Er så gal og forvirret i dag, at jeg ikke ved hvor pokker jeg skal gøre af det.

Entre børnehaven for at hente Tanja i eftermiddag og hvem sad, som den eneste ene, indenfor og tegnede mens alle de andre børn var på legepladsen? Det gjorde Tanja!
Jeg kigger mig omkring og kigger mig forvirret om. Lederen af børnehaven befandt sig i rummet ved siden af i synlig afstand, men ingen af os sagde noget (forklaring på dette følger længere nede i teksten).
Hilser glad på Tanja, ser hendes tegning hun har lavet af mig og boligblokken vi bor i, roser hende og siger vi hellere må finde madkassen, komme ovenpå og få tøj på, så vi kan nå bussen.
Ovenpå ligger hendes flyverdragt pakket ind i en pose.
Oh, tænker jeg, hun har tisset i dragten. Hurtige tanker om en pige uden overtøj og en, for hende, kold tur hjem, drøner hastigt igennem mig. Nej, det kan ikke være rigtigt det her, er min næste tanke. Hjælper herefter Tanja med at få hue, halstørklæde og støvler på og vi begiver os nedenunder.
Lederen ser os, siger ingenting, jeg tager mobiltelefonen frem og trods en bankkonto, der nærmer sig et hjem for møl, ringer jeg efter en taxa.
Herefter halvråber lederen til os og spørger, om Tanja skal låne en jakke på vej hjem.
Demonstrativt kigger jeg på hende, siger nej, vender mig om og sammen går vi ud af børnehaven.

Da vi nåede ud var jeg på nippet til at græde højt, men holdt mig.

Grund!

Indtil den anden dag, har der ikke været problemer mellem børnehaven og jeg, men alt gik vist i koks den anden dag, da jeg var til møde dernede ang. Tanja, der stadig ikke er renlig. Noget vi i fællesskab har arbejdet på siden sidste sommer – dog stadig uden det store resultat.

1. Lægen har været med inde i billedet hele vejen og længe har der været konstateret en blærebetændelse, som ikke sådan har været til at slå ned. Skal lige sige, at de sidste urinprøver er sendt til sygehuset og at der nok er svar i morgen. Lægen har yderligere udspurgt mig, om jeg har haft formodninger om, at Tanja har været rørt steder, hvor man ikke skulle.

2. Dernæst blev Tanja i november måned indstillet til Børnepsykiatrisk afdeling i Holbæk (dette fordi man mener det er psykisk betinget pga. et parforhold jeg har været i igennem 3 år, hvor langtfra alle dage har været lige positive, og hvor det ikke har kunne undgås at påvirke børnene, Tanja inklusiv).

3. I samråd med børne- og ungeafdelingen har hun også gennemgået en psykologtest over 2 dage, hvor man ikke kunne finde en umiddelbar grund til hendes urenlighed.
Nogle ting psykologen fandt og som han sagde der skulle arbejdes mere på, var sådan noget som hendes korttidshukommelse, bedre omgang med både voksne og børn (hun næsten 100% fravælger at lege med drengene) + et par andre mindre ting. Alt sammen noget man ikke mente krævede nogen former for behandling, men noget vi voksne alle skulle være opmærksomme på.

Mellemkommentar:
I alle de her måneder siden i sommer har jeg hele tiden følt et positivt samarbejde børnehaven, jeg og kommunen imellem, men lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal og ikke skal.

4. I efterhånden ¾ - 1 år har Tanjas ene storebror hentet hende i børnehaven. Dette skyldes dels, at det er langt hurtigere for ham end jeg skal med bus frem og tilbage. Han snupper nemlig cyklen og hjemturen foregår så med hende bag på cyklen. Dels skyldes det også, at jeg ikke altid har været helt up-to-date. Tit og ofte mødes vi så og handler ind sammen inden vi tager det sidste nyk hjem.
I hele den periode her, har det eneste problem af og til været, at storebror nogle gange ikke har hjemtaget nogle poser med tissetøj. Ellers har jeg hele tiden fået at vide, at det gik så godt med at storebror hentede Tanja og han var ansvarsbevist nok til at klare opgaven.
Dette punkt 4 nævnes udelukkende for at kunne følge med i, hvad der skete på mødet.


5. Tanja har i perioder været hjemme pga. sygdom eller andet, men efter en snak med en af pædagogerne for længe siden, har det været okay, at hun kom 3-4 gange pr. uge.
Dette punkt 5 nævnes udelukkende for at kunne følge med i, hvad der skete på mødet.

6. Efter jul er det første gang jeg har oplevet Tanja græde – enten om morgen eller om eftermiddagen når hun kom hjem. Har med navns nævnelse fortalt, hvilke voksne der går og siger hun lugter. Tanja siger selv: De voksne kan ikke li’ mig, jeg vil ikke i børnehave.
Dette punkt 5 nævnes udelukkende for at kunne følge med i, hvad der skete på mødet.

