosmarin (med sygdom, hvidt støv omkring nogle af stænglerne fra forhandler) ikke ompottet og klarer sig ok og vokser.

En smule salat, dild, spinat, pack choi og skalærter (alle sået i forskellige små beholdere) sået for en måned siden er plantet ud i drivhuset for nogle dage siden. Ser ok og ikke medtagne ud selv om ærterne var blevet for store til plantepotterne og skulle have været ud for 14 dage siden.
1-2 uger gamle Forspirede radisser (i minidrivhuset) også plantet ud i drivhuset - vist ikke rigtig en succes forspirede, i hvert fald ikke i de små rum.

1-2 uger gamle salat, dild, spinat (spinat ikke glad for minidrivhuset, kun 10-20% har spiret) og pack choi spirer plantes ud i drivhuset i dag + der såes radisser i drivhuset hvor agurkerne skal stå. Fennikelspirer sået på samme tidspunkt puttes i lange potter og sættes i drivhuset på jorden endnu et par uger, til de er blevet kraftigere planter og der ikke er mere frost.

Persille og purløg (supermarkedsplanter) + persille spirer (sået for ca. 4 uger siden) plantes helt ud i dag i potter hvor bunden er i stykker eller har små huller. Potterne bliver gravet halvvejs ned i jorden. (Vil gøre det samme med græskar/squash når de skal ud)

2 bønner fra hestebønnefrøpakke med forkert indhold sået for 2 dage siden til test i minidrivhus (for at se om det er klatrebønner, voks som er lidt sarte for kulde eller alm. buskbønner. Skal gemmes til næste år eller gives væk, har nok bønnefrø)

Andet i minidrivhus for ca 10 dage siden:
2 agurkefrø - begge oppe, kun kimspirer.
2 grønne squashfrø- kun 1 oppe, kun et blad - tror kun lige det klarede sig - for fugtigt.
2 hokaidofrø fra Rikke - begge rådnede pga. fugt.

Nyt salat (8-10 frø i hvert rum), dild (samme), tidlige gulerødder (5-6 frø i hvert rum, men i mange rum - måske 'klase' udplantning), forårsløg (bare en smule som skal sættes imellem gulerødderne), 4-5 solsikkefrø og blomsterkarse (2 i hvert) i minidrivhus i dag.
Spinat og sukkerærter forspirres i små potter. Alt med formål at plante helt ud i haven om 2-3 uger.

Hokaido (fra Rikke + tre fra sidste års seedy sunday swap) og squash forspires i små potter. I drivhus om et par uger, helt ud ca. 1. juni.

Forhåbentlig kommer hestebønnerne som frøfirmaet lovede at sende (forkerte bønner i posen) i denne uge så de kan blive sået i 'vores' have + snigbønner i brors + forældres.

Har læst på havenyt.dk at foråret er ca. tre uger forsinket i år. Følger ugeartiklen mht. retningslinjer for udplantning.

Næsten alt skal forspires da det meste skal ud i krukker. Vi bor til leje på førstesalen hos en gammel gartnerdatter som har proppet haven med buske, træer og stauder (noget overgroet nu dog, især har bunddække og efeu taget over og kvæler områder med stauder og også buske og træer).

Der er et ukrudsovergroet/træls bunddække område, hvor jeg vil rydde en cirkel (1m diameter) i midten til hestebønner og senere bliver rødbeder sået imellem dem. Ellers stikker jeg nok også hestebønner andre steder hvor der lige er hul i det område. Hestebønner er så karakteristiske og kraftige at det burde være muligt at rydde for ukrudt imellem planterne. De kræver heller ikke meget næring og gror fint i det meste jord og de smager vildt godt grønne og friske.

Der er ikke plads til et stort grønsagsbed, men dybe krukker/baljer med gulerødder/forårsløg, hokaido og grønne squash kan skubbes ind i huller.
Spinat, salat og dild kan gro under en Kiwi-vin hvor der er bar jord.
Ærter i potter med hul i bunden så rødderne kan komme nedad, skal gro op ad grønne buske/mure og det samme med blomsterkarse.
Et par solsikker op ad haveskursmuren som er sydvendt.
Fennikel (hvis blade min datter elsker) et solrigt sted.
Krydderurter i halvt nedgravede potter ved drivhusindgangen hvor kun ukrudt vokser ellers.
Klatrebønner op ad ret høje tujaer som stod og skyggede for drivhuset. Jeg fik lov til at klippe alt løvet af så der kun er de bare grene tilbage (nu må vi se om det dræber dem). Jeg har to slags klatrebønner, så den kraftigste slags planter jeg op ad et par store graner der står bagerst i haven så der ikke bliver for meget skygge i drivhuset.

Jeg mangler en anis isop og en ananas kirsebærplante - køber begge som planter om en uge eller to (+ en ekstra tomat for at få en tidlig cherrytomat. Cherrytomater har så meget smag, og det er lige så billigt at købe planten som et helt brev med frø, når jeg nu kun skal have en enkelt. Så er jeg også sikker på at få tomater tidligt, da det kan være lidt svært at time sine egne planter.).
Det er lidt luksus med de to første, men elsker dem begge og har ikke nået at få sået - og igen. En frøpose kommer nemt til at koste næsten det samme som planten, men der er ingen garanti for at selvsåede planter ikke slår fejl, og jeg få masser af frø til næste år dette efterår!
Anis isop har en lækker lakridssmag, bladene er rigtig gode til te fx. Den er flerårig og af myntefamilie (indianermynte der bliver høj og får fine sommerfugle- og insekttiltrækkende lilla blomster, lidt som sommerfuglebuskens blomster) og den er robust og kan godt klare lidt ukrudt og konkurrence.
Ananaskirsebær er bare super lækre. Den er faktisk også flerårig, men den tåler ikke frost. Sidste år lykkedes det mig at overvintre en i Portugal. Den stod op ad en cementmur og rødderne blev beskyttet på den måde. I Portugal hvor vi har vores land, og hvor temperaturen kun bliver -8 når det er aller koldest, kan man plante den et beskyttet sted, fx op ad en mur, klippe den ned før frosten begynder og dække den med en plasticspand, gran, flis ol. Det kan man ikke i Danmark, men man kunne have den i en stor krukke, pakke den ind og have den stående i en lukket havestue. Det vil give en hurtigere start og mange flere bær. Vi har ikke mulighed for at overvintre den her, er heller ikke sikker på om vi er her næste sommer, men jeg vil gerne have den i jorden udenfor. En ananaskirsebær kan blive enorm og tage alt for meget plads i drivhuset og men jeg er ikke sikker på at jeg kan finde et egnet sted i haven. Alternativt er der også plads på altanen. Der ligger et par gamle kapilærkasser i garagen, og jeg tænker, at den kan stå der sammen med et par tomater (dem fra supermarkedstomaterne som alligevel får sidste prioritet i drivhuset. Det er også de mindste planter, nogle er faktisk kun stængel og frø, så de kan godt stå lidt længere i vindueskarmen når de nu skal stå helt ubeskyttet udenfor).

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Plantedagbog - første planter i drivhuset. er publiceret 30/04-2013 14:03 af mejsen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.