Jeg kan se på det hele, at jeg ikke kan undgå at skrive om julen. Denne bemærkning er i sig selv noget sludder, da jeg helt selv kan bestemme hvad jeg vil beskæftige mig med. - Det kan da også godt være, at jeg midt i det hele stopper op og går ned til Sofus og får mig et par snebajere... Hvis nogen mener de genkender dele af teksten, skyldes det at den første udgave blev offentliggjort i DEJSKRABERNES JULEHÆFTE I ÅRET 1970. Nogle år senere blev den også læst op til suppeviskernes juleræsfest i Odd Fellowpalæet. Til min store glæde blev den fremført af den fortrinlige skuespiller Ejnar Tampe, som jo også kendes fra den muntre operette Greven af Ledøje...

Da næsten alt er sagt og skrevet om julen, kan det godt være at det følgende ikke lyder som de helt sensationelle nyheder. Men det må helt være op til den enkelte, om denne gider at beskæftige sig med teksten - jo, mere man ved om julen, des mere tid har man spildt på den. Min beretning om julen begynder i hvert fald således:

Julen er hjerternes fest, siger man. Men efter min opfattelse er den nærmest blevet mavernes fest, idet man hele december måned drikker, smovser og svineæder så det er en lyst - derfor er det også fornuftigt at skaffe sig en lille rød plastikspand til at stå ved siden af sengen .
Den omtalte højtid har - som alt andet - gennemgået en gribende udvikling. Eksempelvis havde man i oldtiden igen juletræer, ingen julegaver og ingen julesne - ja, julen eksisterede slet ikke. Men siden er den taget til i et gigantisk omfang. Mange mener også, at det er ved at være for meget. Således planlægger regeringen, at der for eftertiden kun skal holdes jul hvert andet år - af hensyn til overforbruget og betalingsbalancen.
Ordet jul betyder egentlig de samme som hjul (med 'h'). Det sander man da også til julefrokosterne, hvor det let kan komme til at køre rundt for én. Og hvis det gør det, skal man lade bilen stå. Hvad man ellers skal lade stå, må stå hen i det uvisse.

Mange klager over støj i julen, og sikke en trængsel og alarm der også kan være. Det kimer i klokker. Man glæder sig ligefrem til en 'silent night' - det er den salme, der på danske hedder Glade Jul. Men selvom man er glad, burde man også kunne være stille.

Til julen hører også det såkaldte pyntegrønt, som kan anvendes til juledekorationen og adventskransen. Hvis De ønsker at erhverve Dem billig pyntegrønt til nævnte formål, skal De begive Dem ud de skove, hvor der findes gran, de såkaldte granskove. Det er dog ikke helt lovlig at indsamle grønt i skoven. Derfor skal indsamlingen foregå yderst diskret. Hvis opsynsmanden pludselig skulle dukke op, skal De straks stå musestille og lade som om De er et borholmerur, der viser, at klokken er fem. Opsynsmanden tror nu, at det er fyraften, hvorfor hans straks drager hjemad. De har nu klaret pynten...!
Højdepunktet er dog selve juleaften, hvorfra vi alle har mange glade minder. Jeg husker selv en julefest, jeg engang var til hos kammerjunker Aksel Sildelagen. Det begyndte med, at vi blev modtaget i entreen, hvor vi hængte vort overtøj - undertøjet beholdt vi på. Og vi sagde god aften og glædelig jul, og hvad man nu ellers siger, fx: 'Hvordan har du det?' - 'Jeg har det godt.' - 'Det glæder mig at høre'.
En usædvanlig bemærkning lød dog fra en vis frøken Tamkosen: 'Lum lum, vu vu uhu!' Men det skyldtes nu, at hun havde skoldet sin tunge i formiddagskaffe.

Så trådte vi ind til et veldækket julebord. Menuen stod på juleand med masser af svesker. Stenene brugte vi senere til at kaste til måls med - efter onkel Siverts glasøje.

Bagefter fik vi risengrød med en stor margarineklat i. Faster Sibylla Vadefugl vandt mandelgaven, som var et elsdyr importeret direkte fra Sverige. Elgen, som vi straks døbte Børge, var imidlertid noget rejsetræt. Resten af aftenen lå den og snorkede på sofaen.

Så dansede vi omkring juletræet. Vi sang alle de glade julesange og -salmer, lige fra 'Højt fra træets grønne top' til 'Hist på vejen slår en bugt'.

Herefter blev julegaverne delt ud. Tante Alma modtog et japansk fipskæg fra sin broder Ejnar, der var parykmester i Tokyo. Skuespiller Franz Lagerbeer fik en dampmaskine af sin bedstemor Børgesigne Butterdejsdottir fra Reykjavik. Franz måtte straks afprøve denne mageløse indretning. Desværre udviklede maskinen så meget damp, at vi hverken kunne høre eller se resten af aftenen. Derfor ved jeg heller ikke, hvad de øvrige fik i julegave. Og jeg husker heller ikke, hvad klokken var, da jeg dampede af.

I år tilbringer jeg julen i Vesthimmerland. Og jeg skal måske vinterbade i Limfjorden, hvis jeg får lyst. Men det gør jeg nok ikke.