Der var ingen forandring at spore, da Jonas lukkede hoveddøren efter sig og lagde overtøjet på gulvet under stumtjeneren. Selv luften, han tungt indåndede, var den samme.
   Ude i køkkenet var kaffen brændt fast på kanden, og han slukkede den hurtigt. Så ryddede han op efter sin mislykkede morgenmad og tog sig et nyt glas vand. Da maven vågnede og på ny begyndte at skrige, tog han også en pakke kiks i skabet for at tage dem med op på værelset.
   Døren ind til kontoret stod på klem, men der var ingen reaktion, da Jonas gik forbi på vej op ad trappen. Kun stilhed og en svag, umiskendelig klirren.