2Okay okay boys - Kap. 10: Sandet. Januar 19...
Hun følges med Alex hjemad, han bor alligevel på vejen til Classe... [...]
Romaner · hash nedtur
6 dage siden
0Okay okay boys - Kap. 6: Krigeren. December...
Han har taget hende med i skoven, selvom det er vinter. Er rigtig... [...]
Romaner
8 dage siden
0Okay okay boys - Kap. 5: Hanekammen
De skal på besøg hos Jeanett. Brorens kæreste har inviteret foræl... [...]
Romaner
10 dage siden
3Okay okay boys - Kap. 4: Benet
Hun kan gå ned til det besatte hus i Viborggade på ti minutter. H... [...]
Romaner
13 dage siden
4Okay okay boys - Kap. 3: Flammen
Hun er begyndt at stå op, når der er mad. Altid kl. 17.30. Præcis... [...]
Romaner
15 dage siden
4Okay okay boys - Kap. 2: Stoppestedet
Bålene brænder stadig udenfor Hesten. Hun går ad Vesterbrogade in... [...]
Romaner
18 dage siden
5Okay okay boys - Kap. 1: Hesten. November 1...
Hun står foran spejlet. Skal ud snart. Bliver nødt til det. Hun k... [...]
Romaner
23 dage siden
6Tidsploven
Tiden træder ud af det ene minut og · trækker det næste med sig. · Pl... [...]
Digte
27 dage siden
6Okay okay boys - Prolog: 1978. Barnet i spe...
Hun var fem år, da hun fik sit første glimt af, hvordan det var a... [...]
Romaner
1 måned, 1 dag siden

Puls: 74,4

Publiceret: 9
Afgivet: 41
Modtaget: 28
Lise Hendriksen Lose (f. 1973)
Hun følges med Alex hjemad, han bor alligevel på vejen til Classensgade. Hun stødte på ham i Ungeren, hvor han pludselig stod i baren. Det er længe siden hun har set ham, ikke siden han var kæreste med Tanja engang i tidernes morgen.
   Hun ved, at han skal hjem og ryge, at han ikke har ændret sig, og hun går med.
   Hun kender vejen. Ud af Østerbrogade, mod den store pislugtende sennepskrukke for enden, forbi værtshuset, hvor hun og Tanja købte deres første værtshusøl, ind ad gitterporten til baghuset, op til 4. sal.
   Da de passerer det lukkede værtshus, kan hun i de mørke ruder se sig selv og Tanja sidde under Gøg & Gokke-plakaterne med hver deres Hof. Lidt beklemte, men alligevel opstemte over at have fået serveret øllene, selvom de kun er 13 år. De ryger Prince Light, langsomt og selvbevidst, med for stive fingre, asker efter hvert hvæs og holder lidt for langt oppe på flaskehalsen, når de drikker.
   Hun havde dengang følt sig hjemme på en måde, der både undrede hende og gav et hende en følelse af lyst.

Hun havde faktisk mødt Tanja i sidste uge, i linje 16 på vej mod Nordvest. De havde ellers mistet kontakten. Var gledet i hver sin retning. Tanja havde altid været en poptøs, havde aldrig interesseret sig for politik eller følt modstand mod noget. Ville bare gerne have, at der var nogen, der kunne lide hende. Det var der mange der kunne; for en kort bemærkning.
   Tanja var trippet ned gennem bussen i stiletter og netstrømper under en kort nederdel. Sagde med rød mund, at hun arbejdede i en butik, hvor hun var blevet bestyrer.
   Hun havde tænkt, om Tanjas tøjvalg var særlig passende for en bestyrer, men havde ikke sagt noget. Og Tanja havde smilt sit brede smil, der gav hende det udtryk af hårdhed omkring kæbepartiet, da hun fortalte det i en enkelt sætning. Hun kendte smilet, havde set det for tit på de forskellige dansegulve, da de begyndte at gå i byen. Smilet, der skulle tiltrække, og som alligevel fik hagen til at stivne under sig. Det havde hun heller ikke sagt til Tanja.
   De havde engang været hinandens mage, to muldvarpe i et gammelt Sorteper-spil. Nu havde de udviklet sig til to forskellige racer, der aldrig ville ende i samme kortbunke.
   Barndommens fortrolighed og indforståethed, hvor de havde været hinandens spejl, stod i tung kontrast til de venlige fraser, tilbageholdende smil og spørgsmål, de nåede at udveksle inden Frederiksborgvej, hvor Tanja var hastet ud på vaklende hæle.

