Jeg har bagt en del på den dejligste 'drengerøv' i verden med et klart bedre udfald end dengang jeg skulle bage en chokoladekage..
Igen er jeg tilbage på Fyn, hvor jeg tilbage i 80'erne også boede i nogle år.
I dag er det en del erfaringer rigere, klogere er jeg vel også blevet.. MEN der var altså engang..

Jeg var blevet ramt af en ustyrlig trang til at læse Litteraturvidenskab, og da jeg ikke lige havde de ca. 10 i snit, som var kravet på Københavns Universitet, drog jeg i stedet til Odense og blev intellektuel og læste en masse bøger om andre bøger om andre bøger..

Vi skulle på RUS-tur langt ude i en eller anden skov syd for Odense, og da jeg generelt nok var det sorte får i klassen og lidt af en ballademager, ville jeg gerne vise min gode vilje og var derfor straks den der rakte hånden op, da nogle af pigerne spurgte på sædvanlig pigevis, hvem der ville bage Chokoladekage. Jeg følte en klar trang til at vise at jeg også indeholdt en eller anden form for huslig side.

Dagen for afrejse oprandt, jeg tog tidligt ud for at handle, så jeg kunne være klar ved bussen kl. 15. Og intet kunne være godt nok. Jeg indkøbte den lækreste og dyreste kogechokolade, fløde i lange baner, hasselnødder og sukker o.s.v .. og selvfølgelig en Bagekogebog.
Klokken var stadig formiddag, da jeg var i gang i køkkenet og stolt ringede hjem til min mor og fortalte hende om mit forehavende, alt imens jeg stod og æltede og blandede og hakkede - som altid havde jeg købt alt for meget ind, så det blev til hele tre fine chokoladekager, men da jeg kun havde købt én franskbrødsform til formålet, smuttede jeg hurtigt ned og fik fat i nogle flere. Alt i alt kunne jeg vel ha' holdt et pænt lille middagsselskab for de penge jeg snart havde investeret i de kager.

På et tidspunkt begyndte jeg at skæve lidt nervøst til klokken, for jeg havde da godt nok forregnet mig med tiden. Efter tre timers intenst bageri var jeg da knap nok nået til ovn stadiet, så jeg ringede fluks til de andre og fortalte at jeg selv ville finde ud til hytten senere, når jeg var færdig med mine fantastiske chokoladekager.

Oktoberaftenen havde sneget sig ind på mig med regn og storm inden jeg kom ud af døren med de meget varme og velduftende kager i min store taske.
Jeg fandt en bus og vejen til skoven var nem, så det ud til.. Da jeg endelig nåede frem til hvor jeg skulle af, var jeg landet i det rene Klondyke univers ved verdens ende. Intet andet end marker, en enkel skovsti, og en dunkelt udseende Bodega - ting in the middle of nowhere.
Jeg gik derind og blev mødt af stilhed og monoton jukeboks rytme, og spurgte pænt om de kunne vise mig vej til den spejderhytte der skulle ligge i nærheden.
Det viste sig at være nemt, jeg skulle bare lige ned af stien ind til skoven og dreje til venstre første gang det var muligt. Så ville hytten ligge for enden af en anden lille sti.
Klokken var nu sneget sig hen ad 22-tiden om aftenen og klokken ca. 01 nåede jeg frem til hytten, forrevet og skrammet, våd som en mus og meget træt.. efter at været faret vild, ja, jeg har heller aldrig været særlig god til orienteringsløb.. men det vigtigste var at kagerne var nået frem, godt nok lidt forsinket..

Til min store skuffelse var der ingen der var i kagehumør på det tidspunkt, det var bajerne der var i højsæde, så godt vissen nogle timer senere drattede jeg om på en briks.

Næste formiddag kom jeg ned nået fortumlet og bagfuld til morgenbordet, og der sad de andre og spiste mine chokoladekager med leverpostej og filet på!
Ja - det var da godt nok det bedste rugbrød de længe havde smagt.. men var det ikke chokoladekager jeg ville ha' bagt?

Flere år efter gav jeg bageriet et forsøg igen, min datter havde jo fødselsdag, og jeg følte ikke at jeg kunne bede hendes farfar om IGEN at komme med bollerne - NU ville jeg s'gu selv gøre det .. men af erfaring mente jeg det nok var bedst at jeg hoppede på en Quick-blanding.
Efter veloverståede boller og lagkage trak min daværende svigerinde mig til side ude i køkkenet og sagde det da havde smagt dejligt, men hun ville gerne gi' mig et godt råd.. Næste gang skulle jeg prøve en Quic-blanding i stedet.. de slår aldrig fejl. ;o)

Ja, selverkendelse er en god ting.. ;o) så nu har jeg bagt hvad der skal bages, og lader derfor min dejlige kæreste være den der svinger dejen i køkkenet, så koncentrerer jeg mig om at bage på ham..