"Hjæææælp!" Lyden kom fra området nede ved søen. Vi listede os nærmere. "Jeg tror det er smartest at kravle det sidste stykke, så vi ikke bliver opdaget" hviskede jeg til Bib. Han nikkede lydløst. Vi var nødt til at kravle gennem nogle brændenælder for at komme tæt nok på til, at se hvad der foregik. De brændte overalt på mine hænder og underarme. Jeg måtte bide tænderne hårdt sammen for ikke at begynde at græde. Da jeg var igennem kiggede jeg mig tilbage. Bibs øjne var helt våde af tårer men han var sej og sagde ikke en lyd.
   Vi sad et øjeblik mens vi ventede på, at den brændende fornemmelse skulle forsvinde. Efter noget tid gjorde det ikke længere så ondt. Helt musestille skilte vi de tætte bregner ad, så vi kunne kigge ud mellem dem.
   Til højre for os, nede ad en lille skovvej lå skovsøen. Der var en åben plads ved bredden. Der holdt en gammel bil med en stor rusten anhænger. Jorden var fyldt med dynger af gammelt skrammel. Det var tydeligt, at Skovsvinet havde brugt det her sted til at komme af med affald i lang tid. En radio spillede noget frygtelig musik, der heldigvis nærmest blev kvalt af de tætte træer. Ved siden af anhængeren stod en stor, mand med en ordentlig mave og filtrede noget reb ud af en bunke gammelt skrammel. På den anden side af den lille skovvej inde mellem nogle træer kunne vi skimte noget der rørte sig. Det var derfra vi havde hørt Bops råb om hjælp.
   Bop stod bundet til et træ. Foran ham stod en lyshåret dreng i shorts og en blå skjorte. Han holdt en lang brændenælde i hånden. Den brugte han til at slå Bop på armene med. Bop skreg hver gang drengen slog ham.
   "Tøsedreng" snøvlede drengen og grinte
   "Kan du ikke engang tåle en lille brændenælde, hva' din dumme nisse?". Han dansede rundt mens han rakte tunge og drillende råbte
   "Av, av, aaaaaaav. Det gør så ondt når den seje dreng slår mig!".
   "Du kan selv være en nisse, dit grimme møgdyr!" sagde Bop mens han skulede af drengen.
   "Du- du- du- du- du-skal i-i-i-ik-ik-ikke kalde mi-mi-mig grim- grim- grimme" stammede drengen rasende, mens han stampede i jorden og viftede vildt med sine arme.
   Han fandt en stor kæp og skulle til at slå Bop. Da han trådte et skridt frem, for bedre at kunne ramme, snublede han over nogle rødder og faldt så lang han var.
   "Ha ha ha! Kan du ikke stå på dine ben, klodsmajor?" råbte Bop. Drengen rejste sig tudende op og løb ned mod bredden af søen mens han kaldte på sin far.