Tiden efter Caminoen


13 dage siden 0 kommentarer Noveller mennesker fortid satire

2Ud af boksen
Prøver på at tænke ud af boksen · tanke op med nye tanker · bryder ne... [...]
Aforismer og gruk · tanker, strøtanker
1 dag, 9 timer siden
1Lige ved og næsten
Hendes røde lange hår kildede. Hun tog mig blidt om nakken og ber... [...]
Noveller · tabt mulighed, skuffelse, forbudt kærlighed
3 dage siden
1Ordspild
De kan både være sure · eller temmelig søde · og slipper gerne ud · men... [...]
Aforismer og gruk · pladder, sjov, gåde
4 dage siden
2En falsk løgn er vel sandhed?
En falsk løgn er vel sandhed? · Passer på og ser mig for · når jeg mø... [...]
Digte · selvbedrag
5 dage siden
1Til evig tid
Adolf havde stået længe og banket på, men vidste det bare ikke se... [...]
Fantasy · magtesløshed, skæbnen efter døden
6 dage siden
3Dug rimer på græs
Kun duggen rimer på græsset. · Solen kaster lange skygger · over svup... [...]
Digte · styrke, tiltro, hold fast
12 dage siden
0Tiden efter Caminoen
Efter pilgrimsrejsen til Spanien fandt jeg både taknemmelighed og... [...]
Noveller · mennesker, fortid, satire
13 dage siden
0Brev til mig selv
Kære Uffe · Du har så ofte ærgret dig og fortrudt en masse af de va... [...]
Blandede tekster · selvindsigt, selvværd
17 dage siden
4Tiden
Lige to sekunder · måske et helt minut · de fås i store bundter · indti... [...]
Digte · galgenhumor, afsked, udnyt livet
18 dage siden
2Nytter det noget 3
Sofie var lidt gnaven da Mike kom hjem fra arbejde. · Hvad er der i... [...]
Noveller · familiebånd, afhængighed, skæbnefortælling
21 dage siden
2Øjne og hænder
Luk munden. Dine øjne snakker · mørke øjne der kan dræbe · blanke våd... [...]
Smilebåndet · indre balance, intuition
23 dage siden
2Nytter det noget 2
Den sad kun stille et øjeblik før den igen ville videre. Hele tid... [...]
Noveller · drama, samfundskritik, observation
23 dage siden
2Nytter det noget 1
De var tidlig oppe den dag, for Mike ville komme forbi ved 9-tide... [...]
Blandede tekster · mangfoldighed, arbejde, forandring
25 dage siden
3Udsmideren
En tilfældighed gjorde udfaldet · det var nok bare et lille indfald... [...]
Aforismer og gruk · mod, kamp, ordleg
26 dage siden
0Genboerne
Nr. 17 Andreas Nr. 19 Kirsten · Nr. 21 Gitte Nr. 23 Anne og Sonny · N... [...]
Blandede tekster · hverdag, konflikt, forståelse
27 dage siden
4Platheder
Det rumler · Lyt til din mavefornemmelse · den kan du stole på · Jeg hø... [...]
Digte · maven snakker
28 dage siden
1Stopper op
På sin første tur hen ad gaden, nærmede han sig den lille rundkør... [...]
Livshistorier · forandring, gudstro, virkelighed
29 dage siden
1Opture og nedture
Appelsinen der faldt ned i Uffes turban, viste sig i '88, at bliv... [...]
Livshistorier · stress, udvikling, livshistorie
1 måned siden
4Er du åndsvag
Måske havde han gjort noget helt tosset. Den ene råber hele tiden... [...]
Livshistorier · livshistorie, mennesker, hverdagslivet
1 måned, 1 dag siden
1Helt i fisk
En dag kommer Uffes bror Holger på besøg og havde som sædvanlig e... [...]
Livshistorier · selvbedrag, mangfoldighed, selvironi
1 måned, 4 dage siden
1Fred, frihed, fængsel
Flugten · D. 26/3 '99 sælger de huset i Arnager med stort overskud ... [...]
Livshistorier · tvivl, had, længsel
1 måned, 5 dage siden
1En rigtig familie
Med sit store talent for en god handel, havde Lene forhandlet sig... [...]
Livshistorier · dæmoner, psykisk smerte, reflektion
1 måned, 5 dage siden
4Fejlerier
Glad for at dumme mig · Tog chancer uden omtanke · Det blev måske en ... [...]
Aforismer og gruk · humor, livet, perfekt
1 måned, 5 dage siden
2Ridser i lakken
Lene viser at hun har rigtig god økonomisk sans og har allerede i... [...]
Livshistorier · lyst, sårbarhed, ansvar
1 måned, 6 dage siden
5Dødsfald
Søndag aften kl. 22:30. Uffes telefon ringer. Han var lige ved at... [...]
Blandede tekster · virkelighedsflugt, afsked, sorg
1 måned, 7 dage siden
1Drømme på vej
Der var engang for en evighed siden. Han bor til leje på 1. sal m... [...]
Livshistorier · drømme, parforhold, spænding
1 måned, 8 dage siden
2Caminoen
Caminoen · Jeg kan ikke fransk. Er i vildrede. Henne ved en bænk st... [...]
Livshistorier · selverkendelse, rejse, eventyr
1 måned, 9 dage siden
2Min fordom
Jemmeværnet · Jeg ser dem for mig stå der og svinge myndigt med sta... [...]
Livshistorier · danmark, samfundskritik
1 måned, 13 dage siden
2Misbrug
Afhængig af misbrug · Det er jo ikke forbudt at være misbruger til ... [...]
Livshistorier · dumhed
1 måned, 14 dage siden
1Til evig tid
For tiden er jeg sur · og genstand for mit begær · der gav gammel gæl... [...]
Digte · tiden
1 måned, 16 dage siden
2Mor og far
Uffes mor går bort i 2005 efter flere år med bl.a. Parkinson. Sel... [...]
Digte · familierelationer
1 måned, 22 dage siden
1Alvor nedbrydes
Krigen var i gang. Han krøb sammen oppe i et træ med sin bøsse og... [...]
Blandede tekster
1 måned, 23 dage siden

