"Jeg kommer fra en rig familie, hvor hele min barndom og ungdom har været præget af svigt og skandaler. Nu ligger min morfar for døden og jeg er blevet udnævnt som arving. En ny begyndelse?
Vh Henrik aka Lux Lucis"
Sådan lød brevet som Henrik Steffensen skrev til instruktør Christian Sønderby, og det blev starten på den episke og dog tragikomiske dokumentar "Testamentet" om hvordan penges magt kan drive mennesker til stridigheder og manipulerende adfærd.
Igennem hele dokumentaren følger vi Henrik, som sammen med sin bror Christian, står til arve efter deres velhavende, afdøde morfar.
Deres opvækst har været præget af alkohol, stofmisbrug og sex, som de er blevet introduceret til af deres far, samt en sorg og et tilbagevendende savn da deres mor dør efter mangeårigt alkoholmisbrug. Nu prøver Henrik at holde Christian væk fra de hårde stoffer ved hjælp af hash, og alt i mens raser familiestriden, hvor der kæmpes for retten til størstedelen af arven.

Når man taler om dokumentarer, vil man typisk kunne udnævne en af 4 nedstående fortælleformer som den primære.
Den klassiske som går ud på at oplyse og informere. Det er klart fra starten hvad filmen vil fortælle, og der bliver som regel påpeget et problem, som der herefter vil blive foreslået nogle løsningsforslag til. Herudover vil der ofte være en voice-over som forklarer filmens emne, og denne fortæller vil man tit kalde for alvidende.
Den observerende som vil vise uden at forklare. Dette skal forstås sådan, at tilskueren/seeren selv får lov at tage stilling til filmens emne, i stedet for at formålet med filmen bliver forklaret fra starten. Det vil typisk være den rå virkelighed der bliver skildret og instruktøren vil derfor blande sig så lidt som muligt og lade tingene gå sin gang. Denne fortælleform giver os som regel indblik i andres måder at leve på.
Den poetiske vil gerne vise os hverdagens poesi. Der bliver i denne fortælleform ulig de andre brugt underlægnings musik, som passer til følelserne i filmen. Der bliver lagt stor vægt på billedsymmetri, rytme eller forskellighed i modsætning til lighed. Det overordnede mål er at give et poetisk blik på verdenen og dvæle ved det smukke og/eller sider af virkeligheden, som vi ikke normalt lægger mærke til.
Den personlige; den 4. og sidste fortælleform er præget af instruktørens intention og synsvinkel. Instruktøren vil i denne dokumentar være synlig og involvere sig selv i højere grad. Det centrale udgangspunkt er at afbilde den private eller personlige historie.
Skulle vi tillægge "Testamentet" en af disse fortælleformer som den primære ville det blive Den personlige da filmen i høj grad er præget af instruktørens intention og synsvinkel. Det ses flere steder at han involverer sig selv i vores hovedperson Henriks liv f.eks. scenen da Henrik har drukket og instruktør Christian Sønderby sætter sig ind i bilen sammen med Henrik og lader ham køre. Man vil dog også kunne snakke om at Den observerende ville fremstå som den sekundære fortælleform, da vi som seere selv får lov at tage stilling til hvilket formål filmen har. Herindunder ses også at der flere gange i filmen bliver brugt håndholdt kamera, hvor Henrik også selv holder det og filmer sig selv f.eks. om aftenen.
"Testamentet" er dog en dokumentar som skiller sig lidt ud, da den flere gange virker ligeså effektivt som en spillefilm. Der er også flere scener, hvor der bliver brugt iscenesættelse f.eks. da Henrik i sin have brænder et stort kors af med sit afbarberede hår samt familiebilleder, mens der i baggrunden bliver spillet tysk rock musik. Alle scener har altså været i gennem en form for et filter, det såkaldte medialisering. Man kan derfor også diskutere hvorvidt der er objektivitet i filmen.
Udover disse fortælleformer er der også en anden ting som definerer en dokumentar; fakta og fiktionskoder. Fakta og fiktionskoder er en måde hvorpå du kan "afgøre" om en film hælder mest mod dokumentargenren eller spillefilmsgenren, derved ikke at sige, at en dokumentar ikke kan indeholde fiktionskoder eller en spillefilm ikke kan indeholde fakta-koder. Det kan være et mix af forskellige.
Hensigt, emne og opbygning vil dog generelt være de 3 ting som man vil kigge mest efter, når man skal afgøre hvilken genre, der hældes mest mod, da de er de 3 overordnede ting. F.eks. vil hensigten i en dokumentar typisk være at informere eller overtale hvorimod det i en spillefilm vil være at underholde og give en æstetisk oplevelse, det samme med emne. I dokumentaren vil det handle konkret om virkeligheden, mens det vi i spillefilmen sættes overfor er konstrueret og en "fiktiv" virkelighed. Foruden disse 3 overordnede "emner" vil der også være andre ting man ser på, men dette er koder som kan gå igen i dokumentaren såvel som spillefilmen.
I "Testamentet" ses der en masse fiktionskoder f.eks. bestemmes kamerabevægelser og klipning af handlingen. Der er dog steder i filmen hvor fakta-koden 180-graders reglen spiller ind, hvilket betyder at kameraet kan dreje 180 grader, hvis der sker noget uventet f.eks. da Henrik kører galt, og kameraet bliver tabt.
Der tages også brug af fiktionskoden intim lyd og musik, som beskriver følelserne i filmen. Herudover er der iscenesættelserne, som er med til at give filmen et lille snert af spillefilm. Næsten i hver scene spilles der på forskellige "skjulte" symboler, f.eks. da der trækker store mørke tordenskyer ind over landet, og vi hører om hvor skidt det går for Henrik, eller da kameraet zoomer ind på en væg hvorpå der står skrevet: "Is blood thicker than money" alt i mens faderen prøver at overbevise Henrik om, at han burde tage den her arvesag alvorligt og blive skilt med sin kone, så hun ikke tager hans penge.
For at dette skal fremstå som en dokumentar er der også nødt til at være nogle fakta-koder, hvilket der selvfølgelig også er. Som nævnt før er der 180-graders reglen som bliver brudt i modsætning til hvad den ville blive i en spillefilm, og der er herved også en svingende billedkvalitet. Desuden bliver der brugt forskellige billedkilder i form af familiefotos samt billeder af vigtige dokumenter.
Og den vigtigste af alle fakta-koder; den handler om virkeligheden...