..Men det var ikke, som det burde være. Alting var anderledes.
   Han var slet ikke på badeværelset.
   Han glippede overrasket med øjnene. Han havde forventet at blive slået i hovedet af dampen, at se badeværelset bag tågen, men intet af det eksisterede. I stedet stod han i et stort, rundt rum med syv døre. Der var hvidt fra gulv til loft. Næsten skrigende hvidt, og det var svært at se, hvornår loftet blev til væg og væggen blev til gulv.
   Hvor er jeg?
   "Velkommen, Jonas," hilste en hul mandsstemme, der alligevel virkede til at rumme utallige dybder. Måske var det akustikken i rummet, der gjorde stemmen så spøgelsesagtig?
   Drømmer jeg stadig?
   En skikkelse tog form i alt det hvide, som rejste han sig op fra det rene ingenting, samlede sig af gulvet, væggene og loftet på en gang. Men denne mandsperson var ikke hvid. Han var sortere end nogen nat. Eller det var hans kutte i hvert fald, for der var intet andet at se af ham. Kun den lange, flagrende kutte og de endnu dybere skygger under hætten, der intet afslørede.
   "Hvem er du?"
   "Jeg er din Vejviser."
   Jonas tøvede. Dette må være en drøm!
   "Jeg har ventet på dig. Det har taget lang tid for dig, at beslutte dig for at drage hertil."
   "Beslutte?! Hvad mener du? Hvor er jeg?"
   "Du er der, hvor alle dine liv mødes...Lige her," både hviskede og rungede stemmen til ham, som var ordene mere en tanke i hans hoved end en egentlig lyd. "For længe siden bad du om at komme hertil, men for en stund troede jeg, at du havde fortrudt. Det tog dig lang tid at gå gennem døren."
   Jonas rystede forvirret på hovedet. "Jeg forstår ingenting. Hvad er alt det her? Hvad vil du mig?"
   "Dette er passagen mellem alle dine liv, har jeg jo fortalt dig. Og jeg er din Vejviser. Jeg skal lede dig gennem dine syv liv, så du til sidst kan træffe det rigtige valg."
   "Mine liv...?"
   "Syv døre, min unge ven. Syv døre, syv verdener og syv liv. Det er alle dine, men du kan kun leve et ad gangen. Når du har set dem alle, skal du vælge..." Kutten slog ud med armen mod den nærmeste dør. "Træd nu nærmere, så din rejse kan begynde."
   Tøvende tog Jonas tre skridt hen mod døren, så stoppede han atter. "Behøver jeg? Kan jeg ikke blot tage hjem?"
   Kutten lo tørt. "Du ønskede selv at få muligheden for at vælge dit eget liv. Nu må du leve dem alle en enkel dag, inden du vælger... Men husk: Der findes ingen genvej til Paradiset, ingen nemme beslutninger på vejen tilbage til livet!"
   Jonas vendte sig atter mod den hvide dør, mens han tænkte: Dette er blot en drøm! Blot et resultat af trætheden! Så skubbede han døren op med en dirrende finger og trådte ud i intetheden...