Puls: 91,9

Publiceret: 32
Afgivet: 143
Modtaget: 60
Uffe Markmann (f. 1954)
Efter pilgrimsrejsen til Spanien fandt jeg både taknemmelighed og glæde ved næsten alle de goder, som hjemmet bød på. Min bløde lænestol og det lune badeværelse satte jeg særlig pris på. Men det trak hurtigt i mig, for at vende tilbage til Caminoen og engang fuldføre det enkle liv med rygsæk og helt særlige mennesker, som gerne deler mad og historier. Folk der ikke opfører sig som en gennemsnitlig grådig turist. Jeg savnede dog min nye kæreste Hanne, som var forsat alene efter min hjemrejse. Der ville gå nogle uger før vi mødtes igen. Jeg brugte tiden på at fordøje og bearbejde alle de indtryk jeg havde med mig fra rejsen og dele dem med andre.

Hannes hus, som jeg var flyttet ind i, havde 3 etager. Der havde været butik før i tiden, så der var to store vinduer ud til gaden, som flugtede med fortovet. Fra entreen var et par trin ned til det lave "butikslokale", hvor vi havde indrettet soveværelse. Badeværelset lå også hernede. Oven på var der køkken alrum, og en stor dagligstue. På 1. sal havde to af Hannes børn deres værelser. Den ældste Kasper, var flyttet hjemmefra og souschef på en stor Q8 tank. Nikolaj lagde vægt på at han var 17½ og dermed snart kunne bestemme selv. Foreløbig bestemte han at bo hjemme, hvor han faktisk bestemte en hel del. Hans meget fleksible døgnrytme påvirkede dog mit og hans mors liv, når han kom ned ved 13-tiden og beklagede sig over at der manglede mælk til hans cornflakes og stadig glemte at tage sit brugte service og pizzarester med ned fra værelset. Nikolaj var meget følsom, sagde hans mor, hvorfor jeg måtte være varsom med påtale af det rod han efterlod i køkkenet. Men jeg blev sgu irriteret, når den lange lømmel kun levnede få cm. Bordplade til anden madlavning. En dag blev han rasende på mig, slog i bordet og mindede mig om at jeg ikke var hans far, hvilket heldigvis var sandt.

