En dag kommer Uffes bror Holger på besøg og havde som sædvanlig en skidegod plan lige som Egon. Vi tager til Bornholm, får hyre på en fiskekutter og tjener måske en halv million på tre måneder.
Det var en kold blæsende dag på Nexø havn d. 2. januar 1983. Uffe var netop landet på Bornholm dagen før og indlogeret sig på Sømandshjemmet. Han havde taget chancen og fået orlov fra pædagogjobbet på Islands Brygge, uden løn selvfølgelig. På jagt efter en hyre, havde han fået fat i en skipper, der manglede mandskab. På havnen fik han nummeret til Gert Ipsen, ringede fra en boks, præsenterede sig kort og hørte mest dybe suk som svar. - stilhed - Men Uffe kunne jo kigge ned ved båding ved middagstid. Båden! Hvad hed den? Hvor lå den og hvornår var middagstid? Det nåede han ikke at spørge om før Gert lagde på. Han får fat i andre på havnen, som peger ud mod Gerts kutter.
Middagstid er ved 12-tiden, altså frokost, og ikke ved 18-tiden hvor man plejer at spise middagsmad. Der står han 11:30 og spejder efter en der kunne ligne en rigtig skipper. Der blev jo tjent styrtende på fiskeriet, så han kiggede efter store biler. I det fjerne nærmede sig en grøn Puch Maxi med kasse bag på og en kraftig mand i Nexø-habit på sædet. De hoppede ombord og han gav en lille rundvisning før de stod i styrehuset og kiggede. Han sagde ikke rigtig noget forståeligt. Hvaaae så, spurgte Uffe. Kan jeg så få en hyre? Jo jo Nu kan vi jo se ad. Men jeg kan ikke gi' dig fulde procenter. Du kan begynde med 5% sagde han. Normalt fordeles salget af fangsten med 50% til båden og 50% til mandskabet. Med 3 mand vil det jo være 17½% pr. mand. Det eneste Uffe selv skulle skaffe, var en lægeattest, en sømandsbog og et par gummistøvler 2 numre for store. Men det hastede ikke, for vi kommer ikke på havet foreløbig mumlede Gert. De lovede stormende kuling langt ind i de næste uger. Gummitøj og termotøj kunne han låne af Gert. Der lå noget brugt under barken. Du skal ikke gå hen og købe nyt, for det koster omkring 1500 kr. sagde han. Der skulle gå en måned før de kom på havet og kunne se frem til den første afregning.
Uffe står med begge ben solidt plantet i paunen på kutteren. De netop op halede torsk når ham til knæene. Nu skal der slagtes. Frem med kniven, pegefinger i øjet og fat med tomlen under munden. Struben skæres over og kniven føres gennem bugen til gathullet. Indmaden hives ud og kastes overbord til de evig sultne skrigende måger. Hvis der er god lever og rogn, sorteres dette fra. Til slut smides torsken i en anden paune efter størrelse. Den godt øvede fisker har konstant en torsk hængende i luften, før den lander og en ny er på vej. Men Uffe er ny og bruger en del længere tid pr. fisk.
De havde været på havet næsten hver dag en måneds tid, så efterhånden får han lidt mere rutine og øger tempoet. Men når aldrig hans ældre erfarne makker til sokkeholderne. Skipper er i styrehuset og holder øje med både kursen, søkortet, andre fartøjer og sit mandskab på dækket. I stille vejr uden anden trafik, kom han dog af og til på dækket.
Uffe erfarer at det nok er med god grund, han måtte starte med 5%. Skipper placerede ham bag lågen til lastrummet på de første ture uden kniv, så han ikke kommer til skade når der skal slagtes. Brækker sig og fortsætter. Laver mad og kaffe og brækker sig. Han var sgu ikke til megen gavn på havet den første tid. Efter ophaling skal torsken vejes af i 25 kg. Pr. kasse og ises. Dernæst smides op på kajen og stables på paller. Det klarede Uffe lidt bedre. Når dækket var spulet holdt de fyraften. På gode fangstdage kunne den let blive 23:30 og så møde igen 04:00 næste dag. Han mødte altid til tiden i det mindste - og altid ædru. Det havde han også lovet skipper, da han fik hyren. Uffe tabte en del kilo og fik en bedre fysik, blev udstyret med kniv og slagtede nu selv torsk i egen paune. Efter ca. 1½ måned stod der pludselig 17% på lønsedlen, uden der blev sagt et ord på forhånd. 1.marts sluttede hans orlov fra pædagogjobbet i København. Uffe sagde op for fisk lugtede nu af rigtig mange gode penge. Der var også et underskud, der skulle indhentes fra januar uden indtægt.
Men hvorfor blev han ved? Hvad med hans fag? Inderst inde var han træt af børn og især alt bøvlet med forældrene. Samtidig ville han gerne få sine mere maskuline sider i spil og bevise at han ikke kun var en rar følsom pædagog i en feminin kvindedomineret verden med de rette fodformede holdninger. Han trængte til luft. Uffe var også blevet glad for sin krop, der var blevet stærk uden fed mave og spaghetti arme.
