Hvordan man bliver kanin på sine gamle dage



2Fra Big Bang til nutiden, (dog ikke i realt...
Verdenshistorien kort fortalt. · I begyndelsen var der ingenting. M... [...]
Smilebåndet
11 år siden
1Hvordan guderne fik en ringmur rundt om Asg...
Det skete for lang tid siden, at jordens beboere var delt op i tr... [...]
Fantasy
11 år siden
5Episoder fra Flyvevåbnet
Små anekdoter fra min tid i Flyvevåbnet, nogle er selvoplevede og... [...]
Smilebåndet
13 år siden
0Stegepanden
Telefonen ringede. Jens bandede og skrabede det lille utyske til ... [...]
Noveller
13 år siden
1Slangen
Slangen lå og nød livet på en flise, der var behageligt opvarmet ... [...]
Noveller
13 år siden
2Et flammepust fra helvede
- Et flammepust fra helvede, sagde turisten dramatisk og strøg sv... [...]
Kortprosa
13 år siden
0Det matriarkalske samfunds historie
Lad os kikke på det matriarkalske samfund. Konen, der står der i ... [...]
Kortprosa
13 år siden
5Kolonihaven
Hans Christian Jensen så sig begejstret om i det lille hus. Der l... [...]
Noveller
13 år siden
3Lågen
Lise stak sine små fingre gennem trådhegnet og klemte omkring det... [...]
Noveller
15 år siden
2Lidt om pral, kaos og så’en
En filosofisk trio sad, omkring et værtshus'bord. · Den ene fugted ... [...]
Rim og vers
15 år siden
3Lidt om evolutionsteorien og ansvarsfraskri...
Der stod en dino for sig selv · med næsen ned i mudder. · En meteor s... [...]
Rim og vers
16 år siden
3Lidt om, hvad jeg gerne vil
Jeg vil drikke hjernen ud, · med en fyr, der hedder Knud · gå omkring... [...]
Rim og vers
16 år siden
0Lidt om happiness
Engang man ville ha' et svar · på hvad mon happiness nu var · er det... [...]
Rim og vers
18 år siden
4Lidt om jamber og trokæer
En jambe er en flot trokæ · en smart trokæ en jambe · så hvis du godt... [...]
Rim og vers
18 år siden
0Lidt om efteråret
Os efterårsstormen nu river og rusker · og træer og buske rigtig fo... [...]
Rim og vers
18 år siden
1Lidt om efteråret og grådige edderkopper
Se efteråret kommer nu, · det er en vant rutine · og det bli'r mørkt ... [...]
Rim og vers
18 år siden

Puls: 2,4

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 1
Karl Fr. Nielsen (f. 1941)
Nogle mennesker kan godt se, når jeg går og keder mig, så en dag fik et af dem jaget mig op i et hjørne og fortalt mig, at det ville være en god ide at gå i gang med at spille golf.

- Altså, det kunne godt være jeg kedede mig , men så slemt var det heller ikke, og enhver vidste da, at det hed galf og var majed majed dyrt og i øvrigt kun blev spillet i Hellerup, Roskilde og andre fine steder.

Min hjemmelsmand svor på, at det var sjovt, ikke spor højrøvet og desuden ikke mere dyrt end så meget andet, så jeg blev lokket til at forsøge.
Nu kan der siges mange ting om golf, blandt andet, at det da ikke kan være så svært at ramme sådan en sølle bold. Man kan for eksempel blot forestille sig sin yndlingsfjende gravet ned i jord til halsen, og så skal man tænke sig, at man klapper ham en ordentlig en på ørerne med sit "iron", - ja, sådan hedder det virkeligt, for alting er på engelsk i den branche, for at gøre det nemt at forstå overalt på jorden, hvor golf spilles, og det bliver det.
Det var en teori, der viste sig ikke at holde stik, en golfkugle er en lille koparret bold, der har lært fra fabrikken at dukke sig, når fars hammer, læs jernet, falder.