Hans mor havde god forstand på sin unge følsomme teenager og kæmpede mange kampe for at få skabt et bare nogenlunde tåleligt bofællesskab. Hanne havde desuden stor erfaring fra sit arbejde med udsatte unge på en efterskole. Desværre var Nikolaj ofte blevet misforstået og havde totalt manglet den rette pædagogiske indsats i folkeskolen.

Anderledes gik det for Emilie, som skulle konfirmeres til næste år. Hun var dygtig og flittig i skolen uden særlig pædagogisk indsats. Desuden var hun mormor og morfars store håb til den næste generation. Hun var "bidt af en gal hest", hvilket betød en stor symbiose til den pony, som hun brugte det meste af sin tid på sammen med mormor og morfar. De sørgede for alt udstyr, træning og undervisning af Emilie. De var begge pensionerede skolelærere og havde store ambitioner på Emilies vegne. De så et stort talent i hende og tilmeldte hende mange stævner og konkurrencer, hvor hun ofte kom hjem med gode medaljer. Til et større stævne på Fyn, tog vi alle afsted. Hannes forældre arrangerede og betalt alt. Så med hesten i trailer, madkasser på køl og minibussen tæt pakket, drog vi alle afsted undtagen Nikolaj, som lovede kun at holde en lille fest den weekend. Da vi på hjemrejsen lander sultne og trætte på færgen, ser vi frem til den store buffet. Udover et par skoleklasser er der kun ganske få gæster i restauranten. Vi enes om at vente lidt til de ca. 40 elever lige har været oppe første gang og fylde deres tallerkner. Deres lærere sidder samlet og hygger sig med rødvin. Eleverne bliver ved med at strømme hen til buffeten. Da vi kun har en halv time før anløbet i havnen, rejser farfar Hans sig, bryder ind i den tykke kødrand af børn og samler mad ind. Vi andre følger trop. Eleverne er venlige og giver plads, da en lærer letter røven og forlader rødvinen. Han er fortørnet over at vi springer foran i køen og ikke lader børnene få deres mad. Nu kan jeg se at Hans behersker sig. Han bider tænderne sammen, bliver rød på halsen og hans næsebor vibrerer, da han kort, klart og kontant sætter den unge lærer på plads. Hans mener at lærerne ikke er deres opgave voksne, når eleverne ikke vejledes til at tage hensyn og helt overlades til sig selv. Den unge lærer slår opgivende ud med armene og undlader at forklare den gamle pensionist om de nyeste moderne pædagogiske strømninger, hvor de voksne skal blande sig mindst muligt og slet ikke sidde sammen med børnene og tilse, at andre gæster, også kan komme til. Børnene fniser lidt forlegent da deres lærer slingrer hen til kollegaerne. Måske kunne hans usikre gang skyldes at der var bølger på vandet. Hans glemte at få navnet på den skole de kom fra, så han kunne klage til skolelederen.