Mødet:
Med til mødet var 1 pædagog fra børnehaven, 1 fra Børne- og Ungeafdelingen og jeg.
Under hele mødet følte jeg, at man fra børnehaven ikke mente jeg gjorde noget, eller i hvert fald ikke nok, for at få Tanja renlig. Dette blev ikke sagt konkret, men var sådan jeg havde det fra mødet startede, og det blev ikke bedre som mødet skred frem.
Pædagogen fortæller at de andre piger i børnehaven er begyndt at skyde Tanja fra sig, fordi hun ikke er renlig. Pigerne siger hun lugter og vil derfor ikke lege med hende. Yderligere siger pædagogen også, at de vokse også siger hun lugter – både når hun kommer og i løbet af dagen, at hun ikke interesserer sig for sig selv – ja, hun er nærmest ligeglad med sig selv, og bare smider beskidte bukser fra sig midt i garderoben eller på badeværelset, at jeg skal gøre mere ud af hende og gøre hende mere piget (tøj, hårspænder osv.), at hendes fremmøde i børnehaven er under al kritik, at pædagogerne mener det for storebror er en belastning at hente Tanja og jeg som hendes mor skal hente og bringe.
Yderligere spørges jeg om vores morgenrutine og om Tanja kommer i bad om morgenen eller aftenen. Fortæller som sandt er, at hun er i bad om aftenen og at jeg om morgenen, vasker hende fra top til tå med svamp og sæbe.
Herefter spørges jeg om vi ikke har bruser. Øhhh.. jo, svarer jeg. Ok, så vil man fra børnehaven godt have, at jeg tager hende under bruseren inden hun stiller i børnehaven. Jeg belæres herefter om i forskellige ordvendinger, at sådan noget som etagevask var noget man gjorde inden bruserens opfindelse!!

Min egen reaktion under det meste af mødet var at forholde mig mere eller mindre passiv, for anede ikke mine levende råd og var totalt paf over alt det jeg hørte. Især over den store omvæltning i hvad pædagogerne havde fortalt mig INDEN jul og så kovendingen til nu. Der hvor jeg dog reagerede var, da man pludselig havde fundet ud af, at storebror skulle se sin lillesøster som en belastning.
Aldrig har jeg hørt mage til <cencur>. Er der en der elsker sin lillesøster så er det ham. Også ham der tit spørger om han må tage hende med der og derhen, joller fra børnehaven videre op i byen, hvor de så går og hygger sig inden de kommer hjem osv.
Jeg forstår mildt sagt ingenting!!

På min beretning om, at Tanja er begyndt at græde og ikke vil i børnehaven, hvor jeg også nævner, hvad og hvordan hun selv opfatter det, siger pædagogen, at det udelukkende må være noget som Tanja har følt, for INGEN kunne finde på at sige de ord, som Tanja har fortalt mig.

Nogle af de spørgsmål jeg nu sidder med:
Hvis det er sådan, at de andre piger i børnehaven ikke vil lege med Tanja, fordi de siger hun lugter, hvorfor træder pædagogerne så ikke ind?
Er det ikke en af deres opgaver, at hjælpe i sådan en situation?

Hvorfor har man pludselig fået den ide, at storebror syntes lillesøster er en belastning?

Hvorfor er hendes fremmøde fra juleferien og til nu pludselig et problem?

Hvorfor skulle Tanja lyve om, hvad og hvilke pædagoger der siger til hende, at hun lugter?

Når psykologen er kommet frem til, at de voksne skal arbejde mere på en tættere kontakt til Tanja, er det så pædagogisk rigtigt, at sige hun lugter?

Er det sådan, at Tanja er begyndt at smide beskidt tøj i garderoben uden at sige det til de voksne, skyldes det så, at hun netop ikke føler de voksne kan li’ hende og hun ikke har lyst til at få, hvad der for hende opfattes, som skæld-ud?

Jeg sidder med mange flere spørgsmål, men alt er lige nu så uoverskueligt, at jeg ikke har helt hoved og hale i det hele – desværre.

Tilbage til afhentningen i dag og min reaktion:
Jeg følte det helt klart som en provokation, at se Tanja sidde ene inde og tegne. De er første gang jeg har oplevet det her. Tidligere, hvis der ikke var tøj nok med, så har det aldrig før været et større problem, end børnehaven har lånt hende noget. Husker endda en dag, hvor jeg ikke havde kunne nå at få noget tøj tørt; jeg ringede og sagde hun ikke kom, gav begrundelsen og fik at vide, at jeg ikke en anden gang skulle holde hende hjemme, for hun kunne til hver en tid låne.
Jeg tog IKKE imod tilbuddet om at låne overtøj til hjemturen, for var det en mulighed, hvorfor fanden havde de så ikke givet hende en jakke af deres på, så hun kunne være ude og sammen med de andre børn?

Slutningen på alt det her, ved jeg ikke hvad ender med. Jeg havde dagen efter mødet telefonisk meddelt børnehaven, at jeg ønskede et opfølgningsmøde. Fortrød dog og torsdag jeg afleverede Tanja, kom en pædagog og nævnte et opfølgningsmøde. Her reagerede jeg med tårer, vendte mig rundt for at ’gemme’ mig, sagde at jeg alligevel ikke ønskede et møde, for det kunne være lige meget.
Blev så ringet om senere på dagen. Det var lederen, der meddelte, at vi skulle have et møde torsdag. Nej, sagde jeg, men hun holdt på sit, så nu må vi se, hvad der kommer ud af det.
Som det ser ud lige nu har jeg ikke i sinde at sige ret meget, for føler ikke det nytter noget som helst.
Om jeg så kan tie stille er en helt anden sludder, men det skal heller ikke være sådan, at jeg ryger op og vi blive uvenner. Så lang tid har Tanja ikke tilbage at gå i børnehave og den tid der er tilbage, skulle gerne være uden gensidig uvenskab...

Een ting er dog sikker. Sådan som børnehaven oplever hende er ikke noget jeg eller andre hun kommer hos har kunne nikke genkendende til - tvært imod.