Verden sejlede for hans blik, da Jonas støttede sig til gelænderet og langsomt gik ned ad trappen. Maven både skreg af sult og gjorde alt for at forhindre ham i at spise. Han vidste også godt, at han havde tabt sig, uden en eneste gang at have stillet sig op på vægten. Han følte sig lettere, flydende på en måde. Men han havde heller ikke spist siden...siden...ja, siden tirsdag. Ikke siden dengang.
   Måske var det på tide at give kroppen noget at arbejde med.
   Han svævede ud i køkkenet på kolde strømpefødder og fandt en af de dybe skåle frem fra skabet og en uåbnet pakke cornflakes. Så tog han mælken i køleskabet, hvis udløbsdato havde været den forrige dag, og en ske i den øverste skuffe.
   Mælken lugtede fint og løb tynd og hvid ned over skålens indhold.
   Han stirrede ned i skålen, det hele flød ud for hans blik. Mælken og flagerne blev til en ulækker, grødet masse.
   Maven vendte sig på hovedet og skreg på føde.
   Tøvende stak han skeen ned i den underlige substans og grøden skiltes. Det blev et kort øjeblik atter blot til mælk og cornflakes, men da han smagte det på sin tunge, var det som fede biller, der knasede mellem hans tænder. Deres væsker flød ud i hans mund, gjorden ganen klæbrig.
   Med en lynsnar bevægelse spyttede han det hele ud i vasken, og kort efter fulgte skålens indhold samme vej. I stedet fyldte han et glas med vand og drak det hele i en slurk. Så fyldte han glasset op igen.
   Verden blev knap så sløret at se på.
   "Allerede oppe," konstaterede hans far og hældte vand på kaffemaskinen. Så fandt han filter og pulver frem fra skabet. "Har du fået sovet?"
   "Lidt."
   Tom målte skefuldene op og hældte pulveret i filteret. Så rynkede han panden og smed en ekstra skefuld i for en sikkerheds skyld. Jonas bemærkede stille, at der allerede var kommet to for meget i. Det ville blive en stærk kaffe. Men hans far så ud til at have brug for det.
   "Jeg hørte dig ikke gå op i seng."
   "Jeg har arbejdet hele natten," svarede Tom og tændte for maskinen. "Har du nogen planer for i dag?"
   Jonas rystede på hovedet og satte sig ved køkkenbordet. Han følte sig slap i hele kroppen. Så uendeligt træt.
   "Hvad med at gå en tur? Du ville have godt af lidt frisk luft."
   "Går du med?"
   Tom gned søvnigt sine øjne. "Nej...Jeg har for meget arbejde, der skal ordnes inden mandag. Men måske i morgen." Kaffemaskinen dryppede monotont. "Derfor behøver du jo ikke at blive inde."
   Dryp-dryp-dryp...
   "Måske går jeg over til Sabina."
   "God ide," svarede Tom og stirrede på ingenting. Så rømmede han sig hæst og fandt en cigaret i skjortelommen. "Gør det noget, hvis vi bare bestiller et par pizzaer til aften? Jeg kan ikke rigtig finde tid til at købe ind."
   "Nej, det er okay."
   Dryp-dryp-dryp...
   Tom rømmede sig igen og askede i vasken, mens han sendte et utålmodigt blik mod kaffemaskinen. "Jeg må hellere komme i gang...Du siger til, hvis du mangler noget, ikke?"
   Jonas nikkede mekanisk og stirrede hypnotiseret på kaffemaskinen.
   Dryp-dryp-dryp...
   "Har du fået morgenmad? Har du penge til selv at købe noget?"
   Jonas nikkede igen. Langsommere. Mekanisk.
   "Nå..." Tom tøvede og sendte en byge af aske i håndvasken. Med et sidste, utålmodigt blik på kaffemaskinen forlod han køkkenet.