Hannes bror, som arbejdede i sundhedsstyrelsen, var sammen med deres forældre blevet enige om, at vi alle og især Nikolaj kunne trænge til en rigtig kulturrejse. Her ville farfar Hans virkelig kunne øse af sin store viden, som historielærer og broren udfolde sig som verdensmand. Turen gik til Italien, hvor broren havde sørget for et stort sommerhus med pool og bil ved ankomst i lufthavnen. En bortkommen kuffert og en lukket biludlejning forsinkede os kun 4 timer og vi fandt huset ud på natten. Dagen efter var broren mere høj i hatten, da vi skulle bestille mad og drikke på en finere restaurant, hvor han mestrede at konversere på italiensk og blære sig lidt med sit kendskab til de lokale vine. Ude på P-pladsen, var det hele ellers nær blevet aflyst. Nikolaj ville meget hellere på Mc. Donald og nægtede at tage kasketten af og sørge for at underbukserne ikke var synlige. Men Hans var stædig og nægtede at følges med ham. Mormor Lone blev hende der løste op for de to fastlåste kamphaner, der stod med ryggen til hinanden. Hun klapper Nikolaj blidt på kinden og roser hans flotte kraftige hår, som desværre er skjult, mens alle kan se hans grimme underbukser. Hun holder om Hans, kysser ham på munden og hvisker noget til ham, så han smiler helt op til ørerne. Da han vender sig om, har Nikolaj hevet bukserne op og stå med kasketten i hånden. Ved de efterfølgende besøg til udsøgte spisesteder, valgte Nikolaj at blive hjemme ved poolen med en god pizza og Coca Cola.
   Hans prøvede at være lidt morsom, da han spurgte Nikolaj om han også ville blive hjemme med pizza, når vi andre skulle besøge det skæve tårn i Pisa. Den fangede Nikolaj ikke lige, men en hel dag alene i sommerhuset, var alligevel for meget. Turen til det skæve tårn var blevet virkelig hård for alle. Det var nærmest umuligt at komme ind i byen og parkere og da der endelig dukker en ledig P-plads op, kommer en vagt for at modtage 5 euro for en billet til 3 timer. Da broren har betalt, vil vagten lige hente billetten på kontoret. Lidt efter kommer politiet og bortviser os. P-vagten var en svindler, der tjente godt på turisterne. I øvrigt var der tydelig skiltning med parkering forbudt. Lidt slukøret måtte broren parkere et godt stykke fra det skæve tårn uden for byen. I bagende sol og dårligt fodtøj trampede vi afsted. På vejen ville Emilie selvfølgelig have en is og Nikolaj en cola mens mormors sandaler gnavede. Da vi endelig når målet er der lange køer til det afspærrede område. Entrebilletten omfatter også en flot gammel katedral, men kræver tildækning af skuldre og ben, hvilket ingen sommerklædte turister havde skænket en tanke. Men det var der tænkt på, for i souvenirbutikken kunne vi købe en hvid papirdragt til 10 euro. Hans livede rigtig op, da vi kom ind i katedralen, for her var han på hjemmebane i kirkehistorien, arkitekturen, malerier og religiøse symboler. Han talte dæmpet men hele tiden. Alle prøvede vi at se interesserede ud indtil hans rundvisning var slut. Nikolaj var blevet væk, men fundet på en cafe bagefter.
   Jeg blev grundigt vaccineret mod fremtidige kulturrejser med et tæt pakket program, hvor næsten alle store attraktioner skulle besøges på en uge og 2 rejseledere, der mest var optaget af at fremvise egne ever og store viden. Men hvem siger nej når alt er betalt og kæresten gerne vil behage både sine forældre og sin lillebror.

