1. kapitel
   Robert
   Han er vred. Vred på dem der forvandlede ham men mest af alt, vred på sig selv for at lade det ske. Det er for evigt bjælken i hans øje, men han er ikke blind for den. Ingen er. Vi ser den alle sammen, ved alle sammen hvorfor det skete. Hvordan han igen tog af sted i arrigskab. Hvordan han, igen, fandt vej til en fremmed bar og igen drak sig selv fra bevidsthed. Hver aften en ny by, en ny bar. Sådan er tour livet og sådan var det for os. Han havde aldrig missed et buscall, men denne aften dukkede han ikke op. Irritationen var stor fra os alle. Vi var trætte, drænede efter flere uger på farten og bar stadig nag efter aftenens skænderi. Det var det samme hver aften. Han følte endnu engang trang til at drikke sig alt for fuld. At han havde taget sin kone med på tour og aften efter aften, efterlod hende alene tilbage med os, gjorde ikke anspændtheden mindre. Tag ikke fejl, hun er en dejlig dame, men det var akavet for os alle, at han efterlod hende, for at tage på barer og drikke sig fuld. Præcis som det var sket denne gang, men det var den forkerte bar han var havnet på, de forkerte mennesker han havde involveret sig med.. Vampyrer. Det lyder så forkert når man siger det. Som en dårlig teenageroman, men ikke desto mindre er det tilfældet. Jeg ved ikke hvordan det var lykkedes ham, men han havde kæmpet sig tilbage til bussen efter overfaldet. Svag og smurt ind i sit eget blod, havde han banket på busdøren, inden han var kollapset. Vi var blevet bange, selvfølgelig. Troede at han ville dø, hvilket han også gjorde. Men, med hovedet liggende i sin kones skød, havde han åndet ud og lige da vi skulle til at sige farvel, åndede han ind igen. Jeg glemmer aldrig blikket i hans øjne. Vildskaben, hvordan han i et stræk rejste sig og skubbede sig baglæns ud af bunken og væk fra os. Vi skreg i forskrækkelse og frygt, for han var som et vildt dyr, men da han kastede sig ud af vinduet, fulgte vi alle bevægelsen hen til vinduet og kiggede ud efter ham. Allerede forsvundet i skyggerne.

Meagan
   Jeg troede at jeg havde mistet ham. Da han åndede ud i mine arme brød jeg sammen. Vi har altid haft vores kampe og han er en mundfuld, men jeg elskede ham. Nogle gange ville jeg ønske at han var forblevet død lige der. At der ikke var mere tilbage andet end en vild kærlighed og en svær sidste tid, men det han blev til ændrede alt. Jeg elsker ham stadig, men han er ikke den samme. Jeg har altid vist at bandet var hans liv og at med det liv, hørte alkohol, men at det skulle være det der til sidst fik ham ændret så radikalt, havde jeg aldrig troet.

Pete
   De væmmes ved mig, jeg kan se det nu. Selv Meagan kigger anderledes på mig. Jeg ved godt hvorfor, det kan ikke skjules længere. Endelig fik mine handlinger konsekvenser, men det er ingenting i forhold til de konsekvenser det til have for dem der har gjort det her mod mig. Jeg finder dem og skærer halsen over på dem. De skal ikke slippe godt fra det, jeg skal nok få ramt på dem.

Vi fortsætter touren. At stå på scenen nu, er anderledes. Jeg kan lugte hver og en i lokalet og det er på en måde frygteligt og på en måde forførende. De lugter alle sammen så lækkert. Hvis jeg kunne, ville jeg bide, suge og slikke mig igennem dem alle. Indtage hver en bloddråbe i lokalet, men jeg er stærkere end det. Jeg må kæmpe imod trangen. Jeg var lige ved at dræbe Meagan. Hun var den første jeg duftede da jeg vågnede. Det var kun fordi jeg kæmpede så voldsomt imod at det lykkedes mig at kaste mig væk fra hende og ud ad vinduet. Jeg har allerede såret hende nok, hun skal ikke være mit første offer. Heldigvis, for mig, var aftenens spillested relativt tæt på et stykke skov og det var kun ved at føde på dyrere, som jeg har læst om i bøger, at det lykkedes mig at dæmpe min trang nok til at turde tage tilbage.

Carl
   Jeg hader Pete. Jeg hadede ham før, men nu.. Kan slet ikke beskrive hvor meget jeg hader ham. Før troede han at han var speciel og nu er han det pludselig. Forpulede vampyr. Han fortjener det ikke, han sætter ikke engang pris på det. Det burde have været mig! Det er mig der er forsanger, det er mig pigerne kan lide og mig der burde have den opmærksomhed som han tror at han kan tillade sig at stjæle, bare fordi han ser ud som han gør.