Tanja havde været uundværlig for hende gennem deres barndom. Hun var den eneste, hun havde, den eneste hun kunne være normal med. Hun kan ikke huske, hvornår de begyndte at drive fra hinanden. Men deres langsomme venden sig væk fra hinanden blev gradvist synlig. Var det dengang hun var blevet dumpet for første gang? De havde vist været 15. Hun havde været lidt sammen med én i en uges tid og havde foregivet at være forelsket. Han havde slået op med hende i telefonen. Tanja sad ved siden af og vidste på forhånd, at han ville ringe og hun slikkede sig om munden og rettede på sit gelestivede pandehår, mens hun nikkede til samtalen, som om hun kunne høre den. Tanja havde bedt om røret med en ivrig vinken hen imod sig selv. "Jeg skal lige snakke med ham," havde hun sagt med sin lyse drenge-stemme med luft på, da hun forstod, at han havde sagt det, han skulle.
   Hun var gået ud på toilettet, mens Tanja talte i telefon, og havde prøvet at ridse sine øjne, så de blev røde, så det så ud som om, hun havde grædt og været ked af det. Hun var egentlig ligeglad. Men Tanja kunne godt have ventet. Tanja lagde vist ikke mærke til hendes øjne. Men havde aftalt at mødes med ham.
   Det var dengang, Tanja lige var flyttet med sin mor til den nye lejlighed, de ikke havde råd til. Tanja var pludselig blevet voksen sammen med Kate, de røg sammen, drak vin sammen, drak kaffe sammen. Kate slog ikke mere, de var blevet jævnbyrdige. Og Tanja var flyttet til Jylland kort tid efter. Havde fået en kæreste, hun kunne være voksen med. Tanja havde i deres næstsidste samtale fortalt hende om de dækkeservietter, hun skulle købe til ham, så han ikke fik ødelagt sit sofabord. Og at hun ville overtale ham til at holde op med at ryge hash. Hun havde ønsket Tanja held og lykke. Tanja havde ikke været længe i Jylland.
   Bortset fra deres korte møde i linje 16, var det sidste gang hun talte med Tanja.