Hanne og jeg havde også et rigt og varieret liv på hjemmefronten. Hun havde en gammel veninde Tina, som vi hyggede os med næsten hver lørdag sammen med hendes mand Jan. På skift stod vi for god mad og drikke ved vores sammenkomster. Jan var rigtig god til især desserter, og jeg var bedst til at skrælle kartofler, dække bord og vaske op. Emilies far, som var genbo til os, deltog også af og til og bidrog til en god stemning. Efterhånden udviklede vores små fester sig, menuerne blev stadig mere avancerede og ligeså udbuddet af gode vine og nye drinks. I starten var det fint nok med frikadeller og øl til maden. Da jeg første gang fejrede nytår sammen med dem kom Tina og Jan op med det helt store udtræk af hjemmelavet mad i en 4-retters menu plus en dessert, der bare sparkede røv. De havde kort forinden købt et nyt meget lækkert byhus, som de var stolte af at vise frem. Tina var fuldmægtig i en betroet stilling tæt på borgmesteren og Jan var økonomichef ved kommunens IT-afdeling, så de havde en stærk og bundsolid økonomi.

Efter den meget kulturtunge ferie til Italien, syntes Hanne at vi havde brug for en ferie ude i naturen. Hun foreslog en kanotur på 5 dage oppe i Sverige. Den var jeg helt med på og Emilie også. Nikolaj frygtede dog myg, våde soveposer og store anstrengelser så meget, at han afslog. Hanne havde erfaring fra sit job på efterskolen og vidste hvad vi behøvede af udstyr og proviant. Emilie ville gerne have en veninde med og det passede fint, da det er bedst med to personer i hver kano. Med kort over søer, vandløb og sheltere, samt vandtætte tønder til al bagagen kom vi fint afsted i stille tørt vejr. Hver aften fandt vi en ny lejrplads med shelter, tændte bål, lavede varm mad og nød den smukke natur. På trods af lidt bøvl med at Emilie glemte sin pyntetaske på en bred, havde vi et fint samarbejde alle fire. Da Emilie opdager at hun ikke har sin taske, vender vi begge kanoer og padler for fuld fart tilbage til bredden, hvor et svensk par har slået telt op. De havde set den ligge i vandkanten og samlet den op, så vi kunne fortsætte i godt humør. På tredjedagen har vi en længere sejlads på en stor sø, med kurs mod et shelter vi knap kunne ane. Dog hjalp kortet og vores kikkert, så vi ikke padlede helt skævt. Luften er blevet tung og fugtig og vandet er stille som et spejl. Forude er himlen blå og klar. Idet jeg vender mig, ser jeg nogle kulsorte skyer nærme sig og pludselig tager vinden fat i voldsomme ryk. Vind og bølger kræver mange kræfter for at holde kursen, men vi er alle fire i god form. Så kommer den ventede regn i kolossale mængder. Da vi omsider får trukket kanoerne op på bredden og sikret dem, opdager vi at shelteren er optaget af en mand og hans to døtre. Man kunne jo ikke booke på forhånd. Vi gør klar til slå telte op, da manden vinker os hen og tilbyder at deles om pladsen. Vi fyldes alle med stor taknemmelighed og hygger os, både børn og voksne. Hanne får trukket vores sidste flaske rødvin op til stor vederkvægelse og børnene får chips og cola til aftensmad, selv om det viser sig at manden normalt ikke drikker alkohol og går ind for sund økologisk kost.
   Regnen fortsætter og alting bliver drivvådt, så vi opgiver den flotte svenske natur og knokler direkte tilbage, afleverer kanoer og finder et hotel. Da vi kom hjem, fandt jeg min hemmelig flaske champagne, der var tiltænkt et frieri i solnedgangen og fuglene kvidrede sagte.

Da Hanne over tid havde fået raget så mange permanente skavanker til sig, at hun ikke magtede et fuldtidsjob, fik hun førtidspension. Love og regler var knap så skrappe og kommunekassen havde det godt. Det åbnede så mulighed for at Hanne kunne blive selvstændig med eget værksted, butik og cvr nummer. Den nederste etage blev ombygget og indrettet til formålet, mens Hanne og jeg rykkede op på Nikolajs værelse, der omsider var flyttet hjemmefra. Hannes produkter var quiltet strik i flotte designs og pustet op til kunsthåndværk. Hun solgte mest til venner og bekendte der købte sokker som var til at betale. De gik som varmt brød. Jeg blev medejer og skød en stor del af min opsparing ind til materialer, strikkemaskine og firmabil. Tinas søn, som var tømrerlærling, og jeg hjalp hinanden med et tungere ombygningsarbejde. Hanne lavede en fin hjemmeside og brugte bl.a. sin datter og mor som fotomodeller. Efter nyhedens interesse havde lagt sig, faldt omsætningen stødt og Hannes skønne hvedebrødsdage med firmaet blegnede tilsvarende og jeg blev også lidt bekymret for min investering.