Robert
   Han er også blevet mere aggressiv. Jeg lagde mærke til det i går efter showet. Hvis jeg skal sige noget positivt, så har det gjort ham bedre med fansene, men da dørmændene ville smide de sidste ud, blev han aggressiv. Han kastede den ene igennem lokalet inden vi fik ham stoppet. Vi måtte betale dyrt for at få det tysset ned og er nu banned fra den venue, men det er til at leve med. I det mindste kom ingen til skade. Han forsvandt efterfølgende, men nåede buscall. Jeg tror ikke at det er piger eller rusen han jagter længere, nu er det blod. Jeg tør ikke spørge, men jeg håber og beder til at det ikke er menneskeblod han lever af. Der var ingen af os der regnede med at han ville være i stand til stadig at spille koncerter, men han insisterer på at vi ikke kan stoppe touren nu.


Pete
   Jeg bliver nødt til at blive bedre til at kontrollere det, vreden. Det bobler lige under huden. I går gik jeg over stregen, men han var selv skyld i det! han var provokerende og unødvendigt hård ved vores fans, så jeg skubbede til ham. Jeg var ikke klar over at jeg var blevet så stærk, så han røg langt. Jeg havde lyst til at slå ham ihjel, var også lige ved det, indtil jeg så de to pigers skræmte øjne. Det var ikke min mening at skræmme vores fans, de er de eneste der kan holde mit hoved koldt pt. Så længe jeg snakker med dem, kan jeg glemme mørket et øjeblik. Jeg tror at de andre tog sig af det, for jeg kunne ikke blive. Jeg måtte ud, af sted. Vredesudbrud får sulten og trangen til at blive stærkere, så jeg måtte finde føde. Jeg har ikke lyst til det, har ikke lyst til at sidde med resterne af søde dyr i hænderne. Det er først når mætheden trænger igennem at tristheden rammer mig. Det er ikke deres skyld at jeg er et monster, men bliver nødt til at spise. Alternativet er mennesker.. nej, jeg kan ikke. Vil ikke.

Ashley
   Jeg har ikke hørt fra ham længe, så jeg troede at han havde glemt mig. Indtil pludselig en dag hvor der tikker en sms ind. Den er meget kort, der står bare: "Kan man stadig fortælle dig alt?". Jeg ved med det samme hvad han hentyder til. Jeg går ud fra at jeg stadig er den eneste der kender til hans selvmordsforsøg og jeg svarer med det samme tilbage "Ja selvfølgelig, er du okay?". Dengang jeg fandt ham i badekaret, dybe åbne sår i håndleddene, havde han sendt mig en sms kort forinden og bedt mig komme. Jeg har aldrig spurgt om direkte om han ønskede at jeg skulle finde ham, før eller efter at han døde. Men jeg ringede til ambulancen og fik ham på hospitalet, syet sammen og med hjem igen. Jeg passede ham indtil han følte sig klar til verden igen. Han var gift, er han vist stadig, men i de fjorten dage, lå vi sammen. Jeg tror ikke at hans kone ved at jeg eksisterer og måske er det bedst sådan. Endnu en sms "Ja, jeg lever. Eller.. heh. Men jeg har brug for dig".

Pete
   Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver til hende. Måske fordi hun er den eneste der kender mine mørke sider. Hun er den eneste der har set mig svag. Hun var min bedste ven dengang vi var unge. Hun troede på min drøm om at være musiker, men hun kendte også til mit sind. Sammen har vi prøvet ting, vi har rejst sammen, vi har festet sammen, vi har været intime sammen. Ashley og jeg var uadskillelige. Indtil jeg mødte og forelskede mig i Meagan. Jeg elsker Meagan, men hun vil aldrig forstå mig på samme måde som Ashley. Ashley har set mig når livet før har bragt mig i knæ, hun har været stærk for mig før.

Ashley
   Han har givet mig adressen til næste koncert. Min første tanke er, at det ikke kan være alvorligt når han stadig er i stand til at spille koncert. Min næste tanke er, at det virkelig må være alvorligt, når han inviterer mig et sted hen hvor hans kone også er. Jeg ved ikke hvad jeg skal forvente. Tænker tilbage på nogle af vores gamle eventyr. Hvordan vi spontant er taget af sted, endt steder og i situationer der kunne være gået galt, men vi klarede den altid. Pete og jeg. Lige meget hvad der skete og hvem vi mødte, havde vi altid hinanden. Jeg har aldrig været bange når jeg har været sammen med Pete, kun den ene gang..