11Verdens ende
Kan man gå til verdens ende · Kan man få et stykke af himlen · Kan ... [...]
Digte
9 dage siden
5Det må være kærlighed
KLASK! · Min kind stikker og der breder sig en brændende fornemmels... [...]
Kortprosa
18 dage siden
8Mennekser
Vi bader os i en oase af fortyndet pis · Vasker os rene i løgne · Tag... [...]
Digte
1 måned, 2 dage siden
5Barndom
Det dunkle lysindfald i hjemmet, zoomer ind i en helt lige strål... [...]
Blandede tekster
1 måned, 4 dage siden
3Forfald
Mørkklædte skikkelser cirkler rundt, mens de indledningsvist fort... [...]
Blandede tekster
1 måned, 5 dage siden
12Ensomhedens gade
I ensomhedens gade · Mørklægges ethvert lys · En bestandig kærtegnels... [...]
Digte
1 måned, 6 dage siden
5Triste Tristan
Triste Tristan · Trak trøjen på · Trøjen trævlede på tværs og på s... [...]
Rim og vers
1 måned, 29 dage siden
6I sorgen har jeg hjemme
Morgendagens lys · Gør natten gennemsigtig · Kaster sit skær på min o... [...]
Digte
3 måneder, 12 dage siden
5Skyggeside
Vi er uadskillige · Uopløselige · En og samme celle · Sammensmeltet fra... [...]
Digte
5 måneder, 4 dage siden

Puls: 36,1

Publiceret: 7
Afgivet: 15
Modtaget: 52
Anastacia Svensson (f. 1995)
Mørkklædte skikkelser cirkler rundt, mens de indledningsvist fortære ethvert atom som tikkende forlader min krop og kollidere med gulvets betonlignende overflade i dét mit udtømte hylster tilfalder til jorden, så det giver en gennemtrængende genklang, der fylder hjemmet med en symfoni af flygtige og på samme tid let tiltagende toner.
Et omvandrende omrids, en ikke eksisterende eksistens, i færd med at blive opslugt af den eksistentielle virkelighed.
Er det virkelig her jeg befinder mig nu?
Jeg sitre lydløst og udstøder et dybt og rungende suk.
Lysets indfald, belyser de hvirvlende støvfnug som danser legesygt rundt i luften og henkaster opmærksomheden på de brogede vinduer, der er udformet som stikkenende firkanter, med et tilsløret udsyn.
De mørklagte vægge, som er beklædt i ensomhed, er ikke længere bare vægge.
De er blevet til tremmer, som inddæmmer ethvert foretagende af eskapistiske forsøg.
Mine forlagte minder, har søgt tilflugt i de aller mørkeste afkroge af hjemmet og dukker med jævne mellemrum uinviterede op til overfladen, som glubske og omsluttende skygger, der trækker mit rådne skrog med sig helt ned til afgrunden.
Det må være sådan det føles helt ugenstridigt at forfalde, mens man står som tilskuer og betragter sit lig der fortrinsvist aftager og fordærver dag for dag.
Tomme ølflasker overdynger det runde sofabord og skjuler den vildfarende aske, som omkranser de nikotinlugtende cigaretskodder, der pryder det overfyldte askebæger.
Det tager næsten form som kunst.
Jeg tror at jeg vil kalde kunstværket "forfald"
Mine øjne henfalder igen på de mørkklædte skikkelser, som cirkulært omslutter mig og nu skiftevis hvirvler de ubesejrede nullermænd kaotisk rundt i min stue, indtil de nærmest sammensmelter og formtager sig til en skygrå lignende candyflosh.
Jeg hidkalder mine sidste kræfter og får vaklende stablet mig på benene igen, mens jeg afsøgende leder efter den halve joint, som jeg lod tage sig ud i mit kunstværk, da jeg for mindre end en halv time siden, fortumlet smed den fra mig, da de mørkklædte skikkelser begyndte at opsluge mig.
"Der var den" udbrød jeg og fiskede den halve joint op fra bordet, som nu var tilsølet i daggammelt øl.
Jeg forsøgte mumlende at puste liv i den druknede joint igen, da mit blik fæstnede sig ved bordet i dét realismen bragende indtraf, og gjorde sit skødesløse indtog i den tilslørende røgsky, som indrammede mit ansigt, der nu var hensunket i en skrå og stirrende stilling.
Mine sveddryppende hænder, havde søgt op til mit let aftagende ansigt og placeret sig på hver sin side af mine tåregennemvædede kinder, mens de ætsede sig fast til et karikeret udtryk af kunstværket skriget.
Det giver et ryk i mig og hele min krop spjætter og bæver, mens jeg isnende henfalder til de mørkklædte skikkelser, der nu barrikadere sig omkring mig og skaber en blokade for udsynet til alle de fremtittende glasflasker, der sammen med de sammenkrøllede cigaretpakker og det overfyldte askebærger, hærger på bordet og vidtgående belyser tingenes tilstand.
Jeg er jo tættere på bunden, end de sørgelige og forsømte sjatter, som er ladt tilbage i utallet af ølflasker, der på så utilsløret og oprigtig vis, fremgår som et af hovedværkerne i mit utilsigtede kunstværk "forfald"
Jeg fortrækker mig en smule og min mimik aftager nu gradvist, i takt med at jeg hensynker i sofaen og suger det sidste liv ud af min hvæsende joint, i dét jeg husker på noget som min aller kæreste veninde engang sagde til mig "der er altid endnu en bund, under en bund"

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 07/07-2020 10:37 af Anastacia Svensson (AnaVienna) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 573 ord og lix-tallet er 65.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.