Nu havde Tina og Jan altid været der for Hanne, når det hele så trist og mørkt ud. En lørdag, hvor der omsider er skruet lidt ned for den overdådige mad og fine vine, foreslår Tina at vi alle fire Rejser sydpå i sommerferien. Jan ser lidt spørgende ud og strammer munden lidt, men nikker da Tina sender ham et blik. Bare dase, shoppe, solbade, spise og drikke. Ja det var da noget andet end en tætpakket kulturrejse og vild natur i Sverige. Hanne liver helt op for nu har hun og Tina et nyt projekt at gå op i. Tina og Hanne fniste som to teenagere og sagde at der var rigelig med kultur at opleve ved poolen, og ikke mindst i baren. Og naturen lå jo og flød alle vegne på stranden. Hanne og Tina blev enige om at vi alle fire helst ville til Tenerife. Ferien kunne gøres til en god pris, når vi rejste med Spies og valgte en ferielejlighed til os alle. Nu kunne vi sidde og drømme og kigge billeder hver lørdag resten af vinteren. Selvfølgelig måtte damerne ud at købe nye bikinier og solcreme på tilbud plus alle de små løse ting der hører til. Jan og jeg mente godt vi stadig kunne passe vores badebukser og alligevel havde de to kvindfolk fundet nogle smarte shorts til os.
   Tenerife er vist nok en smuk ø og så blev det hele holdt så pænt. Hver morgen var alle stier og pladser ren spulede, græsset vandet og hvert et løst blad fjernet fra de smukke blomsterbede. Helt overvældet kunne man godt tro at det var selveste paradis. Ved morgenmaden lagde vi planer for dagen. Ikke noget med at fise rundt i en bil og glo på bjerge og vandfald, hvis der overhovedet var nogen. På trods af damernes mange indkøb hjemmefra, skulle der shoppes mere og de samme tøjstativer endevendes hver dag Ellers stod den mest på solbadning, gode restauranter, barer, shopping op og ned ad gader og på torve. Da Jans visa kort betalte Tinas indskydelser, var det sjældent muligt for ham at få en fritime på en cafe. Jeg tøffede solidarisk med. Hanne undgik mig, når jeg under fire øjne prøvede at gøre det klart, at Tinas manier med indkøb og solbadning slet ikke var min kop te. Hanne blev bare endnu mere stram i masken og klistrede sig op ad Tina, som jo var hendes bedste, og vist nok eneste veninde.
   Det var en befrielse, da ferien var overstået, men jeg mærkede at noget havde ændret sig. Hanne og jeg kunne godt være stille sammen og hver for sig, men der var kommet en anspændt tavshed. Luften var tyk i flere uger. Da Hanne beder mig om at flytte fordi hun havde fundet en anden, faldt en masse brikker på plads i mit hoved og jeg gik straks på boligjagt, købte et lille hus og flyttede efter en måned.
   Der var ingen nævneværdige aktiver i firmaet, som blev vurderet af en fagmand. Hannes mor Lone, havde undervist i gymnasiet i virksomheder og skat, så hun ordnede de formelle papirer. Hun havde dog ikke opdateret sin viden i mange år, hvorfor jeg fik en et pænt skattesmæk året efter.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 08/10-2021 16:09 af Uffe Markmann (ny skriverkarl) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 2732 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.