Mor,
jeg havde engang min frihed,
men måtte give afsked.
Du tog min selvtillid,
og erstattede den med sårbarhed.
Jeg fik min tid,
men den skred og solen gik ned.
Nu står jeg alene i mørke, efterladt i tørke.
Venter på din gavmild,
hvorfor slukker du min ild?
Mor,
jeg står udenfor og banker.
Vil du ikke nok lukke mig ind?
Lad os sætte os ned, slå låsen fra, vi kan starte forfra.
Jeg vil gerne tale, så mange ord jeg ikke kan sige;
Jeg bliver nødt til at tie.
Mor,
du ligger i en dvale.
Er det den forkerte årstid?
Det er hårdt slid.
Jeg kigger tilbage til fortid, hvad skete der med fremtid?
Mor, der er så mange ord du ikke formoder at forstå.
Mor,
jeg vil ud i den vide verden.
Der er så meget jeg ikke må,
så mange ting jeg gerne vil nå.
Livet er så kort Mor.
Jeg får givet så mange muligheder,
hvorfor har vi så mange uligheder?
Mor, der er så mange ting du formoder at undgå.
Mor, hører du?
Vinden hylder udenfor.
Den hvisker i mit øre, der er så meget du ikke kan høre.
Der er så meget jeg gerne vil gøre, det er min frihed jeg søger.
Må jeg ikke sprede mine vinger?
De klynker og bindes i jernlænker.
Mor,
jeg bliver smidt ind i løvehulen.
Far han skyder kuglen.
Fuglen den falder, min frihed den kalder.
Er det virkelig bare min alder eller skal der mere til?
Vi sætter så mange ting på spil.
Mor, ser du.
Flaget bliver hejst ned.
Jeg ved, at du kun føler kærlighed, men hvorfor tror du ikke på min ærlighed?
Mit lig bliver lagt ned, jeg ønsker kun at ligge i dine trygge arme,
hvorfor føler jeg ingen varme?
Du ønsker mig ikke harme, men din uviden skaber min liden.
Mor,
jeg har brug for en pause,
I bliver pludseligt så tavse.
Verden er så modbydelig Mor,
din utilfredshed er så tydelig Mor.
Mor,
det er bare endnu en anden dag.
Jeg bærer ikke nag.
Det bliver lagt lag på lag, samme guddommelige rutiner.
Mit liv ligger i ruiner.
Det er hovedpiner og trosforladte muslimer.
Mor,
det gør så ondt,
det kan ikke være sundt.
Jeg kigger rundt, hvor tabte jeg mit liv?
Hvor gav jeg afsked?
Du ser på mig med skarphed, vil du ikke nok se det fra min side?
Jeg var her ikke i tide, men tiden kan nemt skride.
Hvorfor nægter du at forstå, det er her min vredes sorg vil opstå.
Mor,
jeg bliver lænket.
Føler du dig krænket når de peger og hvisker?
De fisker efter penge og diamanter,
grådighed og varianter.
Er det jeres ære eller mit begær?
Vi bliver færre og færre,
det bliver kun værre og værre.
Hvorfor tværer og tværer,
i et sår der aldrig heler?
Mor,
parken bliver større nu, rygterne bliver stærkere nu.
Jeg skal passe på hvor jeg træder,
sorte miner i de efterladte sæder.
De er krævende 'engle',
grådige efter det ukendte,
de spiser mine glæder, efterlader unødige ballader.
De er ulve i lyserøde forklæder.
Parken er det sted byen hader.
Øjne snyder aldrig, gule øjne i min nakke.
Mor,
jeg sidder og græder.
Vi skal have professioner, alle slags perfektioner.
Sorterede efter jeres behov, aldrig tid til orlov.
Er det hvad I kalder hjem?
Det sted jeg skal hen?
Mor,
jeg vil gerne ud og leve, jeg kan ikke blive her og sidde.
Hænderne pænt bag ryggen, jeg vil så gerne rykke dem.
Tænderne de klaprer, fars tapre stolthed smækker nu.
Hvad er det du dækker nu?
Er det min frihed bag tremmer?
Er det mit hjerte du klemmer?
Mor, det gør så ondt.
Mor,
jeg bad dig om forståelse.
Jeg kan se din skuffelse.
Du tror det er omgåelse med unge der lyver,
og tyve der skyder sølv patroner.
Er det vores nationer der gælder nu,
eller mit helbred der fælder nu?
Er det her din forståelse fejler, er det stolthed og ære der blænder?
Det er en verden du ikke kender, jeg kan se alle vores fjender.
Det er det forkerte budskab du sender.
Mor,
Vi stopper op på øde stationer.
Jeg ser de forskellige personer,
livs forladte, brændte kujoner.
Du har opstillet alle mulige bastioner,
ved du at djævlen er på denne side af muren hvor du holder mig lukket,
min velstand falder fra hinanden og min hjerne bliver slukket.
Jeg giver afkald.
Mor,
jeg havde håbet på et mirakel,
jeg føler kun iltmangel.
Din forståelse er ingen steder at hente.
Jeg bliver ved med at vente,
hvor længe skal jeg vente endnu?
Mor,
hvornår vil du komme og hente mig?
Hvornår skal vi hjem?
Se solen stå op for så at gå sent i seng.
Jeg vil gerne hjem igen,
men det er så ukendt.
Jeg vil gerne svinde hen;
Måske vil jeg finde mig selv igen.