Ifølge tilhængerne af reinkarnation har vi levet i tidligere tidsepoker; godt nok som nogle helt andre mennesker - ja, endda dyr - måske ting. Så pas godt på din paraply.
Man kan også tale om genfødsel. Det er ligesom når jeg har været i bad og fået rene underbukser på. Så føler jeg mig som født påny.
Tidligere i mit liv troede jeg ikke på reinkarnation - og nok heller ikke i mit tidligere liv.
Men så opstod der nogle problemer. Det var som om mine tanker fløj viden om i tid og rum. Og jeg kunne ikke engang finde ud af at tage rene sokker på. Derfor fik jeg altid togkupeen for mig selv. Min gode kollega i porcelænsvaskeriet, Magda Lenesen, så mine kvaler. Og hun kendte en udmærket hypnotisør i Søllerød, som havde helbredt hende for kadaverdisciplin. Herbert Hyphest, hed han. Han kunne både hyppe kartofler, heste og kameler. Og så kunne hans altså også føre mig tilbage til min barndom i Brønderslev. Derefter til min fødsel på Ballerup Bedehotel. Mit første måltid bestod af hvide bønner. De brune spiser jeg kun ude i solen.
Men snart kom der fra mit dybeste indre - eller inderste dyb - efterretninger om mine tidligere inkarnationer. Lige fra australneger i Vorbasse til forkalket sløv padde i kridttiden.
Fra 1870 - 1898 var jeg bogholder hos amtmanden i X-købing. Her skaffede jeg nogle midler ved underslæb. I mit nuværende liv ved jeg ikke hvad underslæb betyder. Men det har i hvert fald ikke noget at gøre med slæb som sådan. For pengene købte jeg bl.a. et par gamacher og et stueorgel. Det var sådan et orgel, der i klunketiden kunne stå i stuen. Jeg er lidt nervøs for at det nuværende X-købing byråd vil forlange pengene tilbageført med renter, gebyrer og retsafgifter. Derfor hedder byen også X-købing ...
Min nuværende inkarnation fandt sted i et nordeuropæisk land midt i 1950'erne. Der var for så vidt heldigt. For i så sent som den 31. juni 1953 styrtede min tidligere inkarnation ned med sit militærfly i Bermundatrekanten. Han, eller jeg, hed James Hobrow (have you been in Hobrow). Klokken 13.61 var det som om vores fly blevet suget ned mod vandet af en overmenneskelig kraft. Og jeg og mine kollegaer, Jodle Børge og Ludvig Armstærk blev forvandlet til molekyler - og senere atomer. Jeg afsluttede således min James Hobrow-inkarnation ganske brat. Jeg efterlod mig en enke, mrs. Horatia Hobrow, syerske ved Nærum-grisen i Houston. Ifølge upålidelige oplysninger skulle mrs. Horatia stadig være i live. Hun er på et hjem for fåresyge i Sheeptown, hvor hun lærer at gå på hænder. - Burde jeg genoptage samlivet? Man siger godt nok at kærlighed ingen alder har. Men så ville jeg nok hellere gå i den modsatte retning.
For historienforeskningen åbner tanken om reinkarnation fantastiske muligheder. Problemet er bare at de færreste via hypnose kan føres tilbage til erindringen om tidligere liv. Og de der kan, gider ikke. Men på det såkaldte SÆR-Instititut i Ledøje arbejder man hemmeligt på at skabe en multicerebral tablet - PIM-pillen som den omtales i folkemunde. PIM står for "Præi-inkarnatorisk Memomedicin". Jeg ved dog ikke hvilke folkemunde, der henvises til. Måske de der læsker ganen på Ledøje Bodega. Men ifølge LSD - Ledøje-Smørum Dagblad - vil piller øge genkaldelsesevnen vedrørende tidligere liv med 973 %, altså næsten det ti-dobbelte. Ved at lade en tilpas mængde mennesker indtage PIM-stoffet, vil det således være muligt at afsløre hvem der myrdede Gravballemanden; om Valdemar Sejr spiste rødbeder til hakkebøffen - eller om Leonora Kristine bruge Nivea-creme.
Men da det er hemmeligt, selv for de involverede, ved vi intet om hvornår pillen kan købes på apoteket - og om man kan få tilskud. Indtil da er hypnosen den eneste mulighed. Alligevel er det på denne måde lykkedes for mig at få erindring om ting fra 1400-tallets Firenze - bl.a. den scooter jeg brugte til og fra mit arbejde i Lorenzos Dampvaskeri.
Jeg har også engang været myresluger i Sydamerika. Det var faktisk sjovere end man skule tro. Kosten var dog noget ensidig: Myrer i går, myrer i dag, og myrer igen i morgen. Ingen, sovs, kartofler eller agurkesalat til. Alligevel kunne vi ikke lade være at grine af os selv og hinanden - på grund af vores meget aparte udseende. Og vi var meget høflige, og tog altid hatten af, når vi mødte en kollega. Når jeg ser myreslugeren i Zoologisk have, får jeg gerne tårer i øjnene og mindes den glade tid i Perus jungle.
Mit nuværende liv foregår i en toværelsers lejlighed i en lille by vest for hovedbyen i et lille nordeuropæisk land. Det er bestemt til at holde ud. Og der er altid råd til at nyde en veltillavet færdigret med rødvin fra 5-liters dunken. Sommetider kommer Birger på besøg, og så tager jeg en ekstra pose ud fra fryseren. Hvis jeg er utilfreds, kan jeg altid trøste mig med, at jeg i mit næste liv måske bliver storhertug med slot, tjenerskab og helstegte vildsvin. - Eller også siger jeg til mig selv: "Det er trods alt bedre end da jeg var rotte under Københavns brand i 1795. "
Så måske er det slet ikke mig, der har skrevet dette. I virkeligheden er jeg en cyklende inder på vej til Madras, en kejserpingvin, en kongeboa eller en haveslange - eller alt og ingenting.