Men hvorfor, ja hvorfor skulle hans gummistøvler være 2 numre for store? Det er så du kan sparke dem hurtig af, hvis du ryger i baljen, grinede skipper. Ellers bliver du trukket ned og drukner.
Skipper var en meget rar og hyggelig mand - på land. Flere morgener mødte de op og stod og gloede ud over vandet længe, før skipper besluttede om de skulle på havet dag. Om det var vejrudsigten, skippers dårlig ryg eller kvoterne der afgjorde det, var ofte lidt uklar. Så blev Uffe sendt efter en 12'er med hof og de hyggede sig rigtig. På havet var han en ganske anden. Han råbte, skældte ud og kommanderede oppe fra sit styrehus. Ofte forstod Uffe ikke hans markante dialekt og sære udtryk. Samtidig overdøvede den klassiske Hundested motor al samtale. En gang fik Uffe dog opfanget at han råbte: Smid skovling yd! Desorienteret kiggede han rundt overalt på dækket. Fik så øje på den lille is-skovl, der lå under barken. Men nej, det kunne ikke passe at smide den nye skovl over bord. Gør det ikke. Skipper kom vred ned på dækket, gik op foran og vippede en megatung stålplade ud over rælingen, så den hang og dinglede. Ahaaa! - den plade der holder trawlet nede kaldes skovlen. Der var en mere agter ude. Derefter kunne vi smide selve trawlet ud over rælingen, så skipper kunne sætte skovle og trawl ud oppe fra sit styrehus. Og sådan var der jo så meget der skulle læres.
Det med at veje fisk af og hælde i kasser, var han efterhånden skrap til. Selv i høj sø magtede han oftest at ramme de 25 kg. Uden vejning. De havde lige fået ny vejespand og vægten var indstillet til den gamle. makkeren og skipper var uenige om den nye spand var lettere eller tungere end den gamle. Uffe holdt på at de var lige tunge. Et lille hyggeligt væddemål blev indgået. Ved kontrolvejningen fik Uffe ret. Det skulle han aldrig have fået. Skipper talte ikke til ham i flere døgn, men brokkede sig højlydt over madlavningen og dårlig kaffe.
En da får Uffe besked om at hans hustru venter på sømandshjemmet, når de kommer i land. Kirsten og Uffe får en masse hjælp for at redde deres ægteskab. Mange søde mennesker fra Indre Mission har deres bønner, kirkegang og støttende samtaler bygget på Bibelen. Hjælpen fra de kristne rækker dog ikke til at stoppe Kirstens misbrug af alkohol og piller. Heller ikke Uffes tiltagende drikfældighed kan de hjælpe med. de bliver skilt i juli '85.
Knap er Kirsten udskrevet fra indlæggelse på psykiatrisk, før Uffe har halet en ny kvinde indenfor. Han har jo heller ikke råd til at sidde alene i det nye hus. Jytte og Uffe gifter sig 5/7 '86 og skilt 3 mdr. senere. Herefter følger et års tid med salg af hus og endnu en omgang værelser med adgang til bad.
Sommeren indfandt sig og det var slut med torsken. Der blev rigget om til sildefiskeri. Skippers bror med de 350 hk. gjorde ligeså. De to både fiskede ved at trække et kæmpe trawl mellem sig. Sild fiskes om natten, så mandskaberne på begge både mønstrede ved 21-tiden. En aften kom en af de unge fyre slingrende med en pose bajere. Gå ned i køjen og sov den ud til vi gi'r på, fik han besked om. Men han dalrede rundt og endte oppe i styrehuset hos skipper, hvor han stod og vrøvlede. Omsider var han dog på vej ud af styrehuset og idet han er ved at træde ned på dækket, kommer der en pludselig høj sø. Båden krænger voldsomt og knægten er ved at flyve ud over rælingen. Resolut griber skipper om en udspændt wire og får hevet ham om bord med den anden hånd. Så kunne det nok være han blev fulgt helt til køjs. Det var nogle dejlige dage på havnen efter nattens sild var landet. Der var aldrig øl med på havet, men på de varme sommerdage blev der hentet en del 12'ere med hof, som alle nød sammen med ny røgede sild - også efter silden var sluppet op. Ja det var sgu noget andet end det hårde torskefiskeri, men der var ikke rigtig penge i det. Sådan lige til madpakken, smøgerne, bajerne og huslejen. Apropos husleje havde Uffe lige købt hus og havde mistet retten til dagpenge. Bistandshjælp nægtede han at søge om. Men bukserne holdt. Selv uden andre indtægter, mente skattevæsenet at han havde tjent kr. 200.000 i 1983. Så det ska jo nol passe. En pædagogs årsløn lå på ca. 150.000.
Om efteråret skulle båden kølhales. I et par måneder blev den tjæret, skrabet og malet fra køl til mast. Ingen fisk ingen løn. På den første fisketur gik det ikke godt for Uffe. Han skar sig i fingeren, søsygen kom igen og han var slet ikke i form. Den gamle stolthed ved fiskeriet udeblev. Gert og Uffe sad og drak kaffe bagefter, hvorpå Gert stille rækker Uffe sin søfartsbog og beder ham pakke sin køjesæk. Du har jo en uddannelse Uffe og fisker bliver du aldrig. Skipper havde ret. Den livsform skulle man være opvokset med.