Alex er okay. Stille og rolig. Hun misunder ham hans lejlighed.
   De smider sig på sengen, hører Pink Floyd. The Wall. Den er stadig okay. Filmen gik i Park Bio for nylig, og salen havde været fuld af rødøjede mennesker.
   Han finder sit rygeskrin frem og mixer. Han har stadig sit rygeskrin. Hun kan huske, hvor glad han var, dengang han fik det og indrettede det med jointrør, papirer, sølvpapir, lighter. Til sidst havde han højtideligt lagt den store, nyindkøbte klump i. Det havde lige været den første.
   Han rister tobakken. Den søde lugt lægger sig på indersiden af hendes næsebor; minder hende om, at hun ikke er god til at ryge, når hun har drukket. Men hvad fanden, nu er hun jo i gang. Han varmer hashklumpen op og nulrer den ned i sølvpapiret med lange, rolige fingre og ruller rutineret jointen. Hun vil ikke tænde den. Han får ild på og læner sig tilbage i sengen. Rækker den til hende.
   Den krydrede røg brænder gennem luftrøret. Hun burde springe over, men vil heller ikke hjem. Det er det, hun er kommet for. Hun inhalerer dybt, ligesom dengang hun var blevet god til at ryge smøger rigtigt. Hun viser, at hun godt kan ryge. Holder røgen nede. Gentager. Ryger. Inhalerer.
   Røgen bliver i luftrøret, selvom hun puster ud. Hun ånder ud igen for at tømme sig for røg, men hun kan kun trække vejret ind, ikke ud. Hun tager en tår øl for at rense halsen.
   Røgen bliver i lungerne, bliver til klæbrig grød, der bobler, når hun prøver at trække vejret, fylder brystet ud på en måde, der får det til at brænde bag øjnene.
   Grøden stiger op fra lungerne og fylder langsomt luftrøret for hvert åndedrætsforsøg.
   Går det nogensinde væk? Det er jo ikke virkeligt. Og grøden udvider sig og presser sig op gennem luftrøret, presser på spiserøret, til den nærmer sig drøbelen; bliver tykkere.
   Hun kan ikke trække vejret.
   Prøver at tænke på noget, der kan få hendes hjerne et godt sted hen. Hvor er det?
   Hun tænker på sin mor. Hun har altid passet på hende. Holdt hende på panden, hver gang hun skulle brække sig; når hun var så bange for, at livet skulle forlade hende sammen med opkastet og kontroltabet, at hun nogle gange besvimede. Tanken gør grøden tykkere. Det er ikke der, hun skal hen. Hun må ikke tænke på at blive bange. Hun må ikke blive bange for at blive bange.
   Skal ud værelset. Han skal ikke se, at hun ikke kan ryge.
   "Skal lige pisse". Hun smasker henover ordene, selvom hendes mund er så tør, at læberne klæber til tænderne. Prøver at lyde normal.
   Prøver at gå normalt. Hun stavrer gennem den aflange, mørke lejlighed, prøver at huske vejen.
   Gennem køkkenet, gennem stuen, gennem gangen. Mørket bevæger sig på en gråskala fra hvid mod sort.
   Gulvet gynger under hende i gangen, det er en hængebro; hun ser loftet hæve sig over hende, indtil det forsvinder i mørket, hun har set det før et sted. Tanken flyver med op i mørket, inden hun får grebet fat i den og hun går videre over hængebroen.
   Hjertet vokser, fylder brystkassen ud, hamrer dumpt mod ribbenene, i takt med lyden bag væggen, den dybe, brummende lyd, den pulserer, der er en stor dunkende motor bag væggen, det er en lastbil i tomgang, den overdøver hendes trin.
   Fødderne synker i sand; det er svært at komme igennem det, hun synker; det er tungt, må løfte fødder højere, komme fremad, sand op til knæene, grød i lungerne, svært at holde balancen, støtter sig til væg, hånden glider igennem savsmuldstapetet, det er helt blødt og varmt, det giver efter, fødderne hænger fast i sandet, armen er inde i den bløde væg. Hun følger armen ind i den dunkende larm.
   Der er en, der tager fat under hendes arme og hiver hende op. Hun slår en skid, da han gør det, har ingen kontrol over sine muskler. Registrerer et sted i baghovedet, at det nok er pinligt og mumler et grødet "hov" og et forsøg på et fnis.
   "Hold da kæft, du bragede lige ind i min dør". Hun kan høre ham gennem den øredøvende motorlarm, fortsat tomgang. Kan ikke huske hans navn. Roommate.
   Han har stadig fat under hendes arme. Skubber hende roligt ned gennem gangen, der har fået låg på igen. Sandet bliver mere kompakt at gå i, hun går nok i brændingen. Han leder hende videre, måske er de ude på toilettet?
   Hun glider ned på gulvet. Kolde fliser mod kinden. Pulsen suser i ørerne. Eller er det bølgeslag? Nej, hun er på land, bølgerne får det til at duve. Underlaget er hårdt. Hun kan ikke synke ned i det.
   Synet kommer gradvist tilbage. Det er to drenge, der bor i lejligheden, tænker hun og undres et sted i sit baghoved over sin evne til at se, til at se den slags. Hun kan se det bare ved at kigge på gulvet. Blikket flugter klinkerne, gulvet på højkant, ser de sorte pletter, hvor støv og snavs har sat sig i pispletterne, gule striber udløber fra pispletterne, løber op ad kummen, det må være fordi den ligger på siden uden at gøre det.
   Det er ikke så rent, som når man går i brædderne derhjemme. Men det er ok. Det er et badeværelse. Et godt sted at være, hvis man skal brække sig. Ikke at hun kan komme op til toilettet. Det er fint at ligge.
   Kunne godt drikke noget. Hendes mund klistrer sammen, al væde i hende er trukket ud i jointen. Vand. Eller cola. Ja, cola. Og chips. Få æderen. Fråderen. Tage otteren til Staden efter rygeren. Hvorfor taler man altid i bestemt form, når det handler om at være skæv? Det var godt tænkt. Hun tænker klogt. Var det dét, hun tænkte?
   Motoren skifter gear og fader ud. Hun holder hånden foran sit ansigt, den kunne godt komme op fra gulvet. Så kan hun måske også.
   Går gennem lejligheden igen, spoler filmen tilbage til start med hånden kørende over det noprede tapet med puds under. Sætter fødderne forsigtigt for hvert skridt, ikke synke i, isen holder.
   Pladen er slut. Alex sover. Hun drikker sin øl og resten af hans. Ingen grund til at stoppe.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 14/09-2018 16:00 af Lise Hendriksen Lose og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1813 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.