Loppe vågnede, alt var roligt. Menneskene sov sødt.
   "Jeg tror, jeg vil gå alene ud i dag," tænkte han. Kravlede forsigtigt ud af sin æskeseng. Han kiggede over mod Leonora, hun sov endnu. Så listede han stille ud på det store mørke loft, men nisser behøver ikke lys, for at se. Han så Mølleren sove, ja han snorkede. Loppe lo stille. Så gik han ned af trappen. Ud gennem køkkenet og den fine stue og over til gamle Yvonne. Ude i gangen løb kattene Elvis og Klein, de legede og slås for sjov. Så fik de øje på Loppe, spidsede ører og hallerne slog ned i gulvet.
   "Tag det roligt," sagde Loppe, "jeg er nissen Loppe."
   "Hvordan er du kommet ind," spurgte Pigemis, der var kommet ud for at finde ud af hvad der skete.
   "Gennem døren," svarede Loppe frækt.
   "Nej," sagde Elvis og Klein samtidig. "Vi har været her hele tiden og døren har ikke været åben."
   "Selvfølgelig har døren ikke været åben, jeg er en nisse og vi går igennem dørene, vi åbner dem ikke," svarede Loppe.
   "Det tror jeg er pral," lød en mijauen fra Klein.
   "Det gør jeg også," stemte Elvis med. "Vis os det."
   "Okay," Loppe gik gennem døren og indtil Yvonnes soveværelse.

Der lød en knurren fra hunden Pippi.
   "Rolig," hviskede Loppe til hende. Hun lagde hovedet ned igen og sov videre. Han skyndte sig gennem døren igen. Norvra, Elvis og Klein var benovet.
   "Hold da op hvor smart. Bare det var os," sukkede Klein.
   "Yes," Elvis var højt op i stemmen så meget som han mijauvede. "Så kunne vi gå ud og ind som vi har lyst til. Suk."
   "Sådan er det ikke, æv." Elvis rystede på hovedet.
   "Kan du mere end det," spurgte Klein.
   "Ja, selvfølgelig." Loppe knipsede med fingeren.
   "Hallo, hvor blev du af," spurgte Klein og kiggede rundt.
   Elvis snusede, løftede hovedet.
   "Er du på loftet."
   *Knips* lød det igen og så så de Loppe. Han stop på loftet med hovedet hængende ned af og lo.
   "Hold da op, bare jeg var en nisse," sukkede Elvis.
   "Men du er altså også heldig," sagde Loppe. "Du er en kat med ni liv."
   "Jamen, du har allerede mistet to af dem, det første da nogle dumme mennesker smed dig ud af en bil og det andet da du for nogen tid siden blev kørt ned af en bil," svarede Klein.
   "Ja, og du et, for du blev også smidt ud af en bil," gav Elvis igen.
   "Du har ret," sukkede Klein, "nogle mennesker er onde."
   "Øv, det er da uhyggeligt," sagde Loppe, der stod og gyngede oppe på loftet.

"Hvad ville du egentlig herover," spurgte Pigemis.
   "Jeg ville høre om I ville hjælpe mig med at gøre Rudolf glad igen?" svarede Loppe.
   "Det vil vi da gerne," svarede de i munden på hinanden. "Men hvordan?"
   "I skal bare finde Julemanden og få ham til at vise Rudolf hvor de andre rensdyr bor," fortsatte Loppe.
   "Ja, for så er han ikke så ensom," sagde Klein. Og det var klogt sagt.
   "Altså her er du Loppe, hvad har du gang i? Vi har ledt efter dig hele natten, og hvad laver du på loftet," spurgte en bekymret og lidt vred Leonora.
   "Vi snakker bare," svarede Elvis lidt bange, for han var blevet en meget sky kat.
   "Du skal ikke være bange for Leonora, for hun er bare et gammelt spøgelse," lo Loppe.
   "Det er godt med dig, kom nu, det er snart lyst," formanede Leonora.
   Loppe sagde godnat.
   "Det hedder altså godmorgen," svarede Klein og spandt veltilfreds.
   Det som man ser på Loppe, vinkede og gik med Leonora op på loftet. Snart sov han godt og drømte om nu var der kun 19 dage til juleaften.