Mit Navn er Villum Halfdan Rosenknop. Da jeg var dreng boede jeg på en ø der hedder Bogø. Det var dengang en lille, stille ø uden ret meget liv. Man skulle tage en færge fra Falster eller krydse en dæmning fra Møn for at komme dertil. Senere hen kom Farøbroen og alle tilflytterne. Jeg boede, sammen med min mor og far og min hund Whisky, der var en utroligt grim hund med sort og brun, tottet pels. Vores hus var et lille gult bindingsværkshus med stråtag og en hovedløs vejrhane på taget. Hovedet havde den mistet i en slåskamp med en galsindet havmåge.

Jeg var flyttet til Bogø fra København da jeg var lille. Min far havde fået sit "drømmejob" som redaktør på den lokale avis, Bogø Tidende. Han og mor havde solgt lejligheden og købt "drømmehuset" på "drømmeøen", så de nu kunne leve deres "drømmeliv". Jeg var engang kommet til at sige, at de måtte have nogle utroligt kedelige drømme, hvis det her var det bedste de kunne få ud af dem. Det fik min far til at gå helt op i limningen.
   Det forholdt sig nu engang bare sådan, at jeg kedede mig usigeligt meget det meste af tiden. Min eneste rigtige ven boede på den anden side af vejen. Det var min klassekammerat Tisse-Ebbe. Eller, faktisk hed han bare Ebbe. Han blev kaldt Tisse-Ebbe fordi hans storebror elskede at fortælle, at Ebbe altid tissede i sengen om natten. Ebbe var et år ældre end mig men havde gået en klasse om fordi han var så lille. Han var mindst et hoved og en hals lavere end mig og tynd som en blyant. Han havde det mest strittende hår jeg nogensinde havde set og havde altid et lille smil, der fik ham til at ligne en der lige havde lavet noget han ikke måtte. Hans far, som var en kæmpestor, tyk mand plejede at sige at han var "2 lorte høj og lige så bred over skuldrene, som en myg er mellem øjnene".

Begivenhederne jeg vil fortælle om fandt sted i sommerferien da jeg lige var fyldt 10 år. Ebbe var blevet sendt på bondegårdsferie i Jylland. Hans far mente at det var det der skulle til for, at give Ebbe "noget hår på brystet og nogle store muskler". Det betød at jeg havde 4 uger jeg skulle få til at gå, uden at kede mig ihjel. Og det er begrænset hvor mange badeture man tage i træk. Selvfølgelig havde vejret været elendigt i de uger Ebbe havde været i Jylland. Og selvfølgelig havde jeg kedet mig helt ufatteligt meget. Nu var han hjemme igen og resten af ferien så pludselig lysere ud.
   Men først var der en ting jeg måtte gøre alene. Jeg havde brugt det meste af de 4 uger Ebbe var væk på at overtale mine forældre til, at lade mig tage alene på telttur i skoven. Min plan var at sove i skoven én nat og komme hjem dagen efter til aftensmad. Min mor mente jeg var alt for ung til sådan en tur alene. Min far gad ikke skændes med min mor, så han mente præcis det samme som hende. De mente begge, at hvis vi gjorde det hele familien, så var det helt i orden. Min mor var blevet ret skuffet da jeg fortalte, at hele ideen jo var, at jeg skulle af sted alene.
   Jeg måtte bruge alle de tricks jeg kunne (og et par stykker, som Ebbe havde lært mig) for at overtale dem. Jeg tudede, tiggede, plagede, bad, forlangte, spurgte pænt, tog opvasken og ryddede endda op på mit værelse uden at flippe ud. Til sidst havde de givet mig lov.
   Med på turen havde jeg mit telt, en enorm madpakke med mad til flere uger, en lommekniv og en sikkerhedsnål med 25-ører, som min mor havde tvunget mig til at tage med. "Så kan du ringe hjem, hvis der sker noget" havde hun sagt. Jeg havde opgivet at prøve at forklare hende, at der ikke ville ske mig noget. Og hvis der gjorde, så var der jo alligevel ikke nogen telefonboks i skoven.
   Natten inden havde jeg svært ved at falde til ro. Jeg lå og vendte og drejede mig i flere timer. Da jeg endelig faldt i søvn var mine drømme urolige og fyldt med uhyggelige træer og underlige skabninger.