Ja, der er mange mærkelige ting at lære. Før man begynder at spille til et hul, hedder det åbenbart Tee up. Det var der i hvert fald en der sagde til mig, at han sku', og jeg der troede, jeg kunne lidt engelsk hørte forkert og sagde: - Ok, men husk kun at ryste den tre gange, det er en alvorlig sag dette her, ikke tid til pjat, og så ville den arme mand bare anbringe sin goldkugle på en lille pind, der hed en Tee og derefter baske den halvvejs til Roskilde med noget, han kaldte en driver, og jeg, der troede det betød, den skulle med rutebilen til Ringsted, driver betyder da vist "bussemand" på udenlandsk.
Nå jeg kommer vist væk fra emnet. Jeg stillede faktisk en skønne dag på en golfbane med min kone og blev modtaget af en rar og sød dame, der talte, så Niagara kunne gå på pension, golf var bare---, og så fulgte her flere sider superlativer efterfulgt af et begejstret ikk' oss', der lokaliserede hende rent geografisk til Ringsted, og så var vi prøvemedlemmer med ret til to prøvetimer hos en pro, der så vidt mit kendtskab til latin måtte være det modsatte af en contra, der jo ikke havde så godt et ry, i hvert fald i latinamerika, men dette her var jo også Sorø, så det måtte være helt fint.
Så gik vi i gang. Det var lidt af an videnskab viste det sig hurtigt. Den der med hovedet i sandet gik slet ikke for så ramte man bare ved siden af. Jeg ved det, for jeg har prøvet - flere gange -, og det fører ofte til, man laver en piruette, der ville gøre Nurejev, balletdanseren, grøn i hovedet af misundelse eller blå i hovedet af grin.
Derfor har en rigtig golfer pigsko på, så han kan højst redde sig en diskosprolaps og to forstuvede knæ, hvis han rammer ved siden af, men det gør en rigtig golfer vel heller ikke - jeg har da aldrig hørt nogen prale af det.
Jeg er ikke rigtig kommet efter det endnu, men jeg prøver. Sproget i golf er nu helt specielt, her kan man sige til damerne: - Skal vi ikke gå over og putte lidt, og hun bliver slet ikke mærkelig i ansigtet eller siger: - Altså hr. Nielsen, det kommer så pludseligt, men kunne faktisk finde på at sige ja, uden af den grund at have skumle hensigter, eller tro du har det.
Det kan selvfølgelig forlede nogen til stygge tanker - eller smarte ideer, men ikke for en rigtig golfer, der udmærket ved at "at putte" er en ædel øvelse i at trille bolden i et lille hul i jorden.
Nå, det var et sidespor igen, der er næsten ikke grænser for alle de fejl, man kan gøre og derved ramme ved siden af, men det er et stort øjeblik, den dag man rammer den kære lille koparrede med det røde mavebælte, og det siger tjac eller sådan noget lignende, ligesom et skud i en fransk tegneserie, og man straks ved, at her lavede du noget helt rigtigt. Bare du dog kunne huske, hvad det var, så du kunne gøre det igen.
Men det er ikke straks en beskåret. Først skal man lære at slå nogenlunde langt og nogenlunde lige. Det er en stakket glæde at kunne slå 250 meter, hvis bolden ryger i den forkerte retning.
Når man så har slået sine 40 til 50 bolde langt pokker i vold, faktisk bredsået dem i en vifte, der er 150 meter lang og somme tider lige så bred, er det tid at tage sin lille plastikspand og gå ud og samle dem op igen, hvis man altså kan finde dem alle sammen.
Lyder det ikke sjovt? - Nå, det skal man nok være golfer for at forstå, men prøv engang at lege "hent pinden" med en hund og se dens glade ansigt, strålende øjne og flagrende tunge, så vil I forstå, at det at hente 50 bolde ind, er præcis dobbelt så sjovt som at hente 25.
Men jeg har faktisk prøvet den berusende følelse, som må gribe en rigtig golfer, der gør det godt.
Mit første møde med eventyret: Første slag sendte bolden hoppende og dansende hen over græsset 50 meter ud. Det næste fik bolden til at foretage et lille koket hop på et par meter, men det tredje - det tredje siger jeg bare, I sku' ha' set det. Tchack, sagde det, og bolden forlod terra firma som en mortergranat, den steg op mod himlen under kraftig acceleration, det var det perfekte hit. Den totalt-ramte bold. Det var smukt, det var ekstremt, det var yndigt - jeg har aldrig set den siden, så enten er den gået i kredsløb om månen eller også forsvandt den blot i det høje græs udenfor banen, men manner, manner, manner, siden den dag har jeg været grebet af golf.
Nu er jeg så blevet kanin på mine gamle dage. Hvorfor det hedder en kanin ved jeg ikke, for man må da vistnok ikke æde græsset på greenen, som den del af banen hedder, der er nærmest hullet, men en kanin er altså en nybegynder, og det er jeg, en entusiastisk en, med grønt kort, der ligesom landmændenes ditto giver mig ret til at bredså mine marker, læs golfbanen, dog med golfbolde og ikke udsæd, og jeg ved godt, at hvis man skulle blive rigtig god, så kan man blive prof og tjene mange penge, men så god bliver jeg nok aldrig, for mit handicap er højere end både rundetårn og et tordenskrald tilsammen, for det er hundesvært at spille golf, og sjovt, men nu ved jeg, hvad jeg vil, jeg tror jeg vil skrive en bog om golf i stedet for, bogen skal naturligvis være på engelsk, for det sprog er så meget anvendt i dette spil, og den skal have en rap titel, der vil kunne sælge en million eksemplarer, jeg vil kalde den "A Man and his Balls", den burde sidde lige i øjet.
Forfatterbemærkninger
Golf er blevet kaldt halvfemsernes familiesport, men er samtidig også kommet meget frem i medierne på grund af fonde, der vil bruge nogle af deres penge til golfbaner, men hvordan er det at starte på det kære spil i en alder, hvor man kan se det skarpe hjørne forude og altså må belave sig på at blive "voksen" i en overskuelig fremtid? Læs her hvordan.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 22/10-2003 16:12 af Karl Fr. Nielsen (Andrew) og er kategoriseret under Smilebåndet.
Teksten er på 1238 ord og lix-tallet